Overforbrug og ressourcekrise
Vores vestlige samfund har en udpræget forbrugsmentalitet. Der købes dyre biler, dyrt boliginventar, børn drukner i legetøj. Der tales om at få gang i det private forbrug. Mange skifter en næsten ny telefon ud med den nyeste model.
Selvom det er svært at definere hvornår et køb er overforbrug, kan de fleste nok blive enige om, at meget af det vi forbruger ikke er nødvendigt for at bringe tilfredshed eller positiv udvikling i vores liv og samfund. Vores forbrug er formentlig en væsentlig medårsag til den nuværende ressourcekrise. Vi bliver nødt til at arbejde mod et bæredygtigt forbrug i vores samfund.
Reklamer og manipulation
Vi bombarderes med reklamer. Gennem intelligente reklamer kan virksomheder manipulere forbrugere, hvilket stemmer overens med målet om størst mulig omsætning. Reklamer er det vigtigste virkemiddel for virksomheder til at manipulere med forbrugere, og vores samfund synes at have accepteret dette som en nødvendig præmis for et velfungerende erhvervsliv. Præmissen gør at produktsalg mest fokuserer på at fremmanipulere en impulsiv attraktion hos forbrugerne fremfor på at give saglig produktinformation. Dette har en omkostning for vores samfund. Vi er alle modtagelige for reklamers budskaber, og vores nuværende reklameverden er med til at forstærke en ukritisk forbrugsmentalitet i samfundet.
Omvendt har reklamer også mange fordele. De kan være med til at informere forbrugere om billigere produkter, og kan øge konkurrencen til gavn for forbrugerne. Reklamer finansierer mange hjemmesider og aviser, der ellers ikke ville kunne løbe rundt. Og vi har allerede lovgivning der forbyder visse reklamer, herunder reklamer der misinformerer.
Spørgsmål:
Skal der politisk gøres noget ved tendensen til overforbrug og manipulation?
Hvis ja, hvad kan der gøres?
Kan det lade sig gøre at udforme en fornuftig manipulations- eller reklameafgift?