kommer med en vinkel på hvad politikerleden fødes af. Se kommentaren til artiklen og citaterne:
“Jeg oplevede det på Aarhus Universitet i studieordninger og universitetets strategi, men ser det overalt i den offentlige sektor. Den her slags sprog, der danner et univers, som intet har med virkeligheden at gøre,”
og
“Mange er ikke bevidste om, hvor meget sprog præger os, og hvor farligt det kan være, når det mangler indhold. Det udhuler samfundets vigtigste fundament, nemlig en troværdig kommunikation. I værste tilfælde – typisk i politik – men også i den offentlige sektors ledelser, bliver bullshit-sproget endda brugt for at manipulere os.”
Interessant. Hvor går grænsen mellem relevante abstraktioner og Bullshitsprog?
Og en interessant sætning fra kommentaren:
“En tværnational undersøgelse fra bl.a. Oxford har pegede på, at i Danmark er offentlig politik bestemt af kun ca. otte personer”
Der er utroligt mange eksempler på den slags. - Et tillæg til bullshitsprog - eller newsspeak, er talfnidder.
Det er rigtig dårligt for den demokratiske debat, når den ikke længere handler om hvor vi vil hen, men mere om hvor vi befinder os her og nu. - Så bliver det en kamp om at få ret, og her spiller feks. tallene en meget stor rolle.
Den ene debattør slynger et tal ud i en debat om hvor vi nu er, - og derefter smider den ande debattør et andet tal ind… og så går debatten ofte i stå…og mudderkastningen begynder…
Det reelle spørgsmål er vel hvordan undgår man som politiker og parti, som ikke kan eller skal vide alt, at blive fanget i ‘borgens’ indsnævrede virkelighed, hvor det er journalisternes kortsigtede agendaer, ministeriernes ‘ekspertise’, og internet pøblen, der sætter agendaen og ‘har sandheden’.
I sær set i lyset af at man måske ikke har midlerne til at ‘købe’ sig til meningsmålinger, fokus grupper og stjerne spindoktorerer.
Jeg tror man skulle lave et digitalt netværk af fokus grupper, som man som politiker i Alternativet kunne gøre brug af. Man kunne tænke sig en digital fokus gruppe af studerende, pensionister, folk på kontanthjælp, pendlere, IT-eksperter, læger, sygeplejesker etc. etc. Altså fokus grupper hvor der er reelle virkelige mennesker, der faktisk ved noget om emnet, enten fordi man måske er ekspert, eller fordi man oplever tingene på sin egen krop.
Tja ja… sådan et anker til virkeligheden kunne også, hvis det blev implementeret rigtigt, være lidt af en fordel, forstil jer at kunne trække på sådan en fokus gruppe under en debat i folketinget.
Det er en reel fare, du der beskriver Jesper. Tror at mange af Folketingets partier netop er havnet i den gryde - svaret kunne måske ligge i altid at holde politikken op mod nogle enkelte spørgsmål - eksempelvis:
Taber vi nogle mennesker med denne beslutning? Og hvis ja, hvordan holder vi dem så oppe?
Strider denne beslutning mod vores grundlæggende, men altoverskyggende holdning om social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed?
Rigtig god idé - med en checkliste, der kan bruges til at forsøge at evaluere - måske forskellige dimensioner, men sådan noget som sammenhæng med værdier, erklærede politikker, konsekvenser og måske omkostninger socialt, miljømæssigt og økonomisk?
Man kunne lade Alternativets medlemmer og andre konstituenter deltage direkte i lovgivnings-/udvalgsarbejde. En ide: læg en interaktiv/kommenterbar version af alt bilagsmateriale på nettet - og lad interesserede læse, kommentere , stille forslag til ministerspørgsmål etc - og i sidste ende foreslå hvad partiet skal “mene”.
For alle folketings medlemmer så må der lavs en baggrunds-gruppe som kan gennemlæse lovgivningen, da folketings medlemmer ikke har tid til at læse de love som de vedtager.
Jeg bor i Varde kommune, her er man fra politikernes side begyndt at oprette brugerpaneler. Jeg har i et halvt år nu, siddet i et brugerpanel der fokuserer på børn og unge med psykiske, sociale og fysiske vanskeligheder. I panelet sidder der en række repræsentanter der rammer alle interessegrupperne omkring disse børn (størstedelen forældre), der sidder repræsentanter fra de afdelinger i kommunen der har med disse børn og unge at gøre og der sidder politikere fra de to udvalg der er med i projektet. Alle der er med, kan komme med punkter til dagsordenen, og når et emne har været diskuteret, bliver det også afgjort, om der skal graves yderligere i emnet, og om der skal nedsættes en arbejdsgruppe. Panelet kan ikke træffe beslutninger, men vi kan få politikerne til at lytte… Det fungerer faktisk rigtig godt og politikerne er så engagerede og positive, at de nu opretter flere paneler. Jeg har netop modtaget en mødeindkaldelse til et panel for bestyrelsesformænd i daginstitutionerne.
Man kunne sagtens lave tilsvarende for Alternatives politikere. Man kan ikke undgå at holde/genfinde jordforbindelsen, når man jævnligt mødes med de mennesker der er direkte berørt af den politik man fører - uden indblanding fra spindoktorer og journalister…