Digitale afstemninger på årsmødet

Jeg kunne godt tænke mig at lave en afstemning om holdningerne til digitale afstemninger ved årsmødet. I forhold til vores nuværende vedtægter, så kræver det fysisk fremmøde at deltage, men der er overvejelser om at fremsætte forslag ved årsmødet om at tillade digital deltagelse.

Digital deltagelse vil altid mangle noget i forhold til fysisk deltagelse, så der er gode argumenter for og imod.

Hvis forslaget om dette ikke vedtages, så vil vi have lavet en masse spildt og dyrt arbejde, hvis vi beslutter os for at forsøge.

Det skal det være muligt at afgive stemmer digitalt til Alternativets Årsmøde

  • For
  • Imod
  • Blank
  • Bloker

0 vælgere

1 Synes om

2 tanker:

  • Deltagerne her er måske ikke helt repræsentative for alle medlemmer mht åbenhed overfor digitalisering.
  • Jeg tænker ikke så meget på “digital afstemning ved årsmødet”, men snarere “beslutning/afstemning digitalt i stedet for på årsmødet”. Jeg tror at et fystisk møde, hvor folk kan afgive stemmer uden at være til stede, vil blive en mærkværdig hybrid.

(men jeg har stemt for)

4 Synes om

Jeg er helt enig i begge dine tanker.

@madsringblom
Her kan du se at det allerede er muligt at lave afstemninger med for/imod/blank/blokér
(Apropos vores snak forleden om politisk forum).

1 Synes om

Tomt svar 12346

Deltagelse i digital afstemning hænger vel sammen med en eller anden form for deltagelse i debatten også - ellers mister det fysiske årsmøde lidt sin berettigelse

2 Synes om

Folk der er her på siden vil formodentlig overvejende være for digital afstemning (inklusiv undertegnede) … for vi er digitalt orienteret.

Jeg ser dog et problem ved digital afstemning, da det hurtig kan blive til hurtige ja/nej beslutninger uden en forudgående involvering i det emne der stemmes om.

Digital afstemning giver mening hvis det foregår på oplyst baggrund. Ideelt set blev mulighederne belyst med argumenter “for”, “imod” og “andet” - hvor “andet” dækker over faktorer som ikke indlysende er pro eller kontra - men alligevel værd at tage med i betragtning.

Hvad var erfaringen med Loomio i Alternativet? Det ligner for mig, set udefra, det mest avancerede og integrerede diskussions- og afstemningssystem - men man har så valgt Discourse i stedet.

Jeg blev inspireret af Kims indlæg til at nedskrive nedenstående ideer til, hvordan et elektronisk afstemningssystem skulle fungere. Den er inspireret af sociokratiets konsensusmodel, men tilsat en mulighed for at “nedstemme” indvendinger, hvis de ikke ses som gyldige).

Jeg ved ikke om det er direkte relevant for Alternativet - men nu er det i hvert fald givet videre.

  • Et forslag er godkendt, når der ingen indvendinger er, og mindst X% har
    angivet det som “Godkendt”. Evt kan der tilføjes en minimumstid, som
    forslaget skal have været tilgængeligt i den endelige form.

  • Man starter med udgangspunkt i et stillet forslag. Hertil kan deltagerne komme med to tilkendegivelser: “Godkend”, eller “Indvending”. Sidstnævnte skal ledsages af en beskrivelse af indvendingen.

  • Til en indvending kan deltagerne angive: "Ugyldig, “Gyldig” eller “Tilslut”.
    “Gyldig” betyder at man mener at der skal tages hensyn til indvendingen, men at
    man ikke selv støtter den. “Tilslut” betyder omvendt, at man tilslutter sig indvendingen.

  • Herudover kan alle - uafhængigt af deres stilling til indvendingen - foreslå en “Løsning”, der består i en beskrivelse af en ændring, der imødekommer indvendingen. Denne kan formuleres som et ændringsforslag, et erstatningsforslag, eller et tillæg til det oprindelige forslag.

  • Til løsningsforslag kan der angives “Godkend”, “Afvis” eller “Bloker”. Sidstnævnte betyder, at man vil have en indvending mod det ændrede forslag, som man ikke har mod det
    oprindelige, hvorimod “Afvis” blot betyder at man ikke mener at forslaget imødekommer indvendingen, eller at det er en dårlig ide.

  • Et løsningsforslag ophøjes til ændring af forslaget, hvis X% godkender det, herunder alle der har tilsluttet sig indvendingen. Samtidig bortfalder indvendingen.

  • En indvending bortfalder derudover, hvis ingen længere tilslutter sig den, eller hvis mindst X% angiver den som “Ugyldig”.

  • Alle tilkendegivelser kan ledsages af kommentarer og/eller begrundelser.

  • Alle deltagere kan ændre deres holdning til forslag, indvendinger
    og løsningsforslag, frem til disse er godkendt jf reglerne. Man kan komme med flere
    indvendinger/løsninger til samme forslag.

2 Synes om

Det var - efter min mening - ikke klar til produktion i større stil. Beslutningsdelen var rigtig god - debatdelen haltede. I virkeligheden ville en kombination af Loomio og Discourse være optimal.

Samtidig lød det til - fra bla Podemos, der testede i noget større stil end os - at Loomio ikke kunne skalere godt.

1 Synes om

Jeg er fuldstændigt imod at bruge digitale afstemninger ved årsmøderne, hvis det indebærer, at man afskaffer kravet om fremmøde.

  1. En gang om året må man kunne lette bagdelen og rejse til et sted uden for sognet, hvis man har noget på hjertet.
  2. Digitale afstemninger kan manipuleres. Vi vil aldrig kunne være helt sikre på, hvem det faktisk er, der trykker på knappen i den anden ende.
  3. Jeg mangler et virkelig godt argument for, at den slags skulle være nødvendigt i et lille land som Danmark (ud over, at det er muligt).
  4. Hvis der er et problem blandt vores medlemmer med at finansiere rejse til årsmødet, bør vi arbejde på at oprette en støtteordning, så også dem, der er på bistandshjælp og vil med, kan deltage.
  5. Elektroniske løsninger kræver masser af energi - de er ikke nødvendigvis mere bæredygtige end togrejser.

Jeg er så absolut for digital afstemning :thumbsup: men selvfølgelig skal sikkerheden være i orden.
Det er nu ikke så meget fordi min bagdel har et problem med sofaen, de kender nærmest ikke hinanden :confused:
Der er mange forskellige grunde til, at man ikke kommer til et årsmøde. Der vil selvfølgelig være nogen, der ville få gavn af rejsegodtgørelse, der er trods alt mange mennesker i dette land, der er økonomisk pressede. For mit vedkommende er problemet snarere tiden, i ved godt børnefamilier er pressede, ikk’ ? :sweat:
Meeen, hvis Alternativet ville arrangere noget børnepasning i lokaler tæt på, ser sagen jo da helt anderledes ud :stuck_out_tongue_closed_eyes: Bare for sjov, har jeg lige taget turen med rejseplanen… Jeg ville skulle afsted hjemmefra kl. 05:06 og ville så kunne være hjemme igen kl. 23.36.
Jeg tror ikke, at man skal være bekymret for seriøsiteten i en online afstemning. Med alle de overfladiske afstemninger, quizzer og tests folk tager via blandt andet FB, så gider man ikke at besvære sig med at logge ind et sted for at deltage i en afstemning, med mindre man ved hvad det handler om og derfor også sætter sig ind i stoffet…

Der er fremsat et vedtægtsændringsforslag af bestyrelsen, hvor man godkender “digitalt fremmøde” og “digitale afstemninger”. Dette uden at det er klargjort, hvordan procedurer og formalia skal være. Jeg er positivt stemt for forsøg med digitale afstemninger, skeptisk overfor hybridformer, og lodret imod at indføre det på et uklart grundlag.

Skal årsmødet kun handler som afstemninger?
Netværking og erfaringsudveksling og lærer andre medlemmer at kender samt evt. lære noget om andres kultur.

Jeg har lige været på årsmøde og jeg lærte en hel masse - fx er det en del som slet ikke er bekendt med dette forum. At nogen overhovedet ikke har en ide om at Alternativet også handler om miljø og bæredygtighed. Det var en stor overraskelse.

Jeg savnede mere tid til at lære andre at kende og udvikle politik og få ideer af at tale med andre i partiet.

Jeg fik talt med et par medlemmer, på årsmødet, omkring digital afstemning og blev mødt med en holdning om “skal partiet styres af dem der ikke gider møde op?” Det synes jeg ikke var rimeligt. Jeg forstår og acceptere den holdning. Jeg forstår der er en risiko ved digital afstemning fordi det er så nemt. Men det behøver jo ikke være nemt bare fordi det er digitalt. Vi kunne jo stille krav om “bevis” for en eller anden form for aktivitet relateret til partiet eller bevægelsen som så giver retten til digital afstemning. Men har vi lyst til det? Dertil skal det siges at der er også en risiko ved at lade 15 årige stemme fordi de er så gode til at organisere sig via de digitale medier. Der er også en risiko ved fuldmagter - skal vi så heller ikke tillade det? Der er også en risiko ved kun at lade 500 ud af 4800 medlemmer styre partiet.

Jeg vil udvise mod og fortælle om min situation og om hvorfor jeg er i risiko for ikke at møde op på årsmødet og hvorfor de digitale medier og digital afstemning er vigtige for mig.

Jeg er psykisk belastede. Jeg går i terapi et par gange om måneden. Jeg får psykofarmaka som gør mig sløv i perioder af døgnet. Jeg har perioder hvor jeg er stærkt deprimeret og har svært ved at takle menneskelig kontakt. Jeg har været indlagt 5 i mit liv pga min psyke. Jeg har stress og har haft det i så mange år at jeg som 33 årig fik en blodprop i hjertet - jeg er i dag 42 og har ingen varige mén. Jeg arbejder, som systemudvikler, kun 30 timer om ugen ellers går det galt med mine tanker. Jeg har kun to venner tilbage som jeg ser et par gange om året. Jeg har vanskeligt ved at opretholde venskaber. Jeg er gift på 17. år med en dejlig og rummelig kvinde som jeg elsker meget højt og som jeg har to børn sammen med - en datter på 8 år og en søn på 3. Hun har også stress i sær nu hvor hun lige er blevet arbejdsløs. Vi har en blind hund med angst som gør vi ikke bare kan tage legekammerater med hjem. Begge børn har haft lange perioder (8 - 15 måneder) med sygdom som nær ikke havde overlevet psykisk. Vi har ikke noget netværk i form af venner og familie til at aflaste. Det offentlige kunne heller ikke hjælpe - vi skulle bare bide tænderne sammen og håbe på det løste sig selv - det gjorde det, men jeg var nede og runde med indlæggelse. Som prikken over i’et så vi har et hus som har brug for udbedring, men som vi naturligvis ikke magter.

Så skal jeg nok spare jer for yderligere ynk og jeg mener ikke det er synd for mig eller nogen skal have medlidenhed. Det er hårdt ja, men vi klares os.

Jeg håber I forstår at jeg ikke bare mener digital adgang er vigtigfor mig, men en nødvendighed for at jeg deltage i debatten og afgive min stemme på lige fod med jer der har overskud til at møde op.

Jeg har meldt mig ind i alternativet fordi jeg mener vi kan gøre en forskel og bygge en bedre verden. At jeg så falder under radaren ind imellem gør det bare så meget vigtigere at vi bygger i flok, ik?

2 Synes om

Like, like, like og like :smile:
Jeg synes det er fedt, at du kom til årsmødet, og jeg synes det er vildt modigt, at du skriver så ærligt herinde, og jeg synes det er vildt fedt, at du kom opstemt hjem fra årsmødet. :smile:

Jeg er ikke så modig som dig. Så jeg vil nøjes med at fortælle, at jeg har sat himmel og hav i bevægelse for at kunne rive mig selv ud af familien for en dag, og dermed kunne deltage. - Det var bestemt ikke besværet værd for mig, så det gør jeg nok ikke igen :disappointed:
Så jeg håber rigtig meget på muligheden for digital afstemning fremover…

2 Synes om

Tak for god modtagelse :smile:
er altid lidt nervøs når jeg åbner, så tak for det.

Må jeg spørge om det var årsmødet du ikke fik nok ud af eller var det du kom hjem til der gjorde det ikke var umagen værd?
(jeg kom hjem til en noget træt og irritabel kvinde så jeg har også tænkt at næste gang må familien med ellers er der bare flere grunde til ikke at møde op)

Og så tilbage på sporet:
Helt klart vi skal have digitale afstemning. Faktisk tænker jeg det også skal være muligt at være tilstede via tovejsvideo i lokalforeningene. Det kunne da være ret godt hvis man bare lige kunne cykle ned i den lokale forening OG være på årsmødet.

Digital afstemning kan også være helt “simpelt” som live streaming via hjemmesiden hvor der logges ind med nemid (det koster Ca. 1,5 kr per login så det må nogen betale) og så når der stemmes i salen åbnes der for afstemning på siden som lukkes igen indtil næste gang der stemmes. Det er jeg kvalificeret til at udvikle hvis det skulle være :smile:
Så tilbage er kun at få resten må på ideen; )
Vi ses …på nettet; )

Så 1,5 kr. for valg af dirigent, 1,5 kr. for valg af formand, 15 kr. for 10 vedtægter eksempelvis osv. - er det rigtigt forstået…??
Jeg kan naturligvis ikke svare for alle andre, men det ville være helt okay med mig, hvis jeg skulle betale 1,5 kr. pr. afstemning. Hvis man bliver hjemme, sparer man jo da også penge på både billetten og transporten. Med de penge, jeg har brugt på transporten kunne jeg sagtens have betalt 25 kr. pr afstemning - bare for at sætte det beløb lidt i perspektiv :smiley:
Alternativt kunne man sige, at man købte en “afstemningsbillet” til eksempelvis 100 kr., og så har man betalt til alle afstemninger.
Men jeg synes så måske, der skulle lægges et par begrænsninger ind… Det giver f.eks ikke mening, at “hjemmestemmerne” stemmer på valg af dirigent. Generelt, de afstemninger, der blev ordnet med klapsalver, hvor der ikke blev foretaget optælling. Det ville være helt vanvittigt at onlinestemmer skulle tælles, når dem i salen ikke bliver det.

Ja, det har du helt ret i. Men det kan måske lade sig gøre at skabe et system, der er så åbent og gennemsigtigt, at mange kan have en begrundet tillid til det.
For eksempel ved at koden til systemet kan læses af enhver, at uvildige eksperter har gennemgået den og at systemet producerer passende dokumentation for hvad der er sket.
Det er nok ikke noget vi lige gør, men vi kan holde os målet for øje, og forbedre det hele tiden.

Det er sikkert ikke nødvendigt, men kan derimod godt være en kæmpe fordel. Vores udgangspunkt er at vi ønsker at involvere og engagere borgere i den politiske proces.
Det starter mange gange supergodt med de politiske laboratorier, men det skal gerne følges til dørs, så vi som medlemmer kan deltage lige så livligt i beslutningsprocessen.
Når vi samles 500 til årsmøde, er der ikke mange, der får lejlighed til at få ordet, og fremføre et synspunkt. Meget af tiden bruges på ‘overhead’, og forskellige former for processtyring. Og så var der endda kun 500 ud af de 4.500 medlemmer.
Jeg synes det er en super spændende tanke, at vi rent faktisk kan arbejde konkret henimod en kultur, hvor alle (eller måske bare de fleste) medlemmer, som en helt naturlig ting, stemmer om alle væsentlige retningsgivende overordnede forslag.

Igen har du ret, men elektroniske løsninger kræver mest hjerne-energi til at designe og konstruere en tilstrækkelig sikker, åben og involverende løsning. Men jo mere vi skalerer op i antal tusinde deltagere, jo mere vinder den elektroniske løsning i bæredygtighedsregnskabet.

Der er en grund mere til at jeg går ind for at vi eksperimenterer med elektroniske løsninger, og det er for mig den allervigtigste.Jeg tror at efterhånden som vi får udviklet både tilstrækkelig gode systemer, der kan rumme vores debatter og også får udviklet en kultur hvor vi bruger dem konstruktivt, så giver de automatisk en enorm transparens, tilgængelig historik og vidensdeling, som kan give et løft i kvaliteten af vores debatter og dermed også i vores forslag.
Jeg synes at Nis’ sociokrati inspirerede indlæg viser et eksempel på hvordan det kan foregå.

Jeg går dog ikke ind for at elektronisk afstemning skal erstatte årsmøder eller andre fysiske møder, men de skal være et supplement, som giver mulighed for at bruge tiden på møderne meget mere konstruktivt, lærerigt og livgivende.

I forhold til Nis’ forslag:

kunne jeg ønske at den første, der angiver en indvending som ugyldig også bliver afkrævet en begrundelse.

Jeg synes som sagt det er en spændende model, og jeg får helt lyst til at eksperimenteremed at se om vi kunne afprøve modellen her med forhåndenværende søms princip, hvor vi for eksempel bare skriver
[Forslag] eller [indvending] i titelfeltet, og selv kører processen igennem uden styring eller hjælp fra systemet.

1 Synes om

Det er da bare super fantastisk med hjælp til at designe og konstruere det, meen

Nogle af os er nok ikke overbegejstrede for NemID:

1 Synes om