Vi vil håndhæve princippet om, at forureneren betaler i forhold til drikkevandsboringer. Det skal derfor betales af landbruget, når sprøjtevandsboringer lukkes pga. sprøjtegifte. Ordningen kan indfries efter PSO-modellen, hvor udgifter til nye drikkevandsboringer dækkes af afgiftsprovenuet på sprøjtegifte.
Hvordan forslaget er udarbejdet
Landbrugs-POLA I København d. 10. april 2016 og LandbrugsPOLA i Århus, d. 8. maj. 2016.
Fint forslag men hvordan fordeles regningen: Hvad er “landbruget” i forslaget. Er det en kompensations fond betalt af landbruget erhvervet eller er det den enkelte landmand. Formentlig har den gældsramte landmand ikke pengene, han lukker bare og så står forbrugerne med regningen?
Har samme betænkeligheder, som Niels Pou Dreyer. Forslaget er et godt indspark, men som skrevet, “hvem betaler”? Kunne man ikke forestille sig, at der i stedet skulle indbetales til en fond, hvis man har max. antal tilladte dyreenheder? Har man færre, end det tilladte max., bliver man fritaget mere og mere ned til en 0-grænse. Fondens midler skal bruges til at betale for den slags forureninger, hvor man ikke kan bevise, hvem forureneren er.
Derudover skal man jo være sikker på hvor forureneingen kommer fra - der er også andre forurenere, industri, golfbaner osv. så det burde måske høre under miljøpolitik, da det ikke kun er landbruget som skal betale for at forurene.
Forslaget søger lige nu opbakning fra i alt 50 medlemmer.Hvis det får opbakning indenfor tidsfristen, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.