Blandt unge af anden etnisk baggrund har efterskolen en meget lav prioritet - primært fordi, at deres forældre enten ikke kender til tilbuddet eller fordi de ikke har råd til det. Der er også tilfælde hvor unge asylansøgere er lige ankommet til landet og har intet kendskab til konceptet om efterskolen.
En god integration baseres på en interaktionen mellem det store fællesskab og individet. Højskolen er et glimrende eksempel på, hvori der er obligatorisk interaktion mellem elever fra vidt forskellige baggrunde.
Eleverne af en anden etnisk baggrund får adgang til et stærk etnisk dansk netværk, som de senere kan bruge på arbejdsmarkedet og de tilegner sig viden om andre dele af Danmark.
Al forskning tyder på, at efterskolen er et glimrende værktøj til at forbedre integrationen. Men hvordan kan eleverne opfordres til at vælge efterskolen? Dette kan man gøre ved at eliminere den økonomiske barriere.
Københavns Kommune kan bære omkostningerne ved at sende flygtningebørn til efterskole og til efterkommere af indvandrer kan kommunen tilbyde et rente- og gebyrfrit lån, som kan tilbagebetales løbende eller efter at den unge person er blevet skattepligtig.