Forslag til ændring af lov om arkæologiske fund

Forslagstekst

Forslag til ændring af lov om arkæologiske fund.
Forslag til lovændring vedrørende finansiering af arkæologiske udgravninger
Baggrund: Efter gældende lovgivning på det arkæologiske område påhviler det den private ejer af jorden, hvor et arkæologisk fund gøres, at finansiere de efterfølgende arkæologiske undersøgelser og udgravninger. Dette har medført en uhensigtsmæssig praksis, hvor fund holdes skjult, ikke anmeldes, eller direkte destrueres for at undgå de økonomiske konsekvenser. Denne praksis udgør en alvorlig trussel mod bevaringen af Danmarks kulturarv.
Lovforslaget har til formål at sikre, at arkæologiske fund tilgår offentligheden og videnskaben, og at bevaringen af kulturarven ikke afhænger af jordbesidderes økonomiske formåen.
Forslag til ændring:
§1. Lov om museer mv. (museumsloven) ændres således:
Stk. 1. Staten påtager sig den fulde økonomiske forpligtelse for udgifter forbundet med nødvendige arkæologiske forundersøgelser og udgravninger, som følge af anmeldte fund på privat eller offentlig jord.
Stk. 2. Dette gælder både ved planlagte anlægsarbejder, hvor museet finder anledning til forundersøgelse, og ved spontane fund gjort ved landbrugsarbejde, byggeri, eller anden aktivitet.
Stk. 3. Jordejere har pligt til straks at anmelde fund til det relevante kulturhistoriske museum, uden økonomisk hæftelse.
Stk. 4. Staten kan etablere en særlig fond under Slots- og Kulturstyrelsen til finansiering af udgravningerne, således at administrationen sker hurtigt og effektivt.
§2. Loven træder i kraft d. 1. januar 2026. Samtidig bortfalder bestemmelser i tidligere lovgivning, der pålægger private ejere økonomisk ansvar ved arkæologiske fund.
Bemærkninger til lovforslaget: Formålet med lovændringen er at styrke sikringen af Danmarks fælles kulturarv. Ved at fritage jordejere for de økonomiske byrder vil loven tilskynde til øget anmeldelse af fund og fremme større åbenhed. Loven skal også sikre, at udgravninger sker i henhold til faglige standarder og inden for rimelig tid.
Finansieringen foreslås dækket via finansloven og en særskilt statslig fond, hvor der årligt afsættes midler til sikring af fortidsminder.
Lovændringen forventes at reducere antallet af skjulte eller ødelagte fund og vil således medføre en gevinst for forskning, uddannelse og den nationale kulturhistoriske bevidsthed.

Hvordan er forslaget udarbejdet

TV2 dokumtar serien Danefæ

Forslagsstillere

  1. Jan Sandvej Simris

Status på forslaget

Status: I høring

Forslaget er lige nu i høring. Efter dette skal forslaget samle opbakning, for at komme i det Politiske Katalog. Forslaget er åbent for debat.

Forslaget er altså ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.

Så vidt jeg ved får man kun materialeværdien, hvis man finder noget værdifuldt fra fortiden. Det er fint nok, hvis tingen er lavet af guld, men hvad nu hvis den er lavet af ler? Jeg synes at finderen skal have mere ud af det. Det kunne for eksempel være haldelen af den reelle markedsværdi.

Ja, det fint med markedsværdien…, så kommer vi jo også forbi andre vurderingsbehov…

Kære Carl - jeg er ej den rette at spørge om fortiden - jeg er præcist fokuseret på nuet! Det er mit superærinde her denne gang.
Kærlig hilsen
Gunhild

Kære Gunhild.
Politik handler vel altid om hvad vi skal gøre her og nu. Selv om genstanden er gammel, så er fundet nyt. Hvor meget finderen skal have i erstatning er et superaktuelt spørgsmål.
Kh. Carl.

Kære Carl

Ja, det er sandt, hvem finder " Det Nu" - og jeg tror fortsat på, at det er så dejligt og vigtigt at finde det, man leder efter…men det kunne jo også være i fremtidens “altet” - Det tror jeg endnu mere på…

Jeg har talt med en der købte et jordstykke ved Egebjerg ved Horsens. Der skulle graves ved Nationalmuseet. Det kostede ham et beløb på 400.000 kr.