Vi vil forbyde brug af miljøfremmede midler til tvangsmodning inden 2020. Brug af miljøfremmede stoffer i landbruget skal være helt udfaset i 2040, hvor målet er 100 procent økologisk produktion.
Hvordan forslaget er udarbejdet
Landbrugs-POLA I København d. 10. april 2016 og LandbrugsPOLA i Århus, d. 8. maj. 2016.
Et glemt dilemma i forslaget: Skovejeren og de 7 ha.
En skovejer på midtsjælland ønsker at købe yderlige 7 ha jord, som grænser op til sin skov for at forbedre naturen og jagten på sin ejendom. I henhold til gældende lovgivning må kun folk som har bopælspligt på en landejendom købe landbrugsjord. En skovejer må ikke købe jorden, fordi skov ikke er klassificeret som landbrug. Loven er så mærkeligt indrettet, at hvis man har et parcelhus på 2 ha. med bopælspligt må man gerne købe jorden, selvom ejendommen ligger 30 km væk fra skoven og de 7 ha jord. Skattemæssigt er ejendommen klassificeret som parcelhus. Der er ingen landbrugsmaskiner eller avlsbygninger på den såkaldte ”landbrugsejendom” der ligger de 30 km væk. Hvorfor må skovejere ikke købe tilstødende jord? Den eneste mulighed er at omlægge jorden til fredsskov ved en ansøgning, som tager lang tid. Det forhold kan gøre en handel vanskelig at gennemføre i praksis, fordi sælger skal vente på at køber får sin tilladelse. Desuden handles landbrugsjord til ca. 160.000 ha i området mens fredsskov uden træer handler typisk til 120.000 kr. pr ha. Selvfølgelig kan man få skovrejsningstilskud fra en myndighed, som inddrager skov til et fx vejanlæg eller grusgrav ved et mageskifte. Men uanset hvilken kompensation man kan få, vil man tabe enkeltbetalinger ved en sådan omlægning. Loven om krav om bopælspligt på mindre jordlodder forhindrer skovejere uden landbrug i at købe noget, som kan blive til natur og jagt. Hvis man forestiller sig at skovejeren ønsker at sætte kvæg ud på jorden, kan vedkommende modtage enkeltbetalinger og tilmed miljøstøtte til dette, hvis jorden bibeholdes som landbrug. Hvis det bliver fredsskov bortfalder denne mulighed. Det er et tab både for naturen og skovejeren. Det er netop enge og overdrev, der grænser op til skov som tiltrækker meget biodiversitet. Loven som den er nu modarbejder natur. En eng kan have mere værdi for naturen en juletræsplantage som formentlig kan klassificeres som skovrejsning.
Jeg anbefaler Alternativet at foreslå en ændring til gældende lov at Skov er klassificeret som landbrug i forbindelse med køb af jord på under 50 ha.
Som udgangspunkt er bopælspligten eller noget, som er ligeså godt, vigtigt at få på banen, netop for at undgå udenlandske opkøb af den jord, hvor vi gerne skulle dyrke vores mad.
Godt forslag - men jeg savner noget om ulemperne og det bør vist også komme ind på. Jeg vil tro, at genindførelse af bopælspligten ville betyde dyrere produktionsomkostninger og dermed fødevarepriser. Ikke absolut noget galt i det, vore fødevarer er billigere, end de faktisk er, hvis vi regner eksterne omkostninger med - men hvordan vil vi beskytte vore produkter mod import, som fremstilles uden disse krav, dvs. måske på gigantiske bedrifter med meget lave enhedsomkostninger?
Forslaget søger lige nu opbakning fra i alt 50 medlemmer.Hvis det får opbakning indenfor tidsfristen, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.