Foreløbige fogedforbud og immaterialret

Jeg vil med denne tråd gøre opmærksom på et område, hvor retssystemet efter min mening misbruges. Clement Salung Petersens juridiske doktorafhandling (udgivet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008) kommer ind på samme problemstilling, og på bagsiden af den kan man læse: “Forfatteren påviser, at der er en væsentlig risiko for, at den nuværende anvendelse af fogedforbud i immaterialretslige sager påvirker immaterialrettighedernes samfundsmæssige afbalancering til skade for samfundet, og dermed ikke understøtter de formål, som det immaterialretslige system forfølger.

Det lyder nok temmeligt tørt for de fleste, og meget teknisk juridisk. Men det har stor betydning for udviklingen af det informations-samfund vi er på vej ind i, hvor der efter min mening også bør være en rimelig retsstilling for alle. Så derfor vil jeg gerne forsøge at forklare hvad der drejer sig om, med et par eksempler.

Begrebet immaterialret omhandler retten til ikke materielle ting. Det er for eksempel ophavsret, patentret, varemærkeret og forretningshemmeligheder.

Foreløbige fogedforbud er noget der kan gives meget hurtigt, og ikke kræver beviser. Det kan for eksempel være hvis en virksomhed opdager en bog er ved at blive udgivet, som fortæller offentligheden om deres forretningshemmeligheder. Så kan fogedretten uden beviser (det kræves blot, at fogedretten finder virksomhedens påstand sandsynlig) beslutte at udgivelsen af bogen indtil videre skal forbydes. Ideen er, at fogedrettens beslutning senere skal følges op af en egentlig retssag (justifikationssagen), hvor der i en reel retssag vurderes grundigt, før retten træffer en afgørelse. Det er den rigtige måde at bruge foreløbige fogedforbud på.

Desværre er der det seneste årti sket et alvorligt skred i den måde de foreløbige fogedforbud er blevet brugt på i sager om immaterialret. Der er især to problemer: For det første er de såkaldt “foreløbige” forbud i mange tilfælde reelt permanente, og for det andet kan dem der rammes af disse forbud ikke få lov til at fremføre deres sag for fogedretten før der træffes afgørelse. Det første er et stort retspolitisk problem i forhold til fogedafgørelser, da de er beregnet på ellers at kunne følges op af en egentlig retssag (justifikationssagen). Og det andet er efter min mening endnu mere alvorligt, da enhver der rammes af en retslig afgørelse bør have mulighed for at fremføre deres sag for retten inden der træffes afgørelse.

Den første sag, hvor jeg så det alvorlige retspolitiske problem, som jeg gerne vil frem til, er fra 2006: Her startede Antipiratgruppen (i dag kaldet Rettighedsalliancen) en fogedsag mod teleudbyderen Tele2. Påstanden var, at et russisk websted ved navn Allofmp3.com ulovligt gav danskere adgang til musik, og at Tele2 medvirkede til disse ulovligheder. Tele2 havde ikke nogen særlig interesse i sagen, og gjorde ikke det store for at undgå et fogedforbud. Det endte derfor med et “foreløbigt” fogedforbud om, at Tele2 skulle blokere for adgangen til Allofmp3.com. Allofmp3.com var ikke part i sagen. Efterfølgende tilbød Antipiratgruppen Tele2 en pose penge for at undgå, at de skulle rejse den justifikationssag, som det ellers er meningen der skal komme efter et foreløbigt fogedforbud. Dermed blev det “foreløbige” forbud permanent. Alle andre teleudbydere blokerede derefter også - mere eller mindre frivilligt - for adgangen til Allofmp3.com, under trusler fra Antipiratgruppen om at de ellers ville få retsomkostninger ved en tilsvarende sag.

Den næste store sag, hvor jeg så reglerne om foreløbige fogedforbud misbrugt, var omkring The Pirate Bay (TPB). Det var nogenlunde samme mønster: Antipiratgruppen startede en fogedsag mod en lokal dansk tele-udbyder, som ikke havde nogen særlig interesse i sagen. I denne sag ved jeg, at TPB ikke fik lov til at udtale sig over for retten selvom de bad om det, da de ikke formelt var part i sagen. Selvom sagen drejede sig om TPB, og det var deres hjemmeside der skulle blokeres. Sagen røg helt til Højesteret, selvom det stadig kun var en fogedsag, men det var fordi tele-udbyderen var utilfreds med en upræcis juridisk formulering, som Højesteret så præcisererede. Igen blokerede alle andre tele-udbydere “frivilligt”, under trussel om retsomkostninger ved en fogedsag.

I dag bruges samme metode rutinemæssigt af staten for at blokere for udenlandske spiludbydere der ikke betaler spilleafgift til staten. Fogedsag mod en tele-udbyder der ikke brokker sig, og man er fri for besværlige juridiske argumenter fra den spiludbyder der rammes men ikke kan få lov til at udtale sig til retten. Det var den “gode” løsning, da man fandt ud af, at man ikke uden at krænke grundlovens bestemmelser om censur kunne lade staten censurere på internettet.

Vi er her inde på en glidebane. Det er ikke rimeligt, at hjemmesider på nettet kan blokeres uden at de pågældende hjemmesider har mulighed for at udtale sig til den retsinstans der blokerer. Og det er ikke rimeligt, at en såkaldt “foreløbig” retsafgørelse reelt er permanent.

3 Likes