Storkreds Sjælland
Vedr. punkt 7 på Politisk Forums dagsorden 17/4 2015.
Ny behandling af folkeskolepolitik.
Beslutning: Vi betragter papiret som foreløbigt. Vi foreslår en yderligere kvalificering så vi får et mere klart og forståeligt forslag. Udkastet til skolepolitikken er skrevet i et pædagogisk sprog og tilhøre et sprogligt domain af høj faglighed. Det kan være en god ting at have fokus på at gøre budskabet mere folkeligt i sine formuleringer og dermed lettere at sælge politikken til danskerne.
Desuden mener vi at det vil hjælpe meget på forståelsen af skolepolitiken, hvis det bliver præsenteret i en skabelon, som forslået af koordineringsudvalget med hensyn til ny POFO/POLA proces. Vi foreslår at dele papiret op i to dele: Vi sender visions delen til omformulering i henhold til den nye POFO proces og stemmer på mærkesagerne hver for sig, dvs. en for en, hvorvidt de skal med i idekataloget. Vi håber, at der her bliver mulighed for at få lavet lidt om på formuleringerne inden afstemning af mærkesagerne, for at fx fjernet ord som ”alle” eller ” stærkt og kontinuerligt fokus”. Se under afsnittet overordnet. På den måde får Carolina noget at arbejde videre med, når der skal forhandles skolepolitik i folketinget, mens skolepolitikens overordnede vision venter på næste POFO.
Begrundelse:
Vi er i princippet enige om indholdet i forslaget, der indfanger, hvad skolen skal handle om: At sætte andre fri.
Udgangspunktet er folkeskolens formålsparagraf, hvor der lægges vægt på kundskaber, færdigheder lyst til at lære, fortrolighed med dansk kultur og historie samt udsyn til andre lande, samspil med naturen og alsidig udvikling. Hertil skal fordybelse, virkelyst, erkendelse, fantasi tillid, deltagelse, medansvar, pligter og rettigheder, åndsfrihed, ligeværd og demokrati sættes i spil.
Det er en rigtig god paragraf som stemmer fint overens med Alternativets værdier.
Den ånd skal der holdes fast i, men der skal mere præcision i både sprog, indhold og præsentation. Det skal være klart, at det handler om dannelse og ikke om teknik og kontrol som den nuværende uddannelsesreform er så fuld af. Det kræver bl.a. en stor opmærksomhed på de begreber, der anvendes. I teksten er der begreber, som hører til i en anden forståelse af skolens formål nemlig ideen om konkurrencestaten. Det er vigtigt, at budskabet formuleres endnu mere klart, end det er nu.
Overordnet – hvem henvender skolepolitikken sig til.
Man får et indtryk af at Alternativet henvender sig de forældre, elever og lærer som har et stort fagligt, intellektuelt overskud og lader de svage elever i stikken. Det stiller store krav til parterne at få det hele til at fungere i praksis, hvis man ikke har nogen klare mål, læseplaner, struktur og enkel evaluering. Der er en risiko for at skolesystemet let vil fragmentere i gode og dårlige skoler.
I områder hvor der er stor kapacitet af ressource stærke forældre og kompetente lærer, vil det fungere. Andre steder kan man risikere at lærer, skoleledere og elever taber tråden og det kommer til at sejle. Økonomisk vil det være en dyr skole, der også er afhængig af frivillig arbejdskraft fra forældre og andre i lokalsamfundet. Ikke alle lokalsamfund har det overskud til at lave en sådan ambitiøs skole – hvad gør man så? Vi skal skrive klart i vores politik, at vi synes grundskolen er vigtigt og at vi er klar til at tilføre de nødvendige økonomiske ressourcer ind i undervisningssektoren. Det fremgår kun uldent i dokumentet.
Under mærkesager skal vi undgå formuleringer med ord som ”alle”:
”Alle grundskoler bør have…”
”Iværksætterrugekasser og innovationscentre på alle skoler.”
Skolehaver i alle danske grundskoler er ikke praktisk muligt alle steder. I centrum af KBH? Iværksætter rugekasser på alle skoler. Sådanne forslag er for rigidt. Det må gøres mere fleksibelt. Ved at tilføje “der hvor det er praktisk muligt og hvor de involverede parter kan få det til at fungere. Det ender galt på den måde det er forslået.
Kontinuerligt fokus på køn, seksualitet og normalitet. ”… have et stærkt og kontinuerligt fokus på elevernes syn på ligestilling osv.”
Forslaget i denne mærkesag er så hårdt formuleret, at der ikke er plads til børn fra Johovads Vidner, Muslimske miljøer, eller konservative forældre, der ikke deler disse holdninger. Hvor skal de elever være?
Bør omformuleres til fx ”at folkeskolen skal øge elevernes bevidsthed om problemer omkring ligestilling, kønsroller, minoriteter og seksualitet og hvilke holdningsmæssige, politiske og religiøse faktorer der bestemmer normen i et samfund.”
Kompetence: Her ligger et økonomisk menneskesyn til grund, ikke et humanistisk. Det er mennesket som arbejdskraft og ikke menneskets personlige dannelse der er på spil. Det gælder blot beherskelse af færdigheder, ikke træning af den personlige afgørelse Det er forbundet med ideen om livslang læring og målbare værdier. Der fokuseres på, hvad mennesker skal lære, ikke på hvilke mennesker, der skal komme ud af det. Den humanistiske dannelsestradition knytter sig til frihed og personlighedsdannelse. Kompetence kan ikke opstille dannelsesmål, da det drejer sig om at besidde specifikke færdigheder. Ordet kunne evt. erstattes med kundskaber og færdigheder?
Afsnittet om formål: skolen skal” lede” børn, kan måske erstattes med skolen skal” støtte” børn? Skolen ”skaber aktive medborgere” kan måske erstattes med ”fremelsker virkelysten hos eleverne”? Pointen er, at det er frihed til selvstændige afgørelser, der skal støttes og fremelskes.
Dannelse er ideen om, at mennesket kan forbedre sig selv og sit liv gennem at uddanne sig. Det er både et mål og en proces. Det handler om det gode liv og det harmoniske menneske. Dannelse er mål for det gode liv, pædagogikken er vejen derhen. Uden dannelse, giver det ikke mening, at tale om nytten af kundskaber.
Kommentarer til indholdet i forslaget.
Den autonome skole
Et humanistisk dannelsesperspektiv om det gode liv og det harmoniske menneske skal ikke blot kunne aflæses i sprogbrug, men også i indholdet.
Her nævnes den åbne skole, den lokale skole, den gode skole, den dannende skole, den mangfoldige skole, den bæredygtige skole.
Det er fint. (Måske den dannende skole lige kan ændres til den livsforberedende skole?) Et afsnit om den autonome skole. altså en skole, der er selvstændig og myndig i sin egen ret vil signalere, at tanken ikke er at styre, men at drage omsorg. Der er allerede flere sætninger om det i afsnittet ”skolens rammer”
Filosofi, kunst, kultur og historie på skemaet
Vær opmærksom på, at praktisk filosofi på skoleskemaet (se mærkesag side 5) kræver en veludviklet abstraktionsevne og kritisk sans, som mange nok ikke har. Måske bør etikken i stedet fastholdes som en kulturel og fagligt indlejret dimension i skolens virke? Filosofiske spm. som ”hvad er det gode menneske, hvad er det gode samfund, hvordan behandler vi andre mennesker, hvordan behandler vi naturen, hvad er skønhed og kunst” passer jo fint ind i de mange gode tanker det nuværende forslag har med og kan udvides til tanker om forholdet mellem eleverne og forholdet mellem lærer og elever.
Mærkesag side 5 kunst og kultur Kan udvides med historie (de formålsparagraf stk. 1- Formålet med at lytte til historien er, at den giver flere valgmuligheder, når man skal vælge sit eget synspunkt. Det er livskunst, der er på tapetet her. Dvs evnen til at bedømme mennesker, livssituationer og livsværdier. Historien er en inspirationskilde til at skabe ny viden. Denne skabende proces, passer fint sammen med kunst og kultur, men vil nok kræve lidt ændringer i teksten.
Eleverne
Vi vil foreslå, at der laves et afsnit med overskrift eleverne. Her kan samles betragtninger om det at lære, om relationer, om ligeværd og tillid.
Vi vil foreslå, at det tydeliggøres, at elever lærer forskelligt og over forskellig tid og det skal undervisningsformen tage højde for.
Lærerne
Læreren skal lyse af faglig stolthed er måske at overdrive en kende. Det kan måske udtrykkes lidt mere forsigtig. Men lad os give dem fri og tro, at der kommer noget godt ud af det.
Ideen om en 5 årig uddannelse er ret forpligtende, måske bør det afklares, om det er den vej sagen skal gå, inden det meldes ud i et partipolitisk program? Til gengæld foreslår vi, at der her gives tilsagn om at genindføre den seminarietradition, der tidligere har hersket?
For at kunne bidrage til børns dannelse må læreren selv være en del af denne dannelse. Det sker på baggrund af uddannelsen indhold og form, men også af den kultur seminarietraditionen bygger på og som nu er ved at forsvinde. Det er en kæmpe udfordring at uddanne lærere i identitetsløse bygninger af glas og stål (som har erstattet flere af vore smukke seminarier) – også selv om indholdet af uddannelsen på et tidspunkt igen formelt tager udgangspunkt i dansk demokrati og åndsliv. De studerende skal ikke blot læse sig ind i vores kultur - de skal også mærke den! Med nedlæggelse af en række seminarier og sammenflytning med andre uddannelser i store bygninger er det meste af seminarietraditionen forsvundet. Den må genoprettes på en eller anden måde. Måske vi skal overveje muligheden for at decentralisere de store uddannelsesenheder?
Forslag:
At der arbejdes videre med teksten og at den vurderes af faglig ekspertise som er enig med os om at tage afsæt i frihed og demokrati. eks kan lektor Brian Degn Mortensen nævnes. Han vil gerne komme til et møde og måske også kigge/bidrage til teksten.
Brian Degn Mårtensson er lektor på University College Sjælland og cand. pæd. i pædagogisk filosofi fra Århus Universitet. Han har arbejdet med pædagogik og uddannelse i mange år, og har udgivet en række bøger herom. Blandt de nyeste udgivelser er “Skolens praksis – tilgange til pædagogik, undervisning og læring” “Pædagogikkens evige genkomst” og “Konkurrencestatens pædagogik” . Dertil kommer en lang række artikler, kronikker og blogindlæg om filosofi, videnskabsteori, uddannelse, pædagogik, politik m.m…
Jakob Jespersen (f. 1948) er folkeskolelærer og har mange års undervisningserfaring med børn og unge i Danmark og Zimbabwe og med unge og voksne i Danmark og Nepal. Han har udviklet undervisningsmaterialer inden for bl.a. miljøbelastning, tilpasset teknologi, landbrug og lokaldemokratiudvikling. I tilsammen 15 år har han fungeret som rådgiver for udvikling på landet i Zimbabwe og Nepal. I Zimbabwe var han byggeleder på et demonstrationscenter for tilpasset teknologi i Zimbabwe og for et grønt spildevandssystem i Danmark. I en årrække har han bidraget med artikler i skolemagasinet Opinion og senest også i fagbladet Folkeskolen.
Niels Poul Dreyer og Ruth Johnsen
