“Forebyggelse i stedet for behandling”
ville være en god grundholdning i al sundhedspolitik - desværre er den ikke det i vores. Med dette emne vil jeg starte et arbejde for, at forebyggelse og forsigtighed bliver eksplicit del af vores sundhedspolitik. Til årsmødet fik jeg mange positive tilkendegivelser mht. denne sag - jeg håber, at alle jer, som jeg hørte fra der, vil være med til at støtte op om dette arbejde.
De følgende udmeldinger og diskussioner skulle gerne munde ud i en række polaer, hvor vi til sidste står med en færdig tilføjelse til vores sundhedspolitik, som vi kan række videre til politisk forum.
Argumentationen for forebyggelse er selvindlysende, men følges kun i meget ringe grad i den offentligt praktiserede sundhedspolitik.
I stedet for at reflektere over, hvor fx depressioner kommer fra, behandler man i stor stil symptomer, med en medicin, som har ukendte langtidsvirkninger. Det samme gør sig gældende mht. mange af de stærkt voksende diagnoser, som vi ser og har set gennem mange år: Barnløshed, allergier, stress, psykisk sygdom blandt unge, fedme og sukkersyge, visse kræftformer, m.m. Resultatet er lidelse uden ende og en medicinalindustri, som aldrig har tjent flere penge.
Disse tilstande bliver i stort omfang italesat som individuelle problemer - til trods for deres omfang. Det betyder blandt andet, at vi helt personligt kan have det skidt over dem, i stedet for at se dem som et problem vi alle har.
Det er tydelig, at fremkomsten af disse tilstande sker samtidig med, at vi har oplevet store ændringer i vores livsverden: Et accelereret arbejdsliv, voksende kompleksitet, stimuli uden ende, en stigende mængde kemikalier og en skrupelløs (reklame)industri, som udnytter alle vore svagheder til at få solgt flere produkter.
Her har man tydeligvis ikke skelet til, hvilke potentielle langtidsvirkninger forskellige handlinger kan have. De blev i stor stil omtalt som uundgåelige og nødvendige - men ud fra hvilke prioriteter?
Det virker som om prioriteterne lige nu er forkerte: Det er systemet frem for mennesket og naturen. Vi mener, at det må være omvendt: Mennesket og naturen frem for systemet - hvor mennesket og naturen ofte vil være en og samme sag.
Et forebyggelsesprincip skal underbygges af et forsigtighedsprincip, ellers vil det første kun have meget ringe virkning. Det skyldes, at forskning på disse områder ofte ikke er entydig - hvis man fx vil have helt sikre beviser for en sammenhæng mellem den kemococktail vi lever med i dag - og forekomsten af barnløshed, så kommer vi til at vente evigt. Et forsigtighedsprincip bør være formuleret sådan, at det helt eksplicit vægter menneskelig og miljømæssig sundhed højere, end potentielle økonomiske gevinster - hhv. tab ved at være forsigtig.
Bevisbyrden bør altid ligge hos den part, som med sine produkter, eller handlinger afstedkommer en større forandring i vores livsverden, som ikke, uden tvivl kan vurderes at være harmløs for vores sundhed.
Princippet skal bygge på, at livskvalitet er meget mere end penge. Princippet skal også bygge på en ydmyghed overfor menneskets begrænsede evner til at vurdere langtidsfølger af deres handlinger.
En mulig formulering af sådan en tilføjelse kunne se sådan her ud:
“Forebyggelse frem for behandling”
Vel vidende, at mennesket har en meget begrænset evne til at vurdere langtidsvirkninger af sine handlinger og med et ønske om at minimere unødig lidelse for mennesker og naturen, har Alternativets sundhedspolitik det overordnede mål at forebygge sygdom.
Dette mål står over andre hensyn, herunder i sær økonomiske.
Vi vi støtte op om dette mål, ved at etablere et forsigtighedsprincip, som betyder, at produkter og/eller handlinger, som kommer til at få større indflydelse på vores livsverden, kun kan komme til udbredelse under følgende betingelser:
- De er harmløse, eller positive for naturen og mennesker. Bevisbyrden ligger entydig på dem, som vil bringe disse produkter/handlinger i anvendelse.
- Om muligt testes disse produkter/handlinger over et længere tidsrum, afhængig af produktets potentielle påvirkning af mennesker og natur.
Det er ikke færdigt - kom på banen. Og ja, det lyder frygtelig tørt og lov-agtig - der er gået en advokat tabt i mig. Men nu skal jeg til fest i kattesundet og drikke en øl på vejen.
Glæder mig til at høre fra jer.
Mange hilsener, Armin