Dette er den seneste udgave af visionen for et mere rummeligt samfund, og således meget mere end blot et handicapudspil.
Handicaptilpasningen af samfundet, rækker udover blot handicapområdet, så jeg har forsøgt at se på hvilke initiaitver, der skal til og på hvilke området, for at skabe et rummeligt samfund, der ikke ekskluderer en hel masse mennesker. Jeg håber at folk vil tage sig tid til at læse det.
Det er en ordenlig mundfuld, der griber ind i ret mange områder, men jeg har gjort det så overskueligt, som jeg har kunnet, og håber at logikken er til at få øje på.
Logikken i at lave et samfund, der ikke indirekte diskriminerer gennem standardisering, men hvor individet tilgodeses - både i Uddannelses- og beskæftigelsespolitik
God læselyst
Hej Niels,
Jeg læser lige igennem, hvad du har skrevet. Markerer i teksten, hvis der er noget, der skal omformuleres, eller noget som vi skal videre-udvikle i en pola. Opsætningen er som altid, når det kommer fra dig, perfekt
Det er helt klart en grovskitse, og jeg skal ikke skrive den til alene. Det skal foregå i en arbejdsgruppe, og det er den, jeg forsøger at samle. Jeg har ikke kræfterne pt til at gøre det helt vilde.
Tak for det gode initiativ og et godt oplæg. Jeg har et forslag om, at vi generelt drøfter inklusion.
Jeg vil gerne høre argumenter for at handicappede skal modtage økonomiske ydelser, som andre ikke kan få. Netop her adskiller vi en gruppe - og har/får en stor administrativ opgave med at adskille dem, der kan få - fra dem, der ikke kan få. Med handicapkonventionen forpligtede vi os til at give samme rettigheder. Samme rettigheder betyder, at man også må give afkald på rettigheder, der stiller en bedre. Handicappede skal kompenseres for deres handicap, så de har mulighed for at deltage på lige fod i samtlige samfundsarenaer - Jeg er nysgerrig på, hvordan I ser pengeydelser hænger sammen med dette formål. Jeg kunne ønske mig, at alle børn skal være sammen i institutioner - lære hinanden at kende på kryds og tværs - følges i folkeskolen og herfra ud i uddannelseslivet og voksenlivet. Det betyder, at vi alle skal ændre vores perspektiv på såvel handicappede som normale. Mennesker er mennesker - og alle skal være med i samfundets fællesskab. Det tænker jeg ikke gøres ved at give højere økonomiske ydelser til udvalgte. Kompensationen skal drøftes med handicaporganisationerne - de har forudsætningerne for at komme med bud på, hvordan vi kan kompensere, så der bliver mulighed for deltagelse. Jeg er klar til at drøfte, lytte og blive klogere …
Konventionen går ud på, at man indretter samfundet inkluderende, og så nævnes der minimunsrettigheder, som sikrer mennesker med handicap særligt. Sådan behøver det ikke at være, men fx står det sort på hvidt, at mennesker med handicap skal have ret til en tilstrækkelig levefod. Det burde alle selvfølgelig have, men handicappede har det så i særlig grad. Mennesker med handicap har også en særlig sikring mod tvangs- og strafarejde. Det burde være en rettighed for alle, men den er altså særligt skærpet for mennesker med handicap grundet hvordan mennesker med handicap er blevet behandlet gennem historien.
Ja vi skal lære hinanden bedre at kende, men det er ikke nok. Vi skal fjerne de strukturelle barrierer, der ekskluderer blandt studerende med handicap i uddannelsessystemet. Det kan være eksamensformer eller undervisningsformer, der er uhensigtsmæssige.
Det er det, konventionen handler om.
Det er lige præcis det, der er præmisser for det her udkast til vores handicapvision. Mange af de konkrete forslag, du ser i dokumentet, er universelle rettigheder og ikke tiltænkt mennesker med handicap alene.
Som autist har jeg altid følt mig accepteret af lærere og medstuderende på læreruddannelsen. Problemet var strukturerne, undervisningsformerne, de forvirrende websider vi skulle bruge, samt evalueringsformerne.
Iøvrigt var det også det, jeg skulle have holdt foredrag om på den alternative sommerhøjskole i sommeren 2018, men der var jo ingen tilmeldte til min workshop, og så var det jo lidt svært at gennemføre.
