Kære alle,
Her er en invitation til alle medlemmer og i særdeleshed alle HB-kandidater til at drøfte et par vigtige emner. Dette er en af tre debattråde, som vi opretter.
Spørgsmålet her er, “Hvordan støtter landsorganisationen og HB bedst, at vi får succes ude i hele Danmark - både som bevægelse og som parti?”
God dialog- og debatlyst.
Landssekretariatet
Jeg vil godt lægge ud. Spørgsmålet kan forstås på flere måder. Derfor kommer jeg med tre bud:
Vi kan ikke få succes som Alternativet, hvis vi ikke lever vores dogmer og værdier over hele landet, og i alle sammenhænge.
I debattråd tre om kultur skrev jeg om, at der nogle steder i vores organisation er en opfattelse af topstyring, og at organisationen føler sig hægtet af. Personligt tror jeg det er en meget naturlig konsekvens, når ledelsen træffer beslutninger, på den facon som den altid har gjort, og medlemsbasen over natten er blevet femdoblet. Det giver meget nemt en stor afstand, som kan være svær at gennemskue og føle sig involveret i.
Da bevægelsesdelen er så vigtig en del af vores DNA, da man ikke kan lave en global omstilling som en elitær begivenhed, men er nødt til at have de store befolkningsmasser med, er det også vigtigt at vi gentænker vores rolle og magtstrukturer. Jeg kender ikke konklusionen på forhånd - men jeg tror det er sundt at se på os selv med nye briller, og overveje hvordan vi bedst muligt understøtter bevægelsesdelen, samtidig med at vi sætter vores politikere i stand til at påvirke de juridiske rammer for den virkelighed vi lever i.
En af de samtaler jeg synes vi som organisation bør tage - og det er ikke en ide jeg selv har fostret, skal jeg skynde mig at sige, men jeg synes den er vigtig, og vil gerne advokere for den - er rolle/opgave/beslutningskompetencefordelingen mellem vores politiske søjle (politisk leder og MF’erne især, men også byrødderne og på sigt regionsrødderne), den organisatoriske søjle (HB, storkredsbestyrelserne, lokalforeningsbestyrelserne), POFO samt bevægelsesdelen (alle dem, der vil gøre en forskel i verden for verden).
Jeg tror denne samtale er vigtig af to grunde: af interne kulturårsager, for at vi er i synk med hinanden, men også af “nyttevirkningsårsager” - altså: hvordan får vi mest mulig omstilling til Ny Politisk Kultur og de tre bundlinjer for vores indsats? Hvordan sikrer vi, at der ikke sættes stopklodser ned, eller at en topledelse af partiet eller et politisk sekretariat eller landssekretariat tager lukkede beslutninger, som ikke er de bedste? Men samtidig skal vi heller ikke drukne i rundkredssnak.
Undervejs på vedtægtsudvalgets samtaler med medlemmerne, har jeg også hørt mange referencer til holokrati og sociokrati. Jeg har ikke sat mig ret godt ind i hvad det er, men jeg tror, at vi som Alternativet gør os selv en tjeneste ved at være nysgerrig og udforskende overfor andre måder at gøre tingene på, og det vil jeg gerne være med til at undersøge, hvis jeg bliver valgt ind i HB.
Jeg tror det vigtigste er, at give de rigtige redskaber til dem der har fingeren på pulsen ude i lokalområderne / landsdelene. Jeg tror ikke, at man kan lave en overordnet skabelon for, hvordan Alternativet får succes. Men vi kan lave en ramme for, hvordan vi nærer folks mulighed for at udleve Å’s værdier og få dem til at slå rod. Man kan ikke banke folk op om natten med hornmusik og lave et mimespil over, hvorfor vestjyderne bør betale kontingent og melde sig ind i partiet pronto ved solopgang. Men istedet kan vi skabe et rum hvor folk kan få lov til at lære os at kende - og herigennem forhåbentlig blive inspireret over at blive en del af forandringen. Hvad enten der står Å på fanen eller ej.
Kulturen er lederen i det vi gør, så vi skal på en eller anden måde have masseret vores værdier og dogmer helt ind i knoglerene på vores organisation, så alle er med.
Derefter skal vi kraften lade komme fra kredsene, der sker rigtig meget ude i landet og det er det der skal drive os.
Da jeg startede som aktiv i alternativet, så troede jeg fra min oplevelser i andre foreninger at der kom nogen og fortalte hvordan man skulle gør, stak nogen flyers i hånde på mig og et Stort grønt Å og sagde, gå ud og skaf nogen medlemmer. Jeg har til medlemsmøder flere gange hørt medlemmer sige det samme, “jamen, kan vi ikke bare ringe til København og få tilsendt noget materiale?”
Jeg tror det er en kæmpe force at det ikke er sådan det er, at det er bestyrelse og medlemmerne der har opgaven og at organisation er et sted man ringer hen, når man har brug for vejleding.
Og så er der en anden vigtig rolle for landsorganisation, at dele viden om hvad der sker derude, så vi kan få sat ildsjælene sammen på tværs af landet, sætte de godt ideer i værk flere steder osv. Det tror jeg er en rigtig vigtig opgave at få vores store fælles viden delt.
Hej Povl,
Jeg er enig i dine overvejelser. Du slår ned i nogle særdeles vigtige pointer.
Mangfoldigheden i Hb er for mig utrolig vigtig. Og en af de områder vi skal arbejde med mangfoldigheden er på den geografiske spredning, så der ikke bare er repræsentanter fra hele landet, men også så vi får et naturligt nationalt ledelsesfællesskab, der spreder sig ud.
Den model, der forelåes i vedtægtsændringerne i år, er jeg ikke helt sikker på, er den bedste model, men jeg har heller ikke arbejdet så meget med at finde alternativer. Så jeg glæder mig til, at vi skal snakke og udvikle mere på det over det næste år. Indtil da, håber jeg, at medlemmerne vil tænke over den måde de stemmer på og stemmer på dem, som de først og fremmest finder mest egnet, og derefter sammensætter deres stemmer, så der er en god spredning.
Vores snak om forskellene mellem partiet og bevægelsen, er ikke mindre aktuel nu, end den altid har været… nok tværtimod. Jeg mener dog, det handler om mere end folk og finanser.
Politisk sekretariat får økonomiske ressourcer, der kun kan bruges til parlamentarisk arbejde, der retter sig mod folketinget. Den pulje penge, politisk sekretariat får til at drive folketingsarbejde, er målrettet ansættelse af en stab, der kan assistere vores MFere til at gøre deres arbejde i folketinget. Den pulje penge, landsorganisationen får til at drive partivirksomhed, skal dække alle andre aktiviteter, der ikke retter sig mod folketinget. Derfor vil det kun kunne lade sig gøre, at komme mandsskabsmæssigt op på samme antal som politisk sekretariat, hvis hele partistøtten og medlemsbidrag blev brugt til ansættelser. Og det tror jeg ingen af os, ville synes var en god ide.
Noget andet er, hvordan vi betragter os selv som organisation, og hvordan vi italesætter det. Vi har i al den tid, Alternativet har eksisteret, gjort os umage med, at italesætte os som andet og mere end et politisk parti. Vi har kaldt det en bevægelse, en politisk organisation og en platform. Og det er vigtigt, at vi bliver ved med det. Jeg falder selv i hele tiden, at kalde Alternativet et parti, fordi det falder så naturligt, da 90% af danskerne betragter os som sådan. Men, hvis vi er en platform, har vi mulighed for at sprede os ud over meget mere end bare det parlamentariske. Vi kan skabe virksomheder, hvor vi laver jobs. Vi kan lave samarbejder med andre organisationer og initiativer, der tror på det samme som os.
Socialdemokratiet har gjort det samme tidligere, hvor de samlede arbejderbevægelsen og skabte mange af de demokratiske fællesskaber, vi i dag er så stolte af at leve med. Vi har muligheden for skabe en hel ny bevægelse, der gør det samme i en tid, hvor vi skal samles om noget andet end det at være ‘arbejdere’.
I bund og grund handler det for mig om, at vi sammen tager vores ressourcer tilbage og fordeler dem på den måde, vi som befolkning tror de skaber mest livskvalitet i fremtiden. Og her mener jeg ikke kun økonomiske ressourcer, men også vores sociale ressourcer, vores arbejdsliv, vores materielle ressourcer, vores tid osv osv.
Alternativet er rigt på ressourcer ud over de økonomiske (der er vi faktisk relativt fattige ift vores ambitionsniveau). Og det kunne være sjovt, nyttigt og inspirerende, at prøve at gøre op, hvor mange ressourcer, der faktisk akkumuleres i vores lille politiske platform, og hvordan de bedst kan investeres til fordel for den største værdiskabelse på alle bundlinjer.
Med den størrelse Alternativet efterhånden har fået, er det meget nødvendigt med uddannelse og træning, som du skriver. Og det er en af de initiativer, som der lige nu arbejdes på. Det kan ikke ske fra nationalt central hånd alene, men i weekenden efter årsmødet skydes den første af en række weekender, hvor der udvikles uddannelsesforløb og træning i gang. Planen er at en gruppe dygtige mennesker sammen udvikler og træner i at uddanne, så der langsom etableres kurser og træningsforløb rundt i hele landet, så Alternativet på sigt udvikler sig til at være en konstant lærende organisation.
Brian - Tak for dine fine tilbagemeldinger. Vedr. pkt. 2. Jeg er ikke inde i den konkrete fordeling, men der er en stigende afstand mellem det vi siger vi vil gøre (at bygge en bevægelse) og det vi faktisk så gør.
Hvis vi skal bygge en landsdækkende stor bevægelse, dvs. 50.000 + folk så skal der også sættes betydelige resourcer bag dette. Det er p.t. ikke det vi i partiet gør. Så man kan putte rigtig mange ord på det, men det korte af det lange er, at skal vi lykkes med det, så kræver det også, at det bakkes op med de nødvendige resourcer i folk og penge. Et eksempel på det er f.kes. uddannelsesdelen som omtalt, men det er også mange andre ting. Materialer, lokaletilskud m.v. Sidstnævnte, hvor vi som politiske foreninger er mindre begunstiet end de foreninger der kan snige snige sig ind under folkeoplysningsloven.
Hej Povl. Du har helt ret. Som jeg også er inde på, så skal vi arbejde hårdere og mere seriøst på at blive en reel bevægelse fremfor et bagland til et parti. Og du har også ret i, at vi ikke er specielt begunstiget økonomisk som partiforening. Derfor skal vi ud og finde finanser flere steder og bruge de midler vi har meget taktisk og klogt!
Et afgørende element for at vi bliver en levende bevægelse er, at vi over hele landet handler fremfor kun at mene. Og der skal der fordeles midler og ressourcer, så det sker bedst. Jeg synes I i Vestjylland er et fantastisk eksempel på, hvor meget det rykker, når der er handling bag ordene, og hvad forholdsvis få penge kan føre til, hvis handlekraften er tilstede. (Så skal der bare også sikres, at der er tilstrækkelig med hænder, kroppe og hoveder alle steder til at holde handlekraften oppe, så den ikke hænger på for få - men det ved vi vist begge alt om 
).
En af de ting, jeg fortryder mest, at vi aldrig fik sat i gang efter valget (selvom vi snakkede om det), var at inddrage alle medlemmer i budgetlægningen direkte. Altså at arbejde med medlemsbudgettering på samme måde som man kender det fra borgerbudgettering i kommuner rundt omkring i verden.
Det ville ikke bare give et bedre budget, men også et langt større ejerskab til vores fælles ressourcer som partistøtten og medlemsbidragene jo er. Og det vil også skabe en helt naturlig og bred dialog om strategierne for et års arbejde i landsorganisationen.
Har du erfaringer med det fra andre steder Povl? Kunne du forestille dig, at det ville kunne fungere?
Brian - jeg kender ikke begrebet borgerbudgettering. Men generelt er det nok en gode ide, at kanalisere pengene derhen hvor der er aktivitet. For så flytter de mere, end hvis de bare smøres ligeligt og tyndt ud over det hele. Bevares - der skal være nogle midler til det helt basale. Men vi kommer kun så og så langt, på det frivillige - på et tidspunkt skal der mere til. Dog er jeg meget tilhænger af, at folk skal arbejde med det de brænder for / har lyst til - så derfor må det være godt, at de byder ind med det projekter som de ønsker penge til. Er det noget i samme boldgade.
Politisk set, så ser det dog sådan ud, at der er tre områder i DK, som er helt centrale, hvis vi skal flytte vælgere hen over midten i DK. (Og det skal vi jo, hvis der skal en anden politik på bordet).
Det er Sjællandskredsen, Søderjyllandskredsen og den Vestjyske storkreds. I disse tre områder er de borgerlige stemmer langt i overtal, og det er her man virkelig kan flytte stemmer over midten. I De resterende områder er “risikoen” for at kanabalisere på de andre “venner” størst. 
Altså i de blå og gule området på kortet - der skal der virkelig kæmpes for tingene - så måske er det også der man skal skubbe ekstra på? Herovre kalder vi det nogle gange “Venstrejylland” i stedet for vestjylland.
Jeg synes, at det er en ret spændende tråd det her - omend lidt uoverskuelig at svare ind i, så jeg håber, at mit indlæg her ikke bliver opfattet alt for rodet 
Balancen mellem bevægelse og parti: Jeg kunne godt ønske mig, at når medierne talte om os - og når jeg talte med folk uden for Alternativet - at de så sagde ‘bevægelsen Alternativet’ frem for ‘partiet Alternativet’. Jeg synes, at vores MF’ere gør et godt stykke arbejde for at prøve at fortælle denne historie - så måske er det os, der skal blive bedre; og det er vi helt sikkert på vej til. Jeg tror blot, at det kræver tålmodighed: Det har taget tid og kræfter at bygge os op som en politisk platform, at vi først nu for alvor kan begynde at arbejde med bevægelsen, er naturligt - men det er bl.a. også derfor, at jeg stiller op. Jeg glæder mig helt vanvittigt til at skulle bygge en bevægelse!
Et sted jeg har oplevet, at der har været problemer i balancen mellem bevægelse og parti har været i mulighederne mellem HB og PL (politisk ledelse). Hvor HB består af frivillige, der skal have et almindeligt liv til at fungere ved siden af mange timers frivilligt arbejde om ugen, så er PL jo lønnet gennem deres hverv som MF’er og kan så at sige leve af at være i Alternativet. Jeg selv og de andre i HB arbejder med glæde mange timer frivilligt, men jeg mener fx, at forslaget om lønnet formandskab kunne styrke balancen mellem bevægelse og PL. Nogle gange går det bare rigtig stærkt, og hvis forpersonen kunne være med lige når det skete (og ikke først så mails/ubesvarede opkald når man kom hjem fra arbejde/uddannelse som det fx er sket for mig), tror jeg, at vi kunne styrke bevægelsen lidt mere. Forpersonen ville samtidig også kunne være mere fysisk til stede i storkredsene - hvilket jeg ved, at alle dem, der stiller op til denne post rigtig gerne vil (og alle andre kandidater med, i øvrigt) - og det kunne igen også helt klart gavne hele bevægelsen.
Venstrejylland: Jeg er helt enig med dig i Povl, at det er bl.a. i Vestjylland, vi skal hive folk henover midten, og jeg håber, at du ved, hvor meget jeg anerkender det arbejde, I laver i Vestjyllands storkreds. Jeg ved også, at det kræver rigtig mange menneskelige og økonomiske ressourcer og havde Alternativet en milliard, ville det kunne gøre nogle - men kun nogle - ting lettere. Det har vi blot ikke - men på HB-mødet sidste lørdag afsatte HB 500.000 kroner til at få skudt forarbejdet til KV17 i gang, og de penge skal ud i landet - bl.a. til Vestjylland. Det er meningen, at storkredsene selv skal være med til at finde ud af, hvordan pengene skal bruges, om de evt. skal fordeles forskelligt, eller om alle skal have lige meget. Jeg kan godt se det interessante i at lægge størst økonomisk fokus på de gule og blå områder på Danmarkskortet. Men for det første tror jeg, at nogen vil finde denne fordeling uretfærdig - og fx påpege at Socialdemokratiet jo også repræsenterer en flygtningepolitik, vi ikke står inde for, men alligevel er markeret med rødt på kortet. For det andet tænker jeg også meget på, om penge nødvendigvis er lig med succes. Selv hvis du fik en halv million i kørselstilskud, hver gang du var ude og tale med en venstremand, så er vi alle kun mennesker med 24 timer i døgnet og de fleste af os med arbejde, uddannelse, familie mv. ved siden af. Dét kan penge ikke lave om på, i hvert fald ikke med det budget, Alternativet har pt.
Men jeg glæder mig til at forhåbentligt få lov til at være med til at fordele de 500.000 kroner - og jeg håber, at du er frisk på at komme med inputs til fordelingen.
Med det sidste skrevet - så tænker jeg, at det i højere grad er på de menneskelige ressourcer, der skal sættes ind. Vi har næsten 10.000 medlemmer, men vi har ikke 10.000 frivillige - og hvordan vi knækker dén gåde, er for mig meget mere interessant; og her er jeg helt enig i, at uddannelse skal til Dertil tror jeg også, at vi skal være meget bevidste om den kommunikation, vi selv hver især udøver. Hver enkelt af os har ansvar for at fortælle det nye medlem, at der i Alternativet er plads til den individuelles lyst og kræfter, og at man ikke skal kigge ‘op-ad’ eller opnå en eller anden særstatus i et hieraki, før man må og kan tage fat. I Ungenetværket har vi haft en del fokus på dette, ved blandt andet at sætte fokus på de nære relationer og holde vanvittigt mange intromøder, hvor der er fokus på at lære hinanden at kende - og på at få folk til at genere idéer, som de kan se sig selv lave. På den måde knytter de allerede fra dag 1 en personlig relation eller idé til Alternativet, og dét tror jeg snildt kan kopieres til landsorganisationen - og jeg kan næsten ikke vente!
//Mathilde
Tak for dit gode svar Mathilde - ja vi skal nok være med til at komme med indputs, ideer og forslag. Det er ikke nødvendigvis fordi jeg mener at de tre kredse der nævnes, skal forfordeles - jeg ridser bare fakta op, og på påpeger, at skal vi for alvor flytte noget her, så skal der er ekstra indsats til. Det er ikke brok over det nuværende budget, som for vestjyllandskredsens vedkommende i 2016 er tilstrækkeligt.
Men der skal flere resourcer til at opbygge bevægelsen og organisationen end der p.t. er sat af, hvis vi skal lykkes med det. Du peger selv på et af de punkter hvor vi ikke lykkes - det er hvordan vi aktiverer flere af de nu snart 10.000 medlemmer. Herover er det i vid udstrækning tordenskolds soldater der trækket læsset, og det kan ind i mellem bare blive for meget.Så der bør bl.a. ses på hvordan kan vi gøre livet lettere for de aktive og de frivillige i bestyrelser og foreningerne. Dernæst er som også nævnt træning, træning og atter træning meget vigtigt, så folk hen ad vejen kan lærer af hinanden.
Det her med sociokrati/ holakrati - for de der synes det er spændende - denne webpage er fortrinlig 
http://www.holacracy.org/ Jeg kan anbefale videoerne under “Resources”.
Det ville være dejligt med flere penge, men jeg tror det virkelig vigtige for at hjælpe kredsen men værktøjer til at få aktive medlemmer. Min egen erfaring som en af dem der først er kommet til efter valget, er at man kommer til at stå og “tænke hvor skal jeg starte?”. Selv om vi har brug for flere hænder, så er det rigtig svært ved at gribe de nye medlemmer, give dem en opgave og få dem i gang. Og der kunne det være rigtig godt med nogen værktøjer, vidensdeling og samarbejde på tværs af kredse.
Så hvis man brænder for et bestemt emne, men er den første i vores område så kan vi hurtig få sat vedkommede i forbindelse men dem på den anden side af kredsgrænsen der har arbejdet med det emne længe.
Det ser rigtig spændene ud det du sender et link til Louise, men jeg får hvis ikke tid til at læse det før søndag