Fleksjob og iværksætteri

Forslagets tekst

Som reglerne på fleksjob området er i dag, så er det ikke muligt for en person, som er afklaret til fleksjob at fakturere sin arbejdskraft, som alle andre kan.
Det er ej heller muligt at starte op som selvstændig, hvis ikke man var selvstændig, da afklaringen til fleksjob blev iværksat.

Denne lovgivning er både forskelsbehandlende og diskriminerende!
Den er tilmed i direkte modstrid med det fokus, som regeringen de seneste år har haft på at støtte op om iværksætteri.

Mange fleksjobbere går i dag ledige, fordi de ikke kan finde en arbejdsplads, som kan tilbyde dem arbejde under de skånehensyn, de har brug for, for at kunne være aktive på arbejdsmarkedet.

Alle med kendskab til området ved, at fleksjob langt fra hænger på træerne. De er ekstremt svære at finde. Dette forslag vil kunne frigive og aktivere en masse potentiel arbejdskraft, som i dag sidder hjemme i stuerne og foran skærmen i søgen efter et fleksjob, som ikke findes.

Hvis en fleksjobber kunne starte i sit eget tempo - som sin egen chef - og langsomt bygge en forretning op den vej, så er chancerne alt andet lige væsentligt større for, at rigtig mange fleksjobbere vil komme ud af arbejdsløsheden, fordi de selv kan tilpasse en dagsorden og opgaver efter egne skånehensyn og evner.

Med dette forslag opfordres regeringen til snarest muligt at lave en fleksjobreform, som i større grad ligestiller- og giver fleksjobbere mulighed for at arbejde, uanset om det er som lønmodtager eller selvstændig. Eller måske begge dele?

Fleksibilitet og individuel sagsbehandling er første skridt på vejen videre!

Udfordring forslaget skal løse

I dag er man som fleksjobber tvunget til at søge ansættelse i et andet firma, hvis man vil arbejde.
Som fleksjobber må man ikke tilbyde virksomheder (eller private) at fakturere dem sin arbejdskraft jf. gældende lovgivning.

Potentielle ulemper ved forslaget

Flere mere eller mindre uerfarne iværksættere, som formentlig har brug for hjælp til at sætte sig ind i momsregnskab og generelle regler på iværksætterområdet.

Det brede flertal i folketinget var under den gamle ordning af den holdning, at fleksjob kunne misbruges. Er billedet monstro det samme under den nye ordning?
Den herskende overbevisning må i så fald være, at tiltroen til at mennesket vil udleve og udvikle sit potentiale vil ske med snyd for øje.

Der hersker ganske enkelt usikkerhed og mistro til, at selvstændige fleksjobbere kan og vil udnytte selvstændigt erhverv til egen økonomisk fordel pga. tilskudsordningen, samt at det kan være en konkurrenceforvridende aktivitet at give nogle selvstændige et kommunalt månedligt tilskud, for at de udfører et selvstændigt hverv, hvor andre ikke kan gøre det tilsvarende.
(NB: dette sker dog allerede for en lille lukket gruppe af “selvstændige fleksjobbere” og har fungeret uden påtalte problemer i flere år).

Hvordan forslaget er udarbejdet

Denne problemstilling er diskuteret med personer i min omgangskreds og i fora, hvor emnet er kommet op. Det er diskuteret både med fleksjobbere og folk, som arbejder på ordinære vilkår samt selvstændige m.fl.
Forslaget har set dagens lys efter gentagene tilkendegivelser og rigtig mange menneskers undren over, at reglerne er, som de er på området i dag.

Hvordan kan man i “Dagens Danmark” arbejde med en lovgivning, som forhindrer nogle og tillader andre at lave det samme stykke arbejde, fordi aflønningen er “forkert udført”?!
Muligheden for at kunne fakturere sit arbejde burde være ens for alle! Alt andet kan kun betragtes som diskriminerende forskelsbehandling. Ganske enkelt.

Hvem har været inddraget

Ud over udsagn fra andre iværksættere, jobkonsulenter, fleksjobbere og personlige erfaringer, så har der bl.a. været samtaler med personer ansat på bl.a. Jobcenter Aarhus, som også undrer sig over den manglende smidighed i reglerne.
Det har desuden vist sig, at mange af de kommunalt ansatte, som arbejder med det til daglig, selv er i tvivl om reglerne på området. Dette fordrer i høj grad til, at der mangler nogle mere overskuelige, gennemsigtige og smidige regler på området.

Hvad der er sket efter høring

Forslaget ønskes videre i systemet snarest muligt, så det kan komme på den politiske dagsorden.
Stiller søger hjælp hertil, da jeg ikke finder systemet på AlleOS særlig brugervenligt. af samme årsag har foreslaget ligget stille ALT for længe. Det er dog stadig lige så aktuelt som for 2 år siden!

Forslagsstillere

  1. Martin Erichstrup Ejby
  2. Claus Jansson
  3. Gurli Toft Sieljacks
  4. Jens Harder
  5. minna sadjadi
  6. Nina Svane-Mikkelsen
  7. Steen Meyer
  8. Thomas Vestergaard

Status på forslaget

Status: Annulleret

Dette forslag er annulleret.

2 Synes om

Jeg vil gerne være medstiller af forslaget. Det er min grundholdning at alle skal have :house_with_garden: mulighed for at bidrage på deres betingelser

1 Synes om

Det lyder rigtig godt.
Ja, det kan være en udfordring at få 10 medstillere herinde, for at få sit forslag taget seriøst.
Især når ens omgangskreds ikke just er Alternativister 0_0

Jeg deltager gerne som medstiller og kommer her med et par betragtninger til forslaget.

Af ulemper skal også nævnes:

  • det brede flertal i folketinget er af den holdning, at fleksjob kan (kunne) misbruges under den gamle ordning og dermed også under den nye. Den herskende overbevisning må være, at tiltroen til at mennesket vil udleve og udvikle sit potentiale vil ske med snyd for øje. Der hersker ganske enkelt usikkerhed og mistro til, at selvstændige fleksjobbere kan og vil udnytte selvstændigt erhverv til egen økonomisk fordel pga. tilskudsordningen (sort arbejde, skatteunddragelse o.l.) samt at det vil være en konkurrenceforvridende aktivitet at give nogle selvstændige et kommunalt månedligt tilskud for at de udfører et selvstændigt hverv, hvor andre ikke kan gøre det tilsvarende.

Jeg vil gerne støtte forslaget men anbefaler at teksten modereres, da det er meget (læs som i MEGET) få mennesker, som får tilkendt en fleksjobbevilling, som generhverver en arbejdsevne som kan sidestilles med ordinært arbejde. Det er en forkert præmis at anlægge, at et stort flertal eller blot mange kan generhverve deres arbejdsevne. Fleksjob tildeles under meget stramme regler (arbejdsevne skal være varig og permanent nedsat), og den virkelighed skal vi tage udgangspunkt i. Alt andet taler ind i den fejlplacerede retorik om, at alle syge kan blive raske blot de får mulighed for at arbejde mere.

Med disse forbehold er jeg gerne medstiller - og kan således tilbyde en ret bred (og i al beskedenhed omfattende) viden for området om fleksjob og det rummelige arbejdsmarked.

2 Synes om

Servicemeddelse: Du kan blive medstiller ind på AlleOs. Uden opbakning derinde, vil forslaget blive forkastet.

Hej Claus.
Tak for dine gode betragtninger og støtte til forslaget.
God pointe med dit supplement til ulemper. De skal selvfølgelig med.
Ved du forresten om der stadig er tilskud til (nogle) iværksættere, som kan arbejde under “ordinære vilkår”? Der var engang (da pizzeriaer m.v. for alvor begyndte at fylde gadebilledet), For i så fald vil disse tilskud i tilsvarende grad være konkurrenceforvridende - og i bedste fald kunne danne præcedens for, at tilskud kan lade sig gøre uden nødvendigvis at være konkurrenceforvridende…?

Når det så er sagt, vil jeg tilføje, at der jo allerede gives tilskud til selvstændige “fleksjobbere”.
Dette tilskud gives til personer, som var selvstændige i mindst 30 timer om ugen i mindst 12 måneder indenfor de seneste 24 måneder op til deres opklaring af nedsat arbejdsevne.
Så der har faktisk i mange år været denne “konkurrenceforvridende” tilskudsordning, uden at det har fået andre til at råbe specielt højt vagt i gevær.
Det er her at kæden i mine øjne ryger af, når nogle kan få lov til at få tilskud som erhvervsdrivende, alt imens andre ikke kan. Det er i mine øjne en meget uheldig forskelsbehandling.
Om det så er fordi de er “erfarne erhvervsdrivende” og ikke falder inden for politikernes “iværksætter” genre, er i mine øjne fuldstændig ligegyldigt. Ikke mindst fordi alle iværksætter i dag kan få en masse gratis opstarterhjælp. Håber at du/I kan s,e hvor jeg vil hen? :slight_smile:
http://star.dk/da/Ydelser-og-ferie/Ydelser-ved-nedsat-arbejdsevne/Tilskud-til-selvstaendigt-erhvervsdrivende.aspx

Jeg kan ikke ændre selve forslagsteksten.
Selve forslagsteksten kan jeg pludselig ikke redigere i, da den viser, at jeg har -250 tegn tilbage. Teksten er i forvejen så kortfattet, jeg mener den kan være, hvis den også skal være konkret. Så jeg kan ikke forstå hvorfor man ikke har flere tegn til en så vigtig tekst? Tegnene var der, da jeg oprettede forslaget.
Kan ikke finde noget sted herinde, hvor jeg kan kontakte en administrator, så den øvre grænse for tegn kan sætte op. Håber nogen kan hjælpe?

Hej Martin.

Vi havde for mange år siden flere ordninger, som skulle understøtte
iværksætter økonomisk. En af dem blev kaldt for iværksætterydelse, som
kunne ydes til iværksætteri til personer, som havde gået ledige i et givent
tidsrum. Hæng mig ikke op på perioden, men mener det var mindst 12 måneder.

Mig orienteret er der ingen af disse ordninger som har overlevet som
ØKONOMISK støtteordninger.

Læs mere om mulighederne på:

Claus

:

Hej Claus,

Som jeg netop har tilføjet i mit indslag ovenfor, så findes der stadig en ordning, hvor der givet tilskud til fleksjob-lignende borgere.
http://star.dk/da/Ydelser-og-ferie/Ydelser-ved-nedsat-arbejdsevne/Tilskud-til-selvstaendigt-erhvervsdrivende.aspx

Hvorfor kan denne ordning ikke gøres mere fleksibel, så alle med nedsat arbejdsevne kan få chancen for at arbejde selvstændigt. Eller i det mindste kan få muligheden for at fakturere sit arbejde, hvis ikke de kan få en arbejdsgiver/kunde til at ansætte dem i flektjob? Jeg kan ganske enkelt ikke se rimeligheden og fornuften i denne forskelsbehandling.
Hvorfor skal en fleksjobber sige nej tak til at arbejde, fordi de ganske enkelt ikke sende modparten en faktura på det arbejde, de udfører?
Det er da direkte konkurrenceforvridende overfor fleksjobbere, hvis vi skal tage det kort på bordet. :wink:

Du har fuldstændig ret i at ordningen findes - det er en del af
fleksjobordningen.

Jeg undlod fejlagtigt at medtage den, da forudsætningen for at være
omfattet var at man allerede skulle være selvstændig erhvervsdriven, blive
ramt af uheld eller sygdom og efterfølgende have “varig og permanent nedsat
arbejdsevne” for at kunne udnytte ordningen.

Det er i min bog ikke udtryk for en erhvervsordning for iværksætteri, men
en diskriminerende ordning, som forsøger at fastholde selvstændige
erhvervsdrivende i eget hverv. Ordningen udelukker såvel raske borgere samt
resten af fleksjobvisiterede som kommer fra det ordinære arbejdsmarked.

Claus

:

2 Synes om

Forslaget er lige nu i høring. Efter dette skal forslaget samle opbakning, for at komme i det Politiske Katalog. Forslaget er åbent for debat.

Forslaget er altså ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.

1 Synes om

Godt forslag. Det har min fulde støtte.

1 Synes om

Jeg støtter fuldt op om Claus Janssons forslag om at sløjfe eller omformulere ovenstående citat. Fleksjobordningen er, efter min bedste overbevisning, ikke indrettet til at man skal generhverve sin fulde arbejdsevne.

Jeg vil også foreslå at forslagets tekst ændres lidt, så baggrunden for forslaget fylder mindre og selve forslaget lidt mere og måske udtrykkes lidt tydligere, fx “Vi foreslår…”.

Jeg ser måske også en ulempe i at nogle jobcentre ville bruge en sådan mulighed til at tvinge folk, med tilkendt fleksjobordning, men uden fleksjob, til at tilbyde deres arbejdskraft mod fakturering via Uber-agtige platforme inden fx rengøring (eller slå græs for naboen for den sags skyld).

Jeg undskylder på forhånd hvis min manglende viden på området, har ført til nogle ændringsforslag, der ikke er i trit med virkelighedens verden. Jeg håber at man kan yde noget til debatten, uden nødvendigvis at være ekspert på området. Det vil nogle gange give nogle “dumme” forslag, men (tror jeg) også til tider nogle alternative ideer, som “eksperterne” ikke lige havde tænkt på. :slight_smile:

2 Synes om

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.

1 Synes om

Forslaget søger lige nu opbakning fra medlemmerne. Hvis forslaget får positiv opbakning fra medlemmerne, så kommer det i det politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.

VIGTIGT
Selvfølgelig skal fleksjobbere kunne være iværksættere!

Hvis du vil støtte dette gode forslag, så

  • gå ind på alle os
  • vælg POLITIKUDVIKLING
  • derefter POLITISKE FORSLAG
  • derefter SØGER OPBAKNING

og stem for det
hurtigst muligt.

Opbakning, men hvor ville det fjerne meget administration og en hel masse juristeri, hvis vi indførte borgerløn.

1 Synes om

Som selvstændig giver dette lovforslag rigtig god mening - for personligt er jeg “lost” i systemmet … Hvor skal jeg gå hen og få et job som 61 årlig efter 30+ år i rengøringingsbranchen ?? NEJ … jeg har INGEN muligheder … og på vegne af branchen: VI - de små selvstændige erhverv - at dette “oplæg” bliver politik… men gør det ny?

1 Synes om

Dette forslag er annulleret.