Jeg er simpelthen enig i Theresas manifest. Jeg ønsker Alternativet går den vej. Hvis ikke er jeg nok fejlplaceret som medlem. Så jeg håber at det ender sådan, gerne med en anden leder også. Bare retningen er hen mod klimastaten.
Men for mig kommer klimaet før andre ting. Hele samfundet skal redefineres.
Hver gang man tager en beslutning, tager man hensyn til klimaet, naturen og mennesket og ikke til den sorte industri og konventionel masseproduktion af dyr som skal spises. Det handler om menneskers trivsel og klodens overlevelse. Som klimaforsker Kathrine Richardson skriver i politiken idag. Det skal ikke kunne betale sig at lave ørred i dambrug, som bliver sendt til Vietnam for at blive renset, for derefter at blive sendt til Danmark for at blive spist. Det skal være dyrt at forurene og forbruge. Det skal være dyrt at ødelægge vores jord. Til gengæld skal vores velfærd og trivsel omkring selve mennesket, børn, ældre, syge osv prioriteres.
Arbejdsmarkedet skal ændres Og grønne iværksættere skal støttes.
Jeg orker ikke lige at skrive mere om det, men det er hovedtrækkende i en klimastat for mig.
5 Synes om
jeg er ganske simpelt uenig med dig. Jeg har en helt anden tilgang til tingene og det betyder ikke at hverken du eller jeg er forkert på den. Vi har bare helt forskellige briller på.
Man er nødt til at have store mål og drømme, for at kunne forandre.
Og forandring skal der til på mange planer.
Må den bedste leder vinde på lørdag😊
1 Synes om
Hej Troels m.fl.
Jeg er meget enig med dig - jeg tror nemlig heller ikke, at én af os seks kandidater er den helt rette. Vi tilbyder alle seks noget forskelligt, og ingen af os kan på forhånd vide, hvad der vil vise sig at være bedst for Alternativet.
Du har også helt ret i, at den nye politiske leder vil få en stor magt over organisationen, og jeg står gerne ved, at det er på grund af den magt, jeg gerne vil vælges til politisk leder. Ikke fordi jeg gerne vil have magt til at bestemme, hvilket den politiske leder også kun (formelt) har meget lidt magt til. Men fordi der i den magt ligger muligheden for at sikre, at beslutninger bliver truffet de rigtige steder og af de rigtige grunde. Til at sikre inddragelse og samarbejde. Til at sikre, at vores værdier bliver fulgt i alle vores beslutninger.
Men er det ikke hovedbestyrelsens opgave? Både-og, bliver mit bedste svar. Ja, hovedbestyrelsen har ansvaret for at sikre overholdelse af vores vedtægter, men som du også skriver, har den politiske leder en stor uformel magt. Den politiske leder skal - i min optik - kunne stå på mål udadtil, for alt med politiske implikationer. Hvis vi eksempelvis ikke overholder vores egne regler om ligestilling internt, så vil de kunne få politiske konsekvenser, osv. Derfor mener jeg, at det er helt afgørende, at den politiske leder tager ansvar for helheden, og derfor er jeg enig med dig i, at netop tilgangen til anvendelsen af magten er meget vigtigt.
Mvh Rasmus
7 Synes om
Det er mega-fedt, at du stiller dem så konkrete politiske spørgsmål – også fordi det jo viser noget om, hvordan kandidaterne i al almindelighed håndterer den slags spørgsmål – som jo bestemt er en væsentlig del af rollen.
Min vinkel er jo at pengenes rolle i vores økonomi undergraver den dannelse, du retteligt taler om som nødvendig for fællesskab og meningsfylde. Når penge er den øverste værdi, som snart sagt alt opgøres i, så får vi helt konkret den form udhulning af fx. folkeskolen, hvor lærerkaldet er blevet afløst af timesedler og minutberegninger.
KH
Troels
5 Synes om
Jeps, jeg har set en del eksempler på at den politiske ledelses uformelle magt har spillet en uheldig rolle i vores hidtidige historie.
Og jeg har en klar tiltro til at du ville kunne forvalte den uformelle magt mere ansvarligt.
1 Synes om
Mange relevante og interessante input du kommer med her.
Jeg blev dog noget overrasket over denne her:
“Men det ændrer ikke på, at generelle politiske sigtepunkter skal oversættes til politiske svar på konkrete spørgsmål, og det vil være den politiske leder der kommer til at lave oversættelsen fra generelt til konkret.”
Hvorfor mener du det, hvorfor tænker du det er hensigtsmæssigt?
Er det ikke netop fra baglandet, via polaer og tilsvarende, igennem POFO og til Folketingsgruppen, at de konkrete løsninger skal findes i så vid udstrækning som muligt?
2 Synes om
Tekster som denne her er almindelig i Alternativets tekstunivers. Her fra artikel i RÆSON af Franciska Rosenkilde, og Uffe m.fl. har skrevet tilsvarende i andre sammenhænge:
”KLIMAKRISEN ER ET PRODUKT af en forskruet neoliberal kapitalisme, som prioriterer økonomisk vækst over alt andet. Den neoliberale kapitalisme anerkender kun økonomisk værdi og isolerer denne fra resten af verden: økosystemer, klimaet og sociale relationer. Den søger profit til de rigeste og evig vækst og sorte tal i Excel-ark uden at skele til andre bundlinjer. Så længe vi bliver rigere, er alt godt. Den logik er printet på indersiden af vores øjenlåg. Derfor styrer verdens lande efter et stadig større BNP. Derfor afkræves virksomheder uendelig vækst af deres aktionærer. Og derfor forventer vi som individer af os selv og hinanden, at vi hele tiden forbruger mere”.
Det er det, vores valg af Ledelse i Alternativet bør gå på. I arbejdet med at konkretisere vores politik, vil vores organisering blive skabt, og alle vores interne relationer. Kulturen skal opstå i samarbejdet om de politiske løsninger baseret på klare politiske mål, primært omkring biodiversitet og klima, efter min mening, dér har vi i ypperste grad vores styrke og engagement.
Alternativet startede som et kæmpe refleksionsspejl, hvor alle interesserede kunne projicere deres egen forståelse ind. Og så startede alle skærmydslerne, om hvis forståelse var den rigtigste, og fokus kom på organisering, personlige relationer og mindre på politik.
Så længe fokus ret entydigt er på kultur, organisering og relationer vil uturen fortsætte. Fokus på ”det indre liv” er en blindgyde, hvor et skifte til ”en konkretisering af vores politik” er en vej ud i virkeligheden igen.
Blot et eksempel på ting vi absolut må konkretisere:
| KLIMAKRISEN ER ET PRODUKT af en forskruet neoliberal kapitalisme | Kapitalismen er problemet, så det vi gør er at……………? |
|---|---|
| prioriterer økonomisk vækst over alt andet | Kapitalismen er problemet, så det vi gør er at……………? |
| Den neoliberale kapitalisme anerkender kun økonomisk værdi og isolerer denne fra resten af verden: økosystemer, klimaet og sociale relationer | Kapitalismen er problemet, så det vi gør er at……………? |
| Den søger profit til de rigeste og evig vækst og sorte tal i Excel-ark uden at skele til andre bundlinjer | Kapitalismen er problemet, så det vi gør er at……………? |
Det er som om, at hvis vi bare kommer af med en NEO-liberal Kapitalisme, så er alt godt. Kapitalismen går altså svanger med Neo-kapitalismen. Vi skal et spadestik dybere end Neoliberal Kapitalisme.
Og……….:
Det er mig ubegribeligt, at ”Alternativet” ikke forlængst har skrevet og skrålet vidt og bredt, om at CO2Kvotesystemet og Klimakompensation er et kæmpe Greenwashing-nummer. Hykleri på turbo.
Og med hensyn til dette forum (dialog), som jeg her giver en sidste chance, så har det indtil nu kun beredt mig skuffelser. Jeg har nogle gang forholdt mig til skriverier herinde, og har aldrig rigtig oplevet politisk respons, det er et ligegyldigt forum – måske indtil nu – jeg får se.
4 Synes om
Hej Palle. God pointe. Jeg har også ofte tænkt at det var for ‘dovent’ bare at skyde skylden på neoliberalismen. Enig med dig i at man i klar tekst må skrive hvad det er der er galt, hvad der skal være i stedet, og hvordan man vil komme fra den nuværende situation til den ønskede.
Og det synes jeg også vi generelt har mange gode bud på, fx udspillet om de 3 bundlinjer, med konkrete indikatorer. Men ja, enig i at vi skal kommunikere præcist.
Mvh, Søren (som her skriver som medlem, ikke som HB-medlem/valgafviklingsudvalg-medlem)
2 Synes om
Hej Palle,
hvor slutter citatet fra Ræson, og hvor begynder dine egne ord igen?
Det slutter efter dette…at vi hele tiden forbruger mere”.
Jeg synes, at der er meget ‘gratis’ varm luft i mange af de formuleringer der er brugt gennem tiden:
- Nødvendige systemændringer
- Radikalt nye måder at forstå samfundet på
- Fra konkurrencestat til relationssamfund
- Grundlæggende ændringer i vores natursyn
Der er formentlig ingen i Alternativet der er uenige i det, og hvad betyder det?
For mig at se er den kapitalistiske produktionsmåde kilden til både klima- og biodiversitetskriser, og det er som om, det er tabu bare at tale om det.
Når man går ind i substansen i hvad kapitalisme er, så må man tale om ejendomsforhold, marked, pengedannelse, finanskapital og meget mere, og jeg ved at i hvert fald Jan Kristoffersen og jeg ikke er enige på det område, fra adskillige dialoger bl.a. på Facebook.
Har på fornemmelsen, at “Kapitalismen” er den nok så omtalte lyserøde elefant i rummet ingen må tale om.
I øvrigt er jeg enig i, at vi burde kunne bruge Dialog som vores fælles kommunikative platform.
1 Synes om
Tak. Så er jeg med.
Akkurat sådan har jeg det også med alt det bløde (kultur/adfærd/organisation), at værdier og paroler luftes, og det sjældent følges op med, hvad det betyder konkret i praksis.
Så både hvad angår kultur og politik, så handler det om at omsætte snak til handling eller konkrete handlingsansvisninger.
Udfra et kampagne perspektiv, så er det i høj grad umiddelbart et selvmål at gøre kapitalisme i sig selv til mål for kritik. Derfor nok din fornemmelse af den lyserøde elefant.
Så vidt jeg kan se, så er fx Marx ret fremsynet i sin kritik af kapitalismen. Samtidig foretrækker han så vidt jeg forstår kapitalisme fremfor feudalvælde. I det perspektiv er kapitalismen et fremskridt. Den store overspringshandling for div. socialister/kommunister er måske at tro, at Marx ideal-samfund kan indføres i kraft af en politisk vilje (folkets revolution fx). Marx’s ideal-samfund forudsætter, at produktionen er så veludviklet, at mennesket kan frisættes fra tvunget arbejde. Hvilket jo også er en indlysende forudsætning.
Vi har dybest set samme forudsætning, at opfylde, hvis vi ønsker at tilbyde en fuldt frisættende borgerløn.
Nu tager jeg udgangspunkt i Marx, fordi jeg fornemmer at både du og Jan i hovedtræk er materialister i jeres tænkning.
Den viden som Marx ikke har haft kendskab til, men måske har haft en intuition af, er hele det moderne naturvidenskabelige felt omkring selv-organiserende kritiske systemer. Og, ja, nu inddrager jeg naturvidenskab for at gå ultra-materialistisk til værks, men også for at finde et grundlag, hvor vi ikke strander på kritik af ideologisk tankegods, men hvorfra vi måske sammen kan stille spørgsmål og finde nye svar sammen.
Verdens beskaffenhed som selv-organiserende kritisk system har nogle vigtige erkendelse indbygget ifht hvordan vi tænker samfundssystemer. Fx. er det med den naturvidenskabelige indsigt indlysende, hvorfor der ikke kan skabes et samfund, hvor alle er økonomisk lige, ligesom det er indlysende, hvorfor stor økonomisk ulighed er en potentiel katastrofe for hele systemet.
Systemisk har det frie marked, reguleret af en demokratisk stat, været vores hidtil bedste bud på en samfundsmodel, som er i overensstemmelse med indsigten i selv-organiserende kritiske systemer.
Systemisk er svaghederne, at der er opstår for store magt/penge-koncentrationer, der fungerer som centraliserede gate-keepers, der ikke reagerer adækvat på reaktioner fra resten af systemets enheder, men tværtimod skaber enten unødig inerti eller unødig spænding, der begge, når de bygger op over tid, kan føre til kollaps i systemet.
Som mikro-eksempel - omsat til politik - er det derfor at enhver arbejdsløs borger skal have magten til at sige nej til ‘tilbud’ og ikke tvinges til ting. Det betyder at den magtfulde gate-keeper (her jobcentret) ikke kan udøve tvang, men må indgå i dialog (feedback-process istedet for kommandoer – som er selv-organiserende systemers ‘sunde’ basis-funktion og modvirker kollaps, og istedet opretholder balancer).
Min kritik af penge går dybest set på, at vi har valgt at tilskrive dem en uhyre magtfuld rolle i vores verdensforståelse. Penge lugter ikke. Penge kan ikke umiddelbart miste deres værdi. Alt andet i verden mister værdi hele tiden, alt andet i verden ‘lugter’ – i den forstand, at det tager farve, værdi, betydning af de ting, som de står i relation til. Penge har altså en ekstrem priviligeret rolle, og kan dermed som symbolisering tiltage sig den magt, vi har oplevet i nødvendighedens politik og i de management-filosofier, hvor effektivisering og den økonomiske bundlinje er styrende.
2 Synes om
Ja 
5 Synes om
Hej Palle,
Ser først dit indlæg nu - og ja, vi er hamrende uenige, når vi taler ejendomsret - hvis det er det du mener med ejendomsforhold.
Jeg kan ikke helt huske uenigheder vedrørende marked, pengedannelse og “finanskapital” - jeg ved ikke hvad finanskapital helt konkret dækker over, så her må du hjælpe mig. Jeg er nemlig glad for en helt konkret diskussion, hvis jeg ved, hvad det præcise emne er.
For lige at starte med kapitalisme - hvis ikke, vi bruger kapitalismen kommer vi helt sikkert IKKE i mål med omstillingen. Hvis vi skal vente på den røde verdensrevolution, før vi taler grøn omstilling går vi endnu et kulsort århundrede i møde.
Markedskræfter er enormt stærke - så stærke, at de selvfølgelig skal tøjles, reguleres og styres af politikere der står til demokratisk ansvar overfor deres vælgere. Og der findes IKKE et “frit marked”. Det er en illusion, en myte og en fortælling der er lige så stærk som Thor, Jesus og Mohammed, fordi den vækker noget i os som giver mening.
En afregulering af markedet giver ikke et “frit” marked - det giver blot private monopoler eller karteldannelser. Faktisk er det vigtigste stykke lovgivning i forhold til et “frit” marked, jo lige præcis konkurrencelovgivning med regler for monopoler og karteldannelse. Det er med sådan noget lovgivning, at du kunne regulere nationale monopoler - nu er vi bare i en verden med globale monopoler.
Min pointe er, at vi gennem regulering af markedet skal skabe et nyt marked - et bedre marked, hvor de stærke markedskræfter bruges til at arbejde for de mål, som verden er blevet enige om. Verdensmålene.
Hvis du søger på destroy capitalism hos Google får du 11,9 millioner hits. Masser af interesse, men en metode der stadig ikke succesfuld. Hvis du søger på outcompete capitalism får du 141.000 resultater - knap så meget interesse, men det er den vej, vi skal, hvis vi skal nå en seriøs omstilling.
For lige at tage fat i noget af det du peger på., og jeg kan ikke kommenterer alle dine bullets, for jeg læser også lidt varm luft i nogle af dem.
Nødvendige systemændringer: Centralisering vs. decentralisering. Vi skal kombinere vores jæger-samler hjerne med et mere og mere komplekst og globalt system. Det gør vi ved at fokusere på mindre politiske enheder lokalt og større beslutningskraft til globale fora - hvilket inkluderer et anderledes sikkerhedsråd, for at blive helt konkret.
Grundlæggende ændringer i vores natursyn: Vores udviklingshistorie har jo været en stor frigørelsesproces fra naturens luner. Fra jæger-samler samfund der var nomader, hvor der ikke var nogen skelnen mellem natur og mennesker, til agerbrug og bysamfund, hvor skelnen mellem natur og mennesker bliver større og større, og til idag, hvor natur er noget vi ser på et postkort og idealiserer. Historien går jo i ring, og vi skal udvikle os derhen, hvor vores måde at producere og fordele på, indgår i et helt naturligt kredsløb og ord som skrald ikke eksisterer, fordi alt bliver brugt igen og igen - så får vi også et andet natursyn.
Og så skal vi have helt andre handelsaftaler og skatteaftaler. Politik handler mest af alt, om måden vi producerer på, og måden vi fordeler på. Vor tids opgaver er finde ud af, hvordan vi producerer uden at ødelægge kloden, og finde ud af, hvordan vi fordeler uden, vi ødelægger hinanden. De politiske redskaber er handelsaftaler og skatteaftaler.
Og Troels har nok ret i, at jeg materialist i meget af min tænkning. Men jeg er mere Aristoteles end jeg er Marx.
Men lad os snart mødes og få en snak, Palle 
Det er trods alt sjovere end at skrive.
Bedste hilsner,
3 Synes om
Det er jeg helt enig med dig i. Det er Rasmus N også, han taler bare om projekt 2030. Det er Josephine også. Det er Sascha også. Det er Rasmus F også. Det er Mira også. Det er vi alle sammen, for det står i Alternativets manifest og i de mange siders politik.
Alle er enige om politiken. Hvad er så problemet? Og hvad er det for nogle fløjkrige pressen taler om?
4 Synes om
Når I nu mødes til en snak, vil jeg anbefale, at I læser Kate Raworth: Dougnutøkonomi. Kate oplister 7 principper for en økonomi, der har de 17 verdensmål som basis og klodens bæredygtighed som ydre grænse. Hun kommer med mange fuldstændig konkrete forslag, som kan tilpasses i vores politik. I Nordsjælland har vi haft Gode Penge til et møde og Katharina Juselius sammen med Rasmus Nordqvist til et andet. Flere ønskede at danne en studiegruppe - i lighed med vores demokratigruppe- Så det står på paletten af fremtidige gøremål. En lignenede gruppe er oprettet på Sjælland ifølge Rasmus N.
3 Synes om
Hej Christa,
Tak for tip - jeg har læst Kate Raworth og er enig med dig i, at det er passer rigtigt godt til vores alternative økonomiske tænkning.
Bedste hilsner,
Jan K
2 Synes om
Kære Troels , tak for et super flot indlag 