Foreslår forbud mod high-frequency trading (HTF)

Jeg er ikke økonom, men har en ven som foreslog afskaffelse af high/frequency trading ([http://en.wikipedia.org/wiki/High-frequency_trading][1]), Kort fortalt drejer HTF-trading sig om, at man kan købe og sælge værdipapirer indenfor få mikrosekunder (idet dette varetages af algoritmer på en computer). Dette resulterer i at det er den med den hurtigste netforbindelse, som har det bedste udgangspunkt for at tjene penge, og har været hovedmotivationen for et transatlantisk netkabel til en pris på omkring 1.8 mia kr, udelukkende for at få 6 millisekunders hurtigere forbindelse!! (http://www.telegraph.co.uk/technology/news/8753784/The-300m-cable-that-will-save-traders-milliseconds.html).

Læs nærmere i denne artikel: http://www.telegraph.co.uk/finance/newsbysector/banksandfinance/10736960/High-frequency-trading-when-milliseconds-mean-millions.html .

Kunne man forbyde dette i forhold til Nasdaq Omx Nordic (fondsbørsen) eller kan det kun lade sig gøre på globalt niveau?
[1]: http://en.wikipedia.org/wiki/High-frequency_trading

1 Like

Det er nok ikke teknisk muligt at forbyde det, da der så bare vil opstå en handel med mikrofutures, der så kan placeres i de tilsvarende mikrotidsrum som du vil forbyde.
Det eneste alternativ til at minimere HFT er nok at foreslå en minimal afgift - i stil 0,001 procent af værdien af handlen. Det ville sikkert kunne tage noget af incitamentet ud af at handle på den slags mikroskopiske udsving. Men det vil møde enorm modstand fra finansverdenen.
Men det egentlige alternativ er nok at fortsætte med at sikre at få adskilt bankerne så pengeskabelsen ikke løber løbsk, og at modvirke at overskudet af al verdens handel - som i dag - går den rigeste del (1%) af befolkningen rigere. Når det sker bliver pengene kanaliseret ind på investeringsmarkeder og brugt på f.eks. aktier. Når der på den måde er pengerigelighed i systemet vil priserne stige på aktierne uden at der nødvendigvis er sker en egentlig værdiforbedring i den givne virksomhed som aktien henfører til.
R-regulering af den finansielle sektor er ca. det vigtigste vi som parti kan gøre for verden

2 Likes

@martinl
Hej Martin, tak for input. Tænker at man i forhold til HFT kunne indføre en kvantificering af mulige handelstidspunkter, f.eks. hvert sekund, således vil eksempelvis alle handler foretaget i tidsrummet 12:00:00 til 12:00:01 først blive eksekveret 12:00:01. Denne kvantificering ville også skulle gælde for tidsrum for mikrofutures mv. Vil dette give mening? Vil man kunne indføre dette på den nordiske børs? Prissætning af råstoffer, ædelmetaller mv. foregår vel også i forhold til faste tidsrum (http://en.wikipedia.org/wiki/Gold_fixing)?
Personligt går jeg også ind for en Tobin skat, men tænker at denne ville være sværere at få gennemført og nok er problematisk at indføre på nationalt/nordisk niveau.
Enig i dine kommentarer omkring de store linjer i regulering af den finansielle sektor.

Blandt tilhængere af HFT hører man ofte argumentet at hvis noget handles ofte vil prisen konvergerer mod den “rigtige pris” (det som den faktiske virksomhed er værd) og derved tilfører HFT en værdi til prisdannelsen. Men algoritmerne som udfører HFT er faktisk lavet så de skaber en smule kaos / turbulens i prisen og det er her der kan tjenes uden at skabe egentlig værdi. Så en art Tobinskat vil være et skridt på vejen:

1 Like

Tobinskat er IMO det bedste bud til at minimere spekulation via HFT.

2 Likes

Hej,

Jeg tror et ejertidskrav vil være det bedste værn mod HFT, altså at værdipapirer skal ejes i en minimumsperiode. Ejertidskravet er også indeholdt i vores forslag til skattepolitik, som p.t stadig ligger til behandling.

Med venlig hilsen, Jan K

Aih hvor kedeligt. Jeg troede et kort sekund at det var statens ret? til at sælge luften over private matrikler som høj frekvent kommunikation der skulle forbydes.
Jeg, bierne og fuglene her trives nemlig fint med omgivelsernes normale svingning på omkring 8 Hz og såvidt jeg er informeret gælder den private ejendomret helt op til stratosfæren eller deromkring?

Det kan være svært præcist at definere HFT juridisk, og derfor direkte at forbyde det. Men de skadelige effekter som flash-crashes og markedsmanipulation er tydelige for dem der studerer emnet.

Heldigvis er der en let måde at stoppe det på: Hvis man kræver at en ordre i markedet skal forblive som en ordre i bare eet enkelt sekund, vil man stoppe stort set al HFT. Det lyder af småting, men vil hjælpe gevaldigt. Det vil sikkert også blive mødt med stor modstand af børserne, som tjener store pege på HFT-aktørernes co-location.

Andre her i tråden har foreslået et ejertidskrav, eller en beskatning af finansielle transaktioner (Tobin–skat).

Ejertidskravet bryder jeg mig ikke om, og det er ikke nødvendigt, hvis vi har en skat på de finansielle transaktioner.

En skat på finansielle transaktioner giver mere mening for mig, da den hjælper mod kortsigtet spekulation, og derved hjælper til at begrænse volatiliteten i markederne. Her skal vi dog passe på størrelsen af denne skat, de den ikke bør være så stor, at den begrænser handelen med værdipapirer alt for meget. Efter min mening er 0,05-0,1 procent passende.

En del forslag til beskating af finansielle transaktioner har foreslået en lavere beskatning af handel med derivater, typisk en tiendedel af beskatningen på handel med andre værdipapirer. Her er jeg helt uenig: Derivaterne er efter min mening langt mere økonomisk farlige, og handel med dem bør efter min mening ikke beskattes lavere end handel med ordinære værdipapirer.

1 Like

Jeg har ikke nok forstand på hvordan det kan afskaffes i praksis, men jeg kan sige, at jeg synes det er meget skadeligt for vores erhvervsliv.
Jo hurtigere investorer er om at sælge deres værdipapirer, jo mere skal virksomheder skabe kortsigtet vækst, hvilket for hverken virksomhederne eller samfundet er godt på lang sigt.

Langsigtede løsninger er meget bedre for samfundet, fordi de er baseret på hvad virksomheden står for og kundernes interesser i stedet for at få så hurtig vækst som muligt. I virksomheder med en stabil langsigtet vækst har både kunder og medarbejdere bedre tillid til virksomheden, og arbejdspladserne og arbejdet bliver bedre, og de lever mere af loyale kunder end de nye kunder, som løber tør en dag.

1 Like

Jeg vil tillade mig at genoplive denne gamle tråd efter nyheden om, at socialdemokratiet nu går ind for en Tobin-lignende skat på 0,1% for aktiehandler og 0,01% for derivater, og at Alternativet er enige: https://www.information.dk/telegram/2017/01/socialdemokratiet-aendrer-holdning-stoetter-finansskat

Grunden er, at jeg er uenig i, at det er et godt forslag. Ikke fordi jeg har noget imod en skat på handler med finansielle aktiver, men fordi det efter min mening er strikket helt forkert sammen.

For at følge mit argument skal man se på hvilke virkninger forslaget vil have i de forskellige markeder, og hvilke skatteindtægter det vil indbringe. Desværre vil det nok indbringe en hel del mindre end forventet, da det vil medføre langt mindre handel end i dag. Og jeg er også bange for, at det kan medføre betydeligt større udsving i priserne end vi ser i dag.

Det første problem er, at der tales om en skat på 0,1% for aktiehandler og 0,01% for derivater. Men derivater er reelt gearede investeringer som derfor påvirker markederne langt mere end direkte investeringer i aktier. Derfor ville det efter min mening være mere fornuftigt med en afgift på 0,01% for aktiehandler og 0,1% for derivater. Jeg tror det er lobbyister fra de store finansinstitutioner der handler meget med derivater, som har fået dette gennemført i EU. Er det dem vi gerne vil følge, så de kan tjene endnu flere penge?

Det andet problem er at man kun ser på aktier og derivater. Hvad med obligationer, ETF’er, ETN’er som certifikater eller investeringsforeninger? Skal der ikke være nogen afgift på dem? Hvis vi skal have en afgift på handler med børsnoterede papirer bør der være en afgift på alle børsnoterede papirer, for ellers vil meget af handelen bare flytte over i andre papirer som de store finansinstitutioner tjener mere på. Bankerne ville elske, hvis folk blev tvunget over i de dyre aktive investeringsforeninger, som hvert år betaler banken 0,5-1% af det investerede beløb i returkommission for at have overbevist kunden om at investere i det pågældende papir.

Det tredie problem er, at vi gerne vil have stabilitet i markederne, så priserne ikke svinger alt for meget. Umiddelbart virker forslaget som om det vil hjælpe her, men det tror jeg ikke. For at forstå det, bliver vi nødt til at se på de forskellige former for algoritmisk handel, som i dag dominerer markederne. Algoritmisk handel kan groft deles deles op i to kategorier:

  1. Den “langsomme” algoritme-handel. Den er ret almindelig, og er faktisk gavnlig for os alle. Den bruges for eksempel af markets-makers, eller aktører der vil købe eller sælge en aktie langsomt, så det ikke påvirker markedet alt for meget. Begge hjælper til mindre spreads i markedet, så vi andre hurtigere kan sælge eller købe uden at skulle gå over et alt for stort spread. Ved en afgift på algoritme-handel har disse aktører intet andet valg end at øge spreads så det de tjener på handlerne er det samme efter afgiften. Så afgiften vil ofte bare øge spreads, så det bliver os andre der bare vil spare op til pensionen, som reelt kommer til at betale afgiften for disse aktører.

  2. HFT (High Frequency Trading). Her går det ikke så meget på at få gennemført ordrer som at finde ud af om nogen er ved at købe eller sælge, så man kan købe eller sælge mere aggressivt, og så kort efter købe eller sælge til dem der køber eller sælger på længere sigt. HFT er efter min mening skadeligt for markedet. Måske kunne en afgift på handel hjælpe lidt på HFT, men jeg tror nærmere det ville medføre større udsving i priserne. HFT kommer ikke til at betale den store afgift, for 99.99% af de ordrer HFT placerer i markedet ender alligevel ikke i en handel. Og hvis en HFT-algoritme finder en køber eller sælger den vil konkurrere med, bliver den med en afgift nødt til at blive endnu mere aggresiv i markedet i forhold til den aktør den har fundet, hvilket automatisk vil give større større udsving i markederne.

Jeg har ikke noget imod en skat på finansielle transaktioner. Men efter min mening bør den være ens for alle transaktioner i børsnoterede papirer, bortset fra derivater hvor skatten bør være højere. Og vi bør passe på at skatten ikke sættes så højt, at grundlaget for skatten - og dermed skatteindtægten - forringes betydeligt.