Det store å-valg – på vej til en ny politisk kultur

Puha, det er et stort og vigtigt valg for os. For mig at se, så er der ikke nogen oplagt arvtager til Uffe. Vi har seks kandidater, der alle kunne være den rette til at bringe os videre – eller måske den helt forkerte. Det kan ingen af os dybest set vide. Alligevel har jeg selvfølgelig tænkt en del over det de seneste uger – både kandidaternes fordele & ulemper og Alternativets korte historie og forhåbentlige lyse fremtid.

Jeg mødte Uffe første gang, da jeg som 21-årig søgte ind på første hold af Kaospiloterne (og heldigvis akkurat ikke kom ind – heldigvis, fordi jeg kort efter kom på den rette uddannelse for mig), og jeg har med fornøjelse løbende stødt på ham i mit liv. Der er ingen tvivl om, at uden ham så ville Alternativet ikke have været. Han har helt unikke kvaliteter.

Der er heller ikke nogen tvivl hos mig om, at succesen nok overvældede Uffe, og at opgaven med at skabe rammerne for en stor organisation og bevægelse ikke harmonerer godt med den projekt-tænkning og den klub-følelse, som meget af Uffes erfaring og tidligere succes bygger på. Alternativet er mere end et projekt, og det er større end en klub. Det er en af grundene til, at vi har snublet og fumlet siden den første succes ved valget i ‘15. Derfor skal vores næste politiske leder have mod og erfaring til at forløse bevægelsen.

Her er vi så i dag – den bevægelse, som Uffe fik vakt til live. Måske med lidt mindre håb, lidt mindre gejst, men også med mere erfaring og en beslutsomhed, som har stået sin prøve i modgang. Hvad gør vi nu – hvordan kommer videre? Fra mine ture rundt i landet og mange møder med alle mulige slags medlemmer, så ved jeg også, at vi er vildt mange slags mennesker. Fortællingen om Alternativet som en lukket klub for de hippe og den kreative klasse holder slet ikke vand. Vi har brug for en ny leder, der kan favne bredt – og selv udstråler noget mere jordnært.

Fra min egen erfaring med at køre valg-kampagne og fra de historier, jeg har hørt fra andre kandidater, jeg har undervist, ved jeg, hvad den største forhindring er, når vi møder vælgerne. Det er forestillingen om, at vi er krea-klasse, useriøse og ikke kan finde ud af det parlamentariske spil. Det gør det virkelig svært – som kandidat – at skulle kæmpe sig forbi de fordomme hver eneste gang. Vi har så meget behov for at vores næste politiske leder på enhver måde – i personlighed og virke – tydeligt modvirker den negative og falske forestilling.

På de interne linjer har vi haft en del problemer. Jeg været vidne til, at vi har mistet mange aktive frivillige. Ofte fordi der er blevet drevet rovdrift på dem, når projektmageriet løb for stærkt – selv meldte jeg helt fra som frivillig til et folkemøde, fordi vi blev behandlet som menige, der skulle adlyde ordrer. Den rovdrift kender jeg også fra hele den kreative branche, hvor det til nøds kan undskyldes, fordi man forsøger at få en fod indenfor i branchen. Men det dur simpelthen ikke, når vi skal opbygge en bæredygtig organisation, hvor frivillige har et andet liv, og helst skal være her i mange år.

En anden grund til tabet af aktive har været en mangelfuld konflikthåndtering. Vi er netop ikke en ensartet, lukket klub, hvor vi er rørende enige om alt, og derfor vil vi altid have konflikter. Den ledelsesstil som Uffe og hans nærmeste fik sat tonen for i praksis, havde altid som styrende mål, at ‘komme ud over stepperne’ og søgte derfor at ‘lukke ned’ for konflikt hurtigst muligt. Det betød at mange konflikter forblev uløste og derfor med tiden blev destruktive. Ingen af os kan lide konflikter, og alene derfor er det en forståelig reaktion at forsøge at undgå dem. Det er bare ikke bæredygtigt for et fællesskab. Vi har et behov for, at vores næste politiske leder sætter en tone, hvor uenighed og konflikt reelt anerkendes som en resurse. Ikke blot som noget, man siger – men i praksis. Alle kandidaterne vil sikkert sige, at der skal være rum til uenighed, men hvordan er deres praksis?

På den politiske linje er vi jo alle dybest set enige om det meste, og derfor kommer det nok mest af alt til at handle om prioriteter og strategi. Vi har en uhyre svær opgave med både at være et markant alternativ og samtidig troværdige i forhold til det normale parlamentariske spil. Der er ikke nogen nem løsning på det, kun et langt sejt træk med “walk the talk”. Det var fx. værdimæssigt rigtigt ikke at pege på Mette Frederiksen, der på det tidspunkt ikke rigtig støttede en grøn eller social bæredygtig dagsorden, men det var et værdimæssigt fejltrin med #DerforUffe – fordi det kom til at handle om Uffe, istedet for sagen: opgøret med en utroværdig blokpolitik.

Det lange seje træk handler dybest set om den sagnomspundne nye politiske kultur – der af mange er blevet misforstået som noget med kun at tale ‘pænt’ og være positiv. Det handler i virkeligheden om en bæredygtig magt-praksis. Den er vanvittig svær at mestre; alene fordi det kræver personer, der hviler i sig selv, og selv når de kommer under pres, ikke fristes til at misbruge deres formelle eller uformelle magt. Eller som et af Karen Blixens livs-mottoer lød: “J’ai respondai”, der betyder noget i stil med “Jeg svarer” i betydningen, at jeg svarer på det verden byder af udfordringer og jeg står til ansvar.

Evner vi medlemmer af Alternativet at vælge og støtte de personer, som hviler nok i sig selv til at udøve en bæredygtig magt-praksis – en ny politisk kultur – så vil vi med tiden fremstå som det troværdige alternativ til de gamle magt-partier. Derfor er dette valg af ny politisk leder så fantastisk vigtig. Selvom den politiske leder ikke har formel magt over organisationen, så bærer hun eller han uformelt den øverste magt i partiet og er toneangivende for den kultur, vi udvikler.

Jeg tror ikke, at nogen af de seks kandidater er den helt rette. Da fremtiden altid er uventet, kan ingen af os heller vide, om nogen er helt forkerte. Ønsker vi os den bæredygtige magt, hvorfra både den grønne og sociale bæredygtighed kan vokse frem, så må vi stemme på den person, der hviler nok i sig selv; den som vi har mest tillid til, ikke vil mis-forvalte sin magt, men samtidig evner at bruge magten til at fremme fællesskabet.

Det er vores opgave. Det er ikke nemt, men jeg nærmer mig et svar på, hvem af dem, jeg tror, det kunne være. Jeg håber også, at du samvittighedsfuldt vil grunde på dit valg – og ikke lade dig rive med af en stemning eller fordomme. At du også vil udøve din magt her til valget bæredygtigt og som et skridt på vejen til en ny politisk kultur.

37 Likes

Flot, flot, flot Troels. Jeg er helt rørt.

10 Likes

Tak, Christa.

Det er foranlediget af både min egen skråsikkerhed og min egen tvivl.

Der var fx et par af kandidaterne, som jeg nærmest pr refleks afviste. Nu har jeg i stedet taget mig tid til, at overveje dem alle langt mere reelt.

Ligesådan kan jeg se, at der er folk, som melder skråsikkert ud om hvem, de mener er den bedste – uden at skele til evt ulemper.

8 Likes

FLOT SKRIV TROELS:
Bæredygtig magt: At kunne konfliktløse. At fastholde engagerede, dygtige og passionerede medlemmer på alle niveauer. Også f.eks. at kunne gribe kandidater igen på den anden side af store valgkampe og give fortsat lyst til at være med. Hvad kan vi gøre bedre her? Integritet - også når under pres. At være til at stole på: At fremme fællesskabets interesser - frem for at misbruge egen formelle og uformelle magt.

Får vi valgt ‘den rigtige’/‘den bedste’ politiske leder for Alternativet? Det vil kun tiden kunne vise.

En meget vigtig egenskab for en kommende politisk leder tænker jeg også vil være klart og tydeligt at kunne motivere Alternativets politik og eksistensberettigelse i medierne, at kunne uddelegere og få hjælp og støtte, ‘at kunne vade ind i folk med træsko’ - også de unge, samt at kunne samarbejde, samarbejde og atter samarbejde… (og atter samarbejde) med alt og alle!

Tak for 1 uge før valget af politisk leder for Alternativet på neutral og velfunderet vis at sætte tankerne i gang Troels! :hugs::seedling:

11 Likes

Tak, Helle.

Værdimæssigt og sprogligt er det min opfattelse, at enhver tale om ‘det/den bedste’, ofte kommer i konflikt med vores værdigrundlag.

Det er en sproglig vane, som er ok-fin i privatlivet og i det rent subjektive; “det bedste jeg ved, er en soft-ice på en varm sommerdag”, fx.

Men når vi bedømmer det fælles anliggende, det komplekse og det som angår fremtiden, så vi intet reelt grundlag at dømme om ‘det bedste’. Det bliver kun luftigt gætværk.

Alligevel må ledere og alle træffe valg på en formodning om, hvad der måske kunne blive ‘det bedste’. Ydmygheden er at erkende, at vi aldrig kan vide det – og derfor undgå at bruge ‘det bedste’ i nogen objektiv forstand.

6 Likes

Jeg stemmer i med tak for dit skriv Troels.

Jeg brugte godt 2 1/2 time på at se livesendingen fra Aalborg, for netop at høre alle kandidaterne samlet, og derfra få mere input ift mit valg, end alt det skrevne, som for mit vedkommende, bliver en stor mundfuld af rumme.

Det talte ord, energien i dem, og dynamikken til sådan én paneldebat, den kan noget. Så her er lige et link til den som inspiration.

Godt valg til alle :sunny:

8 Likes

Helt enig omkring ydmygheden:
Hvem véd egenligt, hvad der er bedst for hvem? For Alternativet?
Derfor citationstegnene… :hugs:

Dit svar til Christa:
Jeg finder faktisk, at folk reflekterer dybt over både fordele og ulemper for alle 6 kandidater:
:green_heart::green_heart::green_heart::green_heart::green_heart::green_heart:
Uanset hvad og hvordan der meldes ud…! :seedling:

1 Like

Tak Troels for dit skriv… Der er meget i det du skriver, som jeg kan nikke genkendende til, og som jeg er enig med dig i.
Det er godt skrevet, og gode tanker du gør dig.
… Og derfor er det også sindsygt svært at vælge den nye PL, synes jeg. :astonished::thinking::wink:

5 Likes

Her er vi så i dag – den bevægelse, som Uffe fik vakt til live. Måske med lidt mindre håb, lidt mindre gejst, men også med mere erfaring og en beslutsomhed, som har stået sin prøve i modgang. Hvad gør vi nu – hvordan kommer videre?

Godt skrevet, Troels.

5 Likes

Hej Troels,

Gode pointer, og jeg er især enig i din analyse omkring konflikthåndtering. Hvis et medlem er møghamrende utilfreds og bruger tid på seriøs kritik af struktur - ikke personlige uoverensstemmelser eller skjulte magtkampe - er det i virkeligheden dyrebar data. På samme måde som utilfredse kunder der giver reel kritik i en virksomhed faktisk giver dig gratis feedback, som du ellers skulle betale dyre konsulenter for at give.

Med hensyn til personlige uoverensstemmelser eller skjulte magtkampe er jeg ikke særlig tolerant eller nysgerrig. Kunsten er bare at skille tingene ad, for de er jo ofte dybt viklede ind i hinanden.

Jeg er så ikke enig i din påstand om, at vi jo dybest set er enige om det meste rent politisk. Det er min påstand, at der stadig er en fundamental dissonans. En misklang der handler om mere end Mette ctr. Lars, og om mere end protestparti ctr. pragmatisk parti.

Det handler om forholdet mellem stat, marked og civilsamfund. Hvordan vægter vi grænser, tro, tillid og ansvar mellem disse søjler i samfundet?

Det kan illustreres konkret med carbon fee and dividend /klimabidrag og klimaudbytte.

Vi er allesammen enige om en skat på fossile brændstoffer. Men hvordan skal provenu anvendes?

Skal det:
A) Tilbage til borgerne med det samme beløb til alle?
B) Anvendes fordelingspolitisk så lavindkomster kompenseres for stigninger på fossile brændstoffer?
C) Anvendes til statslige investeringer i grøn omstilling?

Jeg kunne også have brugt afgift på kød som et eksempel.

A) Skal den stå alene?
B) Skal den kobles på en halvering af moms på frugt og grønt?
C) Skal den kobles på kompenseringer til lavindkomster?

De eksempler kommer der flere af - og jeg mener der ligger en vigtig opgave i at få debatteret en masse af sådan nogle konkrete eksempler, for at vi kan kalibrere os tættere på hinanden som medlemmer og parti. Til gavn for både parti, bevægelse og vores parlamentarikere.

Bedste hilsner,

15 Likes

Tak, Annika :slight_smile:

Jeg er glad for, at du synes, det er svært :wink:

Da jeg selv begyndte, at tænke rigtigt over det, og lægge mine fordomme til side, blev det sådan, at selv den af kandidaterne, jeg mindst ønskede mig, blev en jeg kunne finde på, at stemme på.

Det gode ved det - for mig - er at jeg nu meget nemmere vil kunne acceptere ethvert resultat af valget.

KH
Troels

4 Likes

Jeps, og som alt andet i verden, så handler det om en balance; håb og gejst er nødvendigt, men er aldrig nok i sig selv – kan endda være negativt, hvis flyet kun bygges af gejst og håb :wink:

4 Likes

Selvfølgelig er det dig, Jan, som prikker til det svage punkt i min tekst :wink:

Ja, jeg ville ikke åbne døren for de politiske uenigheder og glattede ud henover det :slight_smile:

Vi har også andre emner end de fordelingspolitiske, der kan få folk op på barrikaderne.

Jeg søgte at nedtone det politiske, fordi det måske paradoksalt nok ikke er det mest vigtige i valg af politisk leder. Flere af kandidaterne betoner i deres oplæg, at der lagt en politisk linie af POFO, som de skal eksekvere – og derfor er deres personlige mærkesager mindre vigtige. Ligesom de fremhæver at det handler om bagland og inddrage medlemmerne i politik udvikling.

Det er måske noget bull-shit, men hvis jeg selv skulle være politisk leder, så ville jeg også føle et ansvar for at repræsentere alle, og derfor parkere mine egne mærkesager.

Det som jeg dog måske savner fra alle kandidaterne i forhold til det politiske, er en overordnet linie om, hvad den røde tråd kunne være. Hvad er principperne bag at lave bæredygtig lovgivning?

Når du fx. taler om problemstillingerne ved carbon fee og kødafgifter, så bør vi konsekvent udforske det på baggrund af principper for bæredygtigt samfunds- og lov-design.

Det som vi grundlæggende er enige om, er at vores problemer skyldes, vi har drevet rovdrift på både natur og mennesker (bio-krise/empati-krise). Bio-krisen er nemmest at fatte og svaret er oplagt; ethvert forbrug skal koste og den værste rovdrift forbydes. Her bruger vi redskaber, der velkendte.

Empati-krisen måske er vanskeligere at fatte helt. Derfor tillader jeg mig lige, at gå til roden af den, og bringe Marx i spil. Han taler om fremmedgørelsen for os selv og virkeligheden, som nok det helt afgørende problem ved kapitaliseringen af verden. Nemlig at når vi lægger penge ind som et værdi-redskab, som vi forstår og tolker verden igennem, så mister vi føling med den sansede virkelighed. Og så bliver vi fremmedgjorte for både verden og hinanden. Og det åbner døren for den u-empatiske rovdrift på både natur og mennesker.

Anerkender vi den grundlæggende præmis, så må et altafgørende design princip for bæredygtig politik være at modvirke fremmedgørelsen. Tag fx kritikken af velfærdsstaten som umyndiggørende. Analysen er nok ikke helt forkert, men handler måske reelt om, at når velfærd mest kommer til at handle om størrelsen på økonomiske ydelser, så stiger fremmedgørelsen. Fordi hverken giver eller modtager af ydelsen kommer i en sanset relation, men fremmedgøres for hinanden – hvilket har åbnet døren for dæmonisering af de fattige som dovne snyltere.

Den slags grundlæggende diskussioner af principper for bæredygtighedens politik savner vi – og som du siger, gerne med en del konkrete eksempler, hvor vi kan afprøve principperne.

KH

Troels

9 Likes

Det indlæg havde jeg virkelig brug for nu.
Tak for det Troels.

Jeg leder efter den, som jeg mener har de bedste forudsætninger for at lede. Når alt kommer til alt, så er det den evne og evnen til at konflikthåndtering, der bliver afgørende for om vi får det jeg kalder Alternativet version 3.0, godt i gang.

Jeg tænker videre

7 Likes

Så prikker jeg lidt mere, Troels, for det er den politiske dialog der interesserer mig mest :slight_smile:

Jeg mener faktisk, at det politiske er det vigtigste, når vi vælger politiske leder. Jeg er helt med på, at Politisk Forum har vedtaget politiske sigtepunkter, og at alle kandidater skal arbejde på baggrund af disse sigtepunkter, men de er overordnede og meget lidt konkrete. Ingen kritik af det, for det skal sådan nogle være, hvis de skal kunne bruges lokalt, regionalt og i folketing - og jeg syntes der er dejligt, at der kommer politiske redskaber fra Politisk Forum.

Men det ændrer ikke på, at generelle politiske sigtepunkter skal oversættes til politiske svar på konkrete spørgsmål, og det vil være den politiske leder der kommer til at lave oversættelsen fra generelt til konkret.

Derfor er det vigtigste for mig ved valget af politiske leder, de politiske vurderinger der ligger i hvert enkelt svar på forskellige politiske spørgsmål. Enhver kandidat kan sige noget overordnet, som alle nikker til. Noget “Vi-skal-have-handling-nu”- agtigt, men det er i svarene på det konkrete, at personens politiske profil tegner sig.

Du har interessante tanker om empatikrisen og fremmedgørelse, men jeg tror ikke pengene er skyld i empatikrisen og fremmedgørelsen.

Det er en meget lang snak, men helt grundlæggende tænker jeg, at fremmedgørelse er mangel på mening i tilværelsen. Altså tomrum eller angst, som du oplever, når du ikke længere deler nogle grundlæggende fælles værdier med majoriteten og verden omkring dig. Det tomrum og den angst ligger latent i alle, fordi vi grundlæggende er flokdyr og sociale væsner, og det er meget få der i virkeligheden er i stand til at kigge angsten i øjnene og acceptere den ensomhed som nihilisme medfører.

Så meget forenklet og helt konkret mener jeg at empatikrisen handler meget mere om mangel på dannelse, fælles værdier og konkrete fælles traditioner end den skyldes vores penge.

Bedste hilsner,
Jan K

9 Likes

Det er sjovt, fordi for mig betyder det politiske næsten ingenting i mit valg. Det der betyder mest for mig er, hvor meget magt den politiske leder har lyst til at afgive til medlemmer og/eller borgere.

Så for mig kommer fokus på udviklings- og beslutningsprocesserne til at være det vigtigste. Noget, som egentlig er forankret i bevægelsen som sådan, og burde ligge i det organisatoriske, men som af forskellige årsager ikke kan blomstre på Borgen – medmindre ny PL vægter det meget, meget højt.

5 Likes

Hej Thomas,
Jeg har også på fornemmelsen, at mange andre har det som dig og Troels, og knap så mange som mig.

Og jeg har jo også tænkt det var lidt pudsigt, at kandidaterne har talt meget om organisation på deres møder med medlemmerne, og knap så meget om politik. Men jeg syntes jo også det var pudsigt, at mange kandidater til hovedbestyrelsen på sidste årsmøde fortalte om deres politiske visioner, istedet for at fortælle hvad de kunne og ville indenfor organisationen. Det er nok bare sådan det er :slight_smile:

Jeg tænker, at Politisk Forum har størstedelen af ansvaret for vores politiske udvikling- og beslutningsprocesser, og jeg er glad for at det forum begynder at køre. I min verden er det forum sammen med digitale afstemninger noget af det som kan være en reel organisatoriske forskel på os og andre partier. Hvis den nye politiske leder kan sætte gang i den udvikling, vil det være rigtig fint for mig, men jeg vil se det som en ekstra bonus. For mig er det vigtigere, at den politiske leder kan overbevise den danske befolkning om, at det rent faktisk er både trygt og klogt at afgive en stemme på os - fordi vi er det parti der så stormen og det rød/blå hykleri, før de andre og derfor er bedst forberedt på hvad der skal ske.

11 Likes

Jeg har det også som dig, Jan. Jeg ser også det politiske som det vigtigste og at vores kommende leder kan få befolkningen over på vores side. Så kan der nemlig begynde at ske ændringer i samfundet og det er jo dybest set det som er meningen.
Tror at mange medlemmer som ikke er aktive herinde, har det ligesådan.

3 Likes

Jeg ser det ikke som hinandens modsætning, mere som at det ene er forudsætningen for det andet.

Vælger vi en PL der ikke kan lede, ikke kan medierer mv, så får det afsmittende effekt på den styrke, de politiske budskaber skal komme ud med og den styrke der er i at kunne sætte en politisk retning som er bakket op af de politisk valgte, lokalforeninger, storkredse og medlemmmerne ikke mindst.

Så for mig er det også afgørende at PL har ledelseserfaring og evner, samtidig med at denne kan løse konflikter.

11 Likes

Klart at det hænger sammen. Tror bare der er forskel på prioriteringen af det ene eller det andet for det enkelte medlem.
For mig betyder det alverden, at befolkningen forstår at Alternativet er et seriøst parti, som virkelig vil og kan gøre en forskel.
Derfor skal den kommende leder være meget klar i spyttet og have en evne til at skære igennem, favne mange slags mennesker både unge og gamle, være troværdig og kunne få folk til at lytte.
Jeg ønsker at lederen er ansigtet udadtil og at hele folketingsgruppen arbejder sammen med lederen om at få baglandet med. At det på den måde bliver flerstrenget ledelse.
Det er ikke nok at have hele baglandet med, hvis befolkningen er ligeglad.
Uden befolkningen kan vi intet.

4 Likes