Skal Alternativet støtte regeringens forslag om at
… straffe den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan.
En del mennesker - især fra højrefløjen, men også andre -bruger argumentet om ytingsfrihed til at være imod forslaget. Disse har imidlertid misforstået begrebet ytring, idet en ytring er en mundtligt eller skriftligt ting. Koranafbrænding er derimod en handling, og vi har i forvejen ikke handlefrihed - heldigvist…
Det behøver ikke nødvendigvis at være tale eller skrift. Betydningen kan godt være bredere.
Derudover handler forslaget ikke om afbrænding længere; det handler om utilbørlighed, hvad end det så betyder. Det er endnu sværere at definere en ytringer.
Den gamle blasfemiparagraf var uheldigt formuleret, fordi man nærmest skulle være straffelovsspecialist for ar kunne forstå den rigtigt. Læser man de lærdes høringssvar med advarsler før afskaffelsen, så indføres man fint.
Men bestemmelsen stod et sted i straffeloven, hvor alle bestemmelserne har det overordnede formål at beskytte den offentlige orden. Og det skal der altså noget til
Det var aldrig handlingen i sig selv, der udgjorde et forbud, det var den provokerende, opildnende hensigt; og den handlede ikke om at krænke enkeltpersoners personlige religiøse følelser, men snarere de identitetsmarkører, der kendetegner et helt trossamfund.
Bortset fra, at politiet selv kan rejse tiltale, så var anmelderetten begrænset til det pågældende trossamfunds talsmænd.
Der var i realiteten tale om mindretalsbeskyttelse af fx jøder og muslimer. Kristne i Danmark er det godt nok svært at krænke, for religionskritik er en indbygget del af moderne grundtvigsk kristendom
Hej Mikael !
Godt at se dig blande dig i debatten her på Dialog…
Jeg kan nu godt huske, da Pia Kærsgaard var helt i det røde felt mht. ligestilling af forbud mht. at bære tørklæder henholdsvis smykkekors som folketingsmedlem på Folketingets talerstol…Så det med den indbyggede religionskritik, tror jeg har sine grænser her og der…
Så til noget pædagogisk. Jeg tror, at danskeren generelt igennem sin skolegang har lært at modtage og give henholdsvis positiv og negativ kritik. Det er der måske knap så megen træning i fx muslimske miljøer, og derved skærpes nærtagenheden. Det mener jeg godt, at vi kan udvise særlig forståelse for her i Danmark. Så Rasmus Paludan må hellere søge sine ægte kampe i stedet for en seudokamp for dårlig opførsel.
I radioen hørte jeg et eksempel fra filmen Ecorvcisten, hvor en kvinde blev vist onanere med et krucifix.
Efter det ville det aldrig give anledning til tvivl. Dels er vi kristne non-eksklusive, dels skabte det jo overhovedet ingen risiko for den offentlige orden. Ingen fra folkekirken gjorde noget væsen.
Jeg synes, at de principryttere, der mener, at nu bryder demokratiet og ytringsfriheden totalt sammen, skulle lede lidt efter proportionssansen. Mpn ikke de kan finde den et eller andet sted?
Jeg ved ikke, om jeg er principrytter, men selvom forslaget for de fleste af os ingen betydning har, så betyder det ikke, at det for et mindretal ikke har stor betydning.
Og det er i overvejende grad det mindretal, som ytringsfriheden skal beskytte.
Jamen, det ser stasdigvæk ud for mig, som om hun ikke alene er beskyttet nu, men også vil være det i fremtiden.
Vi skal snarere diskutere en kommende ny blasfemiparagrafs udformning.
For mig ser det fortsat ud, som om et højtråbende kor af principryttere skriger skingert, at nu bryder det danske frisind og den danske ytringsfrihed endeligt sammen, blot fordi vi
måske for en bestemmelse, der er noget mere kluntet end den gamle blasfemiparagraf var udformet.
Den var også kluntet, men ikke på den måde, at nogens ytringsfrihed blev virkeligt truet.
Vi skal ikke se flere koranafbrændinger, hvor Paludan står beskyttet af en ring af en snes betjente.
Men det er de herboende danske muslimer, har krav på beskyttelse, og det er den offentlige orden, der skal beskyttes mod hævntogter og ballade.
Det handler mest om alles ret til at være her, gerne i fredelig sameksistens.
Sidste dom faldt i 1938, så glidebánen eksisterer altså ikke.
Det ville somme tider være lækkert, hvis den almindelige borger i sir skoleforløb havde lært lidt mere forvaltningsjura. I praksis skal der i hvert konkret tilfælde altid skulle ske en afvejning mellem forskellige retsprincipper. Sådan en lovbestemmelse, heller ikke den tidligere blasfemiparagraf ville kunne stå alene. Den havde vi fra sidst i 1700-tallet til 2017, og efter 1849 har der kun været ekstremt få domfældelse. Der skal altid ske en afvejning til frihedsrettigheder: bevægelsesfrihed, privatliv, ytringsfrihed. Billedet af politiet, der står og observerer alting, er grotesk, medmindre vi bor i Nordkorea.
Vi har helt problemløst haft en blasfemilov i etpar hundrede år. Argumentet er dobbelttydigt. Der findes måske metoder til at eftervise sådan en latent adfærd.
Jeg tror ikke på den, det er en tankekonstruktion.
“Den anticiperede reaktion” og “Selvcensur” eksisterer måske allerede. Men her duer den næppe.
Du vrøvler nu. Der kom jo heller ikke ret mange sigtelser.
Og logisk er gætteriet om, at den gamle blasfemilov afholdt en masse mannesker fra at handle så spelkulativt og ubegrundet, at det ingen betydning kan tillægges.