Det gigantiske problem med ogligarkiet i USA (vores stærkeste allierede)

Med opstanden af “makkerparret fra helvede” (Donald Trump og Elon Musk), ser vi hvordan en nation med meget tvivlsomme uddannelses-strategier (gennem flere årtier, hvor hjemmeskoling og rædsomme skolebudgetter i meget store decentrale midtvest-områder), har udviklet en ikke-kritisk tænkning/filosofi med Fox News, OAN og NewsMax’s ekkokamre til følge (der derefter har kreeret/ført-til MAGA).

Fra tid til anden har jeg således råbt vagt i gevær, omkring denne effekt, og nu kommer denne tsunami vores vej. ‘Trump-er-god-fordi-han-er-karismatisk’, er en effekt der nu brækker sig ud over DK, Grønland og resten af NATO … med sin delvise årsagsforklaring; hvor techgigant-ledere som Musk, Zuckerberg og Bezos er pisseligeglade med alle andre end sig selv.

Vi har i Å selvforklaret vores apolitiske ståsted, som værende parat til at kunne indeholde begge traditionelle fløje. Med dette videoklip udfordrer jeg denne holdning meget (neoliberalisme, libetarianisme og MAGA-facisme er ubrugelige afarter af højrepolitisk tænkning): https://www.youtube.com/watch?v=paKKuKNgx4o

For hvis ikke vi skruer kapitalismen tilbage til før-det-nuværende ogligarki i USA, kan det hele være ligemeget i Europa … på næsten alle fronter.

I Alternativet synes jeg vi skal starte et af de arnesteder, hvor denne ‘al-rigdom-er-godt’ tankegang har kunnet gro - jeg beder alle vore medlemmer, som er uddannede som jurister og eller økonomer, om at gå imod deres gamle hovedorganisation, DJØF … for så at bede den om at genopfinde sig selv - og det TOTALT!

Jeg selv er kapitalist, men ‘år 1995-kapitalist’ … og den holdning ligger nu lysår-og-atter-lysår, fra det ogligarki som nu findes i USA, og som 90% af alle økonomer i DK har understøttet :-/ {økologiske økonomer som Inger Røpke eller Raworth/Doghut-økonomiens moder er den ENESTE VEJ FREM FOR mellemledere, virksomhedsejere, Å, DK og hele verden ellers … og så må vores interne DJØF’ere æde den bet at skulle redefinere sig selv → det er eventuelt irriterende for dem, men udsigten er total-dystopi, hvor især unge mennesker-pt-ikke-fatter-at-deres-techgigants-afhængighed smadrer jordkloden}

2 Synes om

Jeg har gennem de senere år ofte pointeret af kapitalisme er årsagen til vores biodiversitets-, natur-, miljø-, kemi-, og klimaproblemer. Så snart man siger ’kapitalismen er problemet’, så bliver anti-ideologi-knappen aktiveret i mange af Alternativets medlemmer. ’Man kan pr. definition ikke være kritisk overfor kapitalisme og dens private liberalistisk ejendomsret uden at være socialist’ – og det er vi jo ikke under nogen omstændigheder. Vi er et ikke ideologisk parti – basta.

Dette er en grundlæggende naiv tankegang i min forståelse. Håbefuld - men forfærdelig naiv.

Det er den måde vi lever på som forårsager alt svineriet. Det er videnskabeligt beviste fakta igen og igen. Den fossile industri har selv dokumenteret det, og løjet om det. Videnskabsfolk verden over kan påvise, at vores levemåde i den vestlige verden er kilde til umådelige ulykker over hele verden.

Kapitalismens inderste væsen har medført vores velstands- og velfærdslevemåde her i Vesten. Det har været så godt (for os), og nu er det faktisk skidt (for alle). Og det har altid været skidt for alle andre, når Vesten har været på ressourcerov.

Den kapitalistiske produktionsmåde og den iboende ejendomsret er objektivt et problem nu, som er hævet over ideologierne. Kapitalismen og dens ejendomsret skal bekæmpes, netop fordi vi vil favne alle mennesker. Alle bliver ramt nu.

Og vi kan ikke favne kleptokrati - oligarker og fascister, for de vil ikke favnes, men vil styre og kontrollere os.

Når kapitalisterne mener deres muligheder begrænses for meget, så har de traditionelt gjort brug af kapitalismens højeste og ypperste styreform – fascismen. Det er også det, der er ved at ske nu i USA, og det forsøges eksporteret til Europa af Elon Musk. Og i Danmark begrænses den direkte borgerindflydelse på vores dagligdag.

Vi har haft 2 såkaldte verdenskrige - nationer mod nationer. Nu kan vi få en tredje, og det bliver nok 1.verdensomspændende borgerkrig. ’Høtyvenes nat’ mod udkommanderet militær der skyder på civilbefolkningerne.

I 1930’erne troede regeringer ikke, det ville gå så galt, selv om ’VI’ også råbte højt den gang. Og i Vesten lider man af den grundlæggende tro, at fremskridt er irreversibelt. Det må for helvede være muligt for flere at se nu, at det ikke er rigtigt, at det er en ideologi skabt af kapitalister.

Kapitalismen og den private ejendomsret er ideologi, og vi jo af med ideologier, derfor må Alternativet lave et internt opgør med, at kapitalismen og den private ejendomsret er den bedste af alle verdener.

Og slaget kommer ikke til at stå i Folketinget alene, det bliver i fagforeninger, på gaden og i medierne.

Jeg er 1992 kapitalist og Djøffer - færdig som 43 årig og derefter med anden ansættelse - humanistisk ansættelse.

Jeg mener, vi i Å skal holde fast i det bedste fra kapitalismen og socialismen. Vi er ikke hverken/eller men både/og. I og med vores tre bundlinjer. Det er det, der gør os værdibaseret. Som jeg ser det.

Palle:, Diskussionen om ejendomsretten, især den til jord, har været oppe mange gange. Nu skal vi måske se på og lære af Grønland. Ingen privat ejendomsret til jorden. Hvordan tager vi hul på den debat, som Retsforbundet i sin tid måtte aflyse? Ja, Grønland kan være eksemplet!

Skattesystemet, hvordan bliver vi agerende i forhold til vores ønske om f.eks. En Tobin skat. Danmark og Holland stemte i sin tid imod i EU, på grund af vores pensionsfonde. Mindre udbytte til pensionisterne med skat på finansielle transaktioner. Det kunne establishment ikke gå ind for.

Derudover skat på forbrug og ikke løn. En EU sag, om ikke en global sag - men sige det kan vi jo, højt og klart. I stedet for bare at bøje hovedet og sige, at tiden ikke er inde. Hm, vi skal jo skabe tiden, være agerende og ikke blot reagerende.

Borgerløn. Efter min mening skal alle forslag indeholde et: Hvis borgerløn blev indført, ville det betyde …… Tiden til at diskutere borgerløn vil aldrig komme, hvis vi ikke beslutter: Det er nu!

Den nye rædselsfulde ydelsesreform var en oplagt mulighed - og er en oplagt mulighed til at føre Å og borgerlønstanken frem.

Og sammenhængen med “tillid frem for kontrol”. Etc. Chancen er der, når nu jobcentrenes fremtid skal forhandles. Vores forslag matcher ekspertgruppens - eller vice versa -

Vi har alt at vinde og meget lidt at tabe. Voxmeter 1,6% i uge 1.

Godt handlende nytår!

1 Synes om

Ahhh. Jeg var ikke opmærksom på, at jeg ikke car logget ind som mig, men som lokalforening. Undskyld.

Hej Thomas!
Det kan godt være, det er mig, der er inkompetent, men jeg kommer ikke ind på nogen relevant video.

Christa; Jeg er glad for at vi kan spejle os i en 1992-1995 samhørighed, og opslaget er slet ikke ude efter alle DJØF’ere [håber det var tydeligt nok fra start af] - men hvis man er en lærer, og står og kigger på en fræk skoleklasse (her 5.D som i 5. DJØF), og ser at fire af dem står med molotovcocktails i hænderne, og skolen er vores samfund, … ja, så SKAL man naturligvis reagere.

Ja, Kyle Kulinski kan godt være hurtigtsnakkende i videoklippet, men det ændrer ikke på, at ogligarkiet i den nuværende form i USA, er ekstremt farligt … og den bliver understøttet af de mest kyniske og nihilistiske økonomer derovre … og når disses ageren til tider kan ses som forbilleder i for økonomer i Europa, ser det meget meget sort ud. De økologiske jurister og økonomer skal melde sig ud af DJØF nu, og lave et fremadskuende/bæredygtigt alternativ, som får vores jordklode til at overleve. Derefter kan de uempatiske kynikerne i organisationen gøre det samme, og lave deres egen (og kalde den noget passende … nok noget a la “Luksus NU! Og fuck alle jer andre dumme lønslaver, samt fremtidige generationer”). Herefter kan resten af DJØF’erne vælge side, og melde sig ind i den mest passende ud fra ovenstående præmisser. [Ustyrligt vigtigt PS: Jeg har pt vikararbejde i et større national aktieselskab, og JEG VED MED AL HUDLØS ærlighed, at …

dets mest udtalte effektivitets-ryttere i biksen gør ABSOLUT ALT for at please og tilfredsstille ledelsen samt ejerkredsen,

… og samtidigt er fuldstændig ligeglade på folkene nederst på gulvet … på samme måde er der horder af yes-men under Trump-regimet, der gør det samme {Musk og hans DOGE-ministerium vil spare to billioner dollars i statsapparatet => lig med massefyringer i bl. a. deres miljøministerium}] … … Kritisk tænkning nu, og også blandt de økonomer, der slet ikke kan se miljø- og klimakollaps-skriften på væggen.

2 Synes om

Ja, Thomas - og megatak - Alternativet kan gøre den forskel.

Kærlig hilsen
Gunhild

Måske - Jeg har fået indtryk af, at Alternativet består af flere alternativer, så…?

Selv tak, Gunhild. Ja, hvis man kunne lave “DJØF-Alternativet” kunne det ikke være værst … kunne man genskrive præmisset for at være “uddannet som en pengekyndig”? … ‘økonom’-titlen er meget ophængt på det engelsk-amerikanske ord ‘economist’

Ser hellere titler som ‘monetær filosof’ og ‘penge-tekniker’ … eller hvad med ‘materiel værdi-konsulent’?

PS: Vi bør invitere ham her til landsmødet http://www.perhelge.dk/

Ja rigtig god ide, humor løfter energien og inspirerer måske nogle, som ellers er kørt fast i vinterhi!

Hej med jer… jeg er så også organiseret i DJØF, og på den måde skyldig i al verdens synd, grådighed og dårlig ledelse. UNDSKYLD!

Ja USA har været et oligarki i mange år efterhånden. Det gik op for mig da jeg begyndte at læse Chomsky for ca. 20 år siden.

Nu skal jeg på forhånd beklage hvis jeg kommer til at bruge noget meningsløs DJØF lingo, men jeg synes det er ret bekymrende at 2024 var det første år hvor den amerikanske stat brugte flere penge på at betale renter end på deres samlede forsvarsbudget. Staen er reelt set bankerot eller meget tæt på, og det kan komme til at give voldsomme dønninger i hele verden, hvordan de håndterer den problematik.

Er der andre end mig som ser et problem her?

3 Synes om

Det er sundt at være kritisk … det er alt for mange mennesker som lader sig drive med af systemets strøm

Hej Peter!
Høje renter af lånte penge er da et problem, selvfølgelig. Især fordi rentepengene jo kunne bruges til ret meget andet værdifuldt. Men så længe alle har tillid til den amerikanske økonomi, er der jo ingen fare. Staten er ikke en husholdning. Pengene skal ikke som sådan passe. Det med tilliden kan så blive et problem!!! Hvem låner staten pengene af? Kineserne, oliggarkerne, Trump himself eller…. Verdensbanken? Den havde måske nok gjort vrøvl. Nu har Trump så indført en eller anden bitcoin, STrumps. Dermed er han 54 mia. $ rigere. Se det, forstår jeg ikke en lyd af. Det kan være, at de amrikanske renter er det mindste problem, for os og for verden.

2 Synes om

Tak for jeres reaktioner så langt. Så er man da ikke helt alene i verden :slight_smile:

@Thomas ja det er jeg meget enig i fordi at ingen kritik, ingen videnskab, Men jeg vil så også sige at det på mange måder er langt lettere at se problemer end at finde nogle gode løsninger… jeg har i hvert fald ingen magisk recept i hatten, men jeg synes generelt at de skandinaviske samfund har fat i noget rigtigt, og det kan vi godt være stolte af.

@Christa - jeg plejer at sige det på den måde at - på samfundsniveau - hvis vi allesammen holder op med at bruge penge, så holder vi allesammen op med at tjene penge, så økonomi handler om at bruge penge på det rigtige, og at holde op med at bruge penge på det forkerte (og det er så en lang snak).
Regnskabet vil altid passe fordi det er systemets natur, så det reelle spørgsmål er om gæld er et problem, og her kan vi lige kaste blikket på Grækenland som er midt i en humanitær katastrofe…

Tak for jer <3

2 Synes om

Alternativet skal gøre det populært, at blive “økologisk økonom, der har svar på fremtiden for alle” i stedet for kun at have svar “til egen luksus, og chefens samt aktionærerne snævre kommandoer”. Jeg er personligt meget glad for jeres svar … ud fra tilgangen; ‘at vi nu kan tage stilling’, og begynde at nedbryde de helt ubrugelige mønstre, der er opstået mellem USA, deres Wall Street og Kina … samt broen over mod absolut lydighed under netop Kina samt Krigs- og Fossil’rusland.

Historien om den økonomuddannede lobbyist, der sælger ting fra de støvede regimer i Kina og Rusland, er måske en af de mest sørgelige nogensinde … :-/ {der må ligge rigdom i, at være langt mere kræsen når det gælder jobvalg inden for pengeteknikeres brancher}

2 Synes om

@ Thomas jeg synes måske retorikken er lidt heftig, men der er fine ting i det. Som økonomiuddannet opfatter jeg egentligt mest mig selv som analytiker. Der er mange forskellige slags specialer indenfor det område, og det har meget lidt at gøre med støvede teorier fra industrialiseringens tidsalder. Økonomi er langt mindre dogmatisk end mange vil gøre det til.

Angående borgerløn så synes jeg at der er noget fint og rigtigt i tanken, men jeg har svært ved at se det for mig i praksis. Jeg kan pt. bedre forstå beskatning og velfærdssystemet som praktiske løsninger. Måske i en ikke så fjern fremtid, hvor vi har AI-robotter til at udføre det ikke så populære arbejde…

At forstå hvad penge egentligt er og hvorfor pengesysemet er smart, er ikke nogen triviel sag. Alle større kulturer har så vidt jeg ved haft pengesystemer, så medmindre vi skal tilbage til en bytteøkonomi…? Men jeg tror grundlæggende at der er brug for stram regulering med området. Vi har jo finanstilsynet, som en meget vigtigt instans i den sammenhæng. Man kunne godt forestille sig en løsning hvor alle borgere havde en konto i staten, uden rente, og så kunne man frivilligt placere noget hos private banker og få en rente, hvis man ville. Det er omfattende at gennemtænke og beskrive, så dette er blot en brainstorming. Under alle omstændigheder så er der jo en masse mennesker som arbejder i den finansielle sektor, og har skabt en tilværelse på det grundlag. Jeg kan under ingen omstændigheder bakke op om at skubbe alle de mennesker ud i afgrunden, så det bør ske som en proces med respekt for noget som har taget lang tid at bygge op.

Det var dagens tanker herfra - spændende!

2 Synes om

Og dine tanker på “AI og anden automatisering, som en dræber af efterspørgsel på menneskelig arbejdskraft”? (borgerløn og/eller anden overførsel bør være svaret, med mindre du gerne vil have en masse overfødiggjorte mennesker, der render rundt på affaldsbjergene, som de allerede gør i en del fattige lande?) …

Økonomer skal passe på med, at forblændes >> alt afhænger af øjnene der ser, og et samfund uden bred købekraft æder alligevel væktspotentialer … og de værdier, der faktuelt set skulle stå rigmandskontoer, bliver med tiden værdiløse, hvis pøblen-som-robotterne-har-overflødiggjort tyr til totalkorruption, som eneste udvej. “Retorik der er heftig”: En absolut nødvendighed, hvis kollapsets tangent er uundgåelig, med hjælp fra aktiemarkedets ultraloyale. Vi kan lige så godt starte processen mod ‘en bestyrelse for hver 1.500 ansatte’ nu (98% af Facebooks 80.000 ansatte er bosat i … trommehvirvel og gæt engang … det guddommelige land, der lige har valgt Alternativets absolutte antitese som præsident). Europæere og amerikanere tænker forskelligt på langt flere parametre, end de flest folk tror, og hvis man vil gøre noget godt, bør man hjælpe deres 2% progressive, der - som Kyle Kulinski - tænker fremad ligesom os.

1 Synes om

Trump har isoleret sig fra USA - med egen ny valuta - måske har han haft en særlig aftale med “frihedsgudinden”/han er født med, at han får, hvad han peger på…

Verdensaltet klarer måske denne skævhed - det tror jeg, når det regner på præsten, drypper det på degnen…

PS. jeg opfatter Alternativet, som verdens degne/tjenere - og forbindelsen mellem præster og degne er en velkendt kirke, som jo også er under forandring - vi flytter os sammen - måske mere end vi helt er klar over hele lille Verden…

2 Synes om

Hej igen @Thomas m.fl. :slight_smile:

Jeg deler dine bekymringer 100%, så lad os prøve at skrue op for retorikken.

At skyde skylden på pengesystemet eller økonomerne generelt er lidt ligesom at skyde skylden på alfabetet for alt det vrøvl som bliver skrevet. Eller at skyde skylden på computeren, fordi mennesker hacker.

Der er meget andet i at være Cocal Cola end at producere Coca Cola - det er faktisk næsten det mindste af det - så spar mig for den der arbejder-arrogante tilgang til hvem det er som laver “arbejdet”. Jeg har også gjort rent og været specialarbejder i mit liv.

Jeg har rejst overalt i verden, og nogle af de rigeste mennesker jeg har mødt er indianerne i Amazonas. Desværre er vi/nogle godt igang med at smadre deres formue (som egentligt er vorres allesammens formue) for at bygge betonklodser og kemisk oppustede fødevarer.

Den brutalitet som vi tørrer af på den 3 verden - og har gjort det i hundredevis af år - er kvalmende ulækker.

Den måde vi behandler dyrene gør mig ondt helt ind i sjælen. Det er følende væsener som forstår venlighed og musik. At tage en kalv fra dens mor er direkte ondskabsfuldt. Når jeg går ned i supermarkedet ser jeg bare en køledisk som er fyldt med asbest.

Børnene i Gaza… det er ikke til at holde ud… Jeg får det fysisk dårligt af at se på det. Det er ondt ud over alle grænser. Børn er ikke terrorister.

Danmark er et lille land, og det er begrænset hvad vi kan gøre herfra, men der sker faktisk mange gode ting rundt omkring i verden. Selvom der ser ud til at blive noget turbulens på vej til næste niveau, så er der også grund til optimisme.

Teknologi overflødiggør nogle former for arbejde, men mest alt det kedelige, trivielle, som vi ikke nødvendigvis kommer til at savne. Udvikling betyder altid at nogle skal flytte sig, lære nyt, og det er da også træls at have brugt 40 år af sit liv på at blive karetmager, når så bilen pludseligt bliver opfundet. Her må fælleskabet træde til, og det er vi generelt rigtigt gode til i skandinavien.

Og hvad er egentligt teknologi? Er det maskiner og store fabrikker eller er planteriget også teknologi? Det synes jeg. Lad os investere i teknologier som integrerer naturen i vores byer. Det er ikke alene smukt, det er også fornuftigt. Lad os vise de der vildfarne ingeniører vejen.

Betal hvad det koster at lave kvalitet og spis lidt mindre. Vi er generelt fede nok.

Værdier skabes socialt, og bør primært kontrolleres socialt… men ikke nødvendigvis af et politisk system som er underlagt demagogi og bureaukratisk handlingslammelse. Ansvar er noget svært noget at have, og det er jo klart altid de andres skyld når det går galt… især DJØF. Undskyld igen!

Beklager hvis jeg fik ødelagt den gode steming… måske tager jeg fejl :wink:

2 Synes om