Coronakrisen kommer til at koste en hel masse mennesker, virksomeheder mm. en frygtelig masse penge. Mange risikerer konkurs, fallit, lukning, at gå fra hus og hjem …
For lidt mere end ti år siden betalte den danske befolkning milliarder til den finansielle sektor for at vores finansielle systemer kunne overleve, og de mange tusinde ansatte, låntagere m.fl. ikke skulle ende i personlig ruin. Nu er det måske på tide, at der betales tilbage.
Kunne man forestille sig, at banker og den finansielle sektor tog initiativ til (eller blev tvunget til hvis de ikke viser det samme samfundssind som danskerne gjorde under finanskrisen), at
-
Nedsætte renter til 0% for de virksomheder som har mistet alle ordrer eller omsætningen pga. coronakrisen, og udsætte betaling på lån til krisen er ovre.
-
Nedsætte renten til 0% for ansatte i de samme virksomheder, og udsætte betaling på gæld til krisen er overe og hverdagen er stabiliseret.
-
Opskrive kreditmuligheder i form af rentefrie lån til de berørte virksomheder og ansatte.
Her, i den aktuelle situation, er der større ting på spil end næste års udbytte til aktionærerne. Vi betalte under finanskrisen. Nu er det på tide at den finansielle sektor viser, at de er til for andet end at tjene penge til aktionærerne. Hvis ikke der er et samfund som fungerer, er der ingen mulighed for en finansiel sektor.
Og det skal ikke være lån. Og det skal ikke finansieres ved at sætte renten op for alle andre. Det er den finansielle sektors bidrag til det land som gør det muligt for dem at have overskud på milliarder hvert eneste år.
Jeg ved ikke om dette er det rigtige sted for et sådant forslag. Men jeg synes situationen kalder på en anden tænkning end at alt skal finansieres over skatten. Og måske skulle det være Alternativet som kom med forslaget