Én funktion her på Dialog, som bliver brugt alt for sjældent (fordi vi ikke har gjort nok opmærksom på den!), er muligheden for at svare på et indlæg i en ny tråd - det hedder Svar som linket emne.
Det er vigtigt at forstå muligheden og benytte sig af den, fordi den netop bruges, når svaret afsporer sig fra emnet men stadig relaterer sig til det.
Når muligheden benyttes, kan man vælge en ny overskrift og kategori, hvorefter der oprettes et nyt emne, der har relation til det igangværende.
Muligheden ser ud som i billedet herunder og kommer kun frem, når man flytter musen op mod muligheden.