Vi vil meget gerne begynde at se på et samlet familiepolitisk udspil fra Alternativet. Og vi ved at der i hele bevægelsen er godt gang i de politiske samtaler. Et af emnerne i KV17-regi er det gode og rige familieliv og alle mulige andre temaer, der relaterer dertil - ‘det gode børneliv’, ideer til nye barselsmodeller, institutionspolitik, med meget mere. De ideer og perspektiver der udvikles rundt omkring, vil vi i denne tråd gerne høste. Det er tænkt som en “input” tråd, hvor alle der har lavet lokale politiske laboratorier eller lignende kan dele de ideer og perspektiver, der er fremkommet. Det er også en mulighed til alle til at suge inspiration til sig.
På den måde håber vi at høste alt den iderigdom, der foregår i hele Alternativet i hele Danmark til at sammensætte en familiepolitik, der tager udgangspunkt i lokale behov og tanker.
Tak fordi du spørger Caroline. Med 6 børn og bonusbørn og mange erfaringer fra at leve i levefællesskab i sammenlagt 35 år mv. burde jeg have en masse input, men jeg er blank. Jeg tror måske det er fordi spørgsmålet er for bredt. Kan du indsnævre spørgsmålet ved at liste nogle konkrete spørgsmål op som du mener det vil være værdifuldt at få noget input om?
Hej Rolf, tak for dit svar. Vi indhenter lige nu erfaringer fra pola’er på alle områder inden for emnet ‘børne-/familiepolitik’, ‘det gode børneliv’ og ‘det gode familieliv’, så det er sådan set mest, hvis der er lokalforeninger eller medlemmer derude, som har afholdt pola’er, hvorfra der er erfaringer, vi skal have med i puljen. Så jeg kan ikke rigtig indsnævre - for emnet er så bredt, som jeg har skrevet det :).