Jeg fik talt med et par medlemmer, på årsmødet, omkring digital afstemning og blev mødt med en holdning om “skal partiet styres af dem der ikke gider møde op?” Det synes jeg ikke var rimeligt. Jeg forstår og acceptere den holdning. Jeg forstår der er en risiko ved digital afstemning fordi det er så nemt. Men det behøver jo ikke være nemt bare fordi det er digitalt. Vi kunne jo stille krav om “bevis” for en eller anden form for aktivitet relateret til partiet eller bevægelsen som så giver retten til digital afstemning. Men har vi lyst til det? Dertil skal det siges at der er også en risiko ved at lade 15 årige stemme fordi de er så gode til at organisere sig via de digitale medier. Der er også en risiko ved fuldmagter - skal vi så heller ikke tillade det? Der er også en risiko ved kun at lade 500 ud af 4800 medlemmer styre partiet.
Jeg vil udvise mod og fortælle om min situation og om hvorfor jeg er i risiko for ikke at møde op på årsmødet og hvorfor de digitale medier og digital afstemning er vigtige for mig.
Jeg er psykisk belastede. Jeg går i terapi et par gange om måneden. Jeg får psykofarmaka som gør mig sløv i perioder af døgnet. Jeg har perioder hvor jeg er stærkt deprimeret og har svært ved at takle menneskelig kontakt. Jeg har været indlagt 5 i mit liv pga min psyke. Jeg har stress og har haft det i så mange år at jeg som 33 årig fik en blodprop i hjertet - jeg er i dag 42 og har ingen varige mén. Jeg arbejder, som systemudvikler, kun 30 timer om ugen ellers går det galt med mine tanker. Jeg har kun to venner tilbage som jeg ser et par gange om året. Jeg har vanskeligt ved at opretholde venskaber. Jeg er gift på 17. år med en dejlig og rummelig kvinde som jeg elsker meget højt og som jeg har to børn sammen med - en datter på 8 år og en søn på 3. Hun har også stress i sær nu hvor hun lige er blevet arbejdsløs. Vi har en blind hund med angst som gør vi ikke bare kan tage legekammerater med hjem. Begge børn har haft lange perioder (8 - 15 måneder) med sygdom som nær ikke havde overlevet psykisk. Vi har ikke noget netværk i form af venner og familie til at aflaste. Det offentlige kunne heller ikke hjælpe - vi skulle bare bide tænderne sammen og håbe på det løste sig selv - det gjorde det, men jeg var nede og runde med indlæggelse. Som prikken over i’et så vi har et hus som har brug for udbedring, men som vi naturligvis ikke magter.
Så skal jeg nok spare jer for yderligere ynk og jeg mener ikke det er synd for mig eller nogen skal have medlidenhed. Det er hårdt ja, men vi klares os.
Jeg håber I forstår at jeg ikke bare mener digital adgang er vigtigfor mig, men en nødvendighed for at jeg deltage i debatten og afgive min stemme på lige fod med jer der har overskud til at møde op.
Jeg har meldt mig ind i alternativet fordi jeg mener vi kan gøre en forskel og bygge en bedre verden. At jeg så falder under radaren ind imellem gør det bare så meget vigtigere at vi bygger i flok, ik?
Jeg er godt til at overdrive og jeg ved godt at mit synspunkt måske ikke kommer igennem. Jeg håber virkelig at vi får flere digitale løsninger og naturligvis skal vi gøre alt hvad vi kan for at sikre vores systemer.
… hvor end I er 