Hvad med sådan noget som personligt madspil - hvordan kommer den ind i App’en?
Madspild 
Det tror jeg ikke at man kan regne ud på anden måde end et gennemsnitstal for alle fødevarer, og så at du som forbruger angiver, hvor meget du cirka tror at du smider ud (fx 2-5-10 %), og så man viser det tal, som et ‘forbedrings- og optimeringspotentiale’.
Måske primært af interesse for Jonas:
1 Synes om
Tak for jeres tilbagemeldinger. Jeg synes, at interessen er dejligt stor, og at behovet i dén grad virker til at være der. Da det mest rigtige er at føre samtalen her, og det ikke er sikkert, at alle har set er fulgt FB-tråden, hvor jeg startede min forespørgsel, så vil jeg blot orientere om, at jeg har en aftale om at tale sammen med Kim i morgen, hvorefter jeg regner med at kunne sige og gøre mere. Tak for feedback og deltagelse så langt fra Anker
2 Synes om
Jeg mener, at det er vigtigt, at vi som enkelt forbruger af madvarer gør os klart, hvordan vi bedst bidrager til at leve et bæredygtigt og sundt liv, som jeg tror er meget individuelt!
I disse overvejelser kunne indgå både varetransport/CO2 aftryk op imod CO2 aftryk i forbindelse med madproduktionen, som jo er forskellig fødevaregrupper imellem. Dertil kommer arbejdsmiljø - den blødere del…Hvordan er det lige, at man sætter sådanne faktorer på en formel?
Det er meget smart med en mobiltelefon, hvis man står i en akutsituation, men jeg tager stærkt afstand fra at bygge hele sit liv op om en mobiltelefon - tænkt på hvor meget el, der skal bruges for at holde disse instrumenter kørende 24/7!
I stedet opfordrer jeg til at købe lokale råvarer og spise varieret kost, som gør én godt, når man mærker efter i sig selv - det kan en CO2 beregner ikke gøre effektivt, fordi der er for mange estimater i min optik. Beklager…
Hej igen.
Her kommer lidt opfølgning.
Kim og jeg gik en aldeles skøn tur sammen i lørdags, og den gjorde mindst 2 ting ved mig:
På den ene side blev jeg (lidt) klogere og meget mere nysgerrig, og på den anden side blev jeg mere bevidst om, hvilken potentielt kæmpestor og svær opgave, det kan være at lave det, jeg i første omgang efterspurgte.
Der har været tilløb til noget lignende tidligere i Alternativet, og derfor ved jeg ikke, om jeg kommer til at gå andre i bedene her? Kim og jeg talte om at få gang i arbejdet igen, og Kim deltager gerne i et opstartsmøde, hvis vi kan samle en gruppe, der har lyst til at arbejde med det her. For min egen del kan jeg sige, at mine kompetencer ligger inden for det sundhedsfaglige og psykologiske felt, da jeg til dagligt er gymnasielærer i idræt og psykologi. Jeg vil altså ikke kunne bidrage med teknisk viden om udvikling af et værktøj eller faglig viden om forskellige faktorers CO2-aftryk. Til gengæld ville jeg være god til at stille de kritiske adfærdsorienterede spørgsmål ud fra et “forbrugerperspektiv”.
Er der mon andre, som har lyst til at være med? Jeg stiller gerne hus og en kop kaffe tilrådighed her i Skovlunde, men det kan også være, at vi skal starte helt eller delvist virtuelt, afhængigt af hvem der har lyst til at være med?
Feedback og interesse modtages med kyshånd.
Mvh. Anker
1 Synes om
Jeg bidrager gerne, men tovholder-opgaven må en anden gerne påtage sig
1 Synes om
Som i mange tidstendenser er der ofte flere der tænke samme tanke - så på skør vis er jeg allerede tovholder … Så hvordan kan det lade sig gøre? Jo, her i løbet af foråret laver jeg to ret store Klima-initiativer (to halvstore møder), som bl.a. også går i den her retning. Jeg vil ikke gå helt ned i detaljen, da Verden som allerede sagt “er kompliceret”, men som civilisation bør det kunne lade sig gøre at lave supercomputere der til sidst kan overskue hele det totale system (vi har gigantiske vejrudregnings-maskiner, og big data udregnes allerede, samt læg der til Deep Blue og Alpha Go eksemplerne).
Da jeg også drager på store veksler fra videns-kompetencer (a la det der sker mellem os-resten og Peter K. Hansen + Chr Poll her), har jeg fx været forbi AU Produktion og Mekanik, hvor jeg [evt] går et skridt videre, med min kontakt, end hvad videnskaben er kommet hen til lige pt (sorry hvis jeg her trykker på en jante-knap, men nu skrev jeg jo også “evt”), og læg der til at det ikke er altid fakulteter tænker bredt, når de forsker ud af smalle tangenter
Til dem der vil gå videre ned i kaninhullet samt de virkelig nørdede: Se vedhæftede billede som jeg sendte til kontakten, der omhandler udregning af emissioner i en kombination af EROEI og CO2-udledning v/ Cradle-to-Grave (nedtagning/genanvendelse)
Ergo: Vores mål ved omtalte møder må f.eks. være at lave sort/grønne farveskalaer på diverse (men stadigt antals-komprimerede) områder
Hej Peter,
Jeg kan desværre ikke se artiklen fra version2 helt, da den er bag en betalingsmur.
Det kan være spændende at se hvad de har lavet på Version2 - men umiddelbart er “React” bare en teknologi til at lave en App/website - så det er mere interessant at se hvad data/modeller der faktisk ligger bag…
Jeg bidrager gerne med IT-teknisk viden og hjælper med at lave hjemmeside/App.
En mulighed er også at kontakte Version2 Ingeniøren og høre om vi kan samarbejde om at udvide deres App/lommeregner?
1 Synes om
To ting:
-
En refleksion: Inden vi selv bruger tid på at udvikle nogen app, burde vi så ikke undersøge, hvad der allerede findes af (gode) CO2-beregner apps? Eller har du @Thomas_Anker allerede gjort det? Hvis laver en sådan “screening”, og tester/vurdere dem, bør vi måske gøre det på en relativt ensartet måde. Jeg kan oplyse, at jeg selv benytte Andels “Watts” til at følge (og forudsige) mit eget elforbrug.
-
Burde vi ikke også række ud til CONCITO for at høre, hvad deres CO2-database reelt indeholder og giver adgang til?
Status: Til info har jeg haft skrevet til både COOP og Netto ang. et API til stregkode-information. Netto har svaret at de ikke har et sådan API pt. Afventer svar fra COOP.
1 Synes om
Hej Peter, mit indtryk er også at Coop er længst med dette.
De har jo allerede har en beregning af klimaaftryk i deres APP - men hvor god denne beregning faktisk er - ved vi jo ikke.
Jeg synes også først vi skal se på hvad der findes. Vi kan jo spørge rundt i vores netværk - hvad de bruger/har fundet? Vi skal vel også afklare helt hvad det er for et behov (use cases) som klimaberegnerne skal dække?
a) Er det til en slags årlig status, hvor “en dansk borger” kan tjekke sin/sin families klimaregnskab - og evt. få hints til at forbedre det?
b) Er det til at vejlede “en dansk borger” i en konkret situation:
- fx. “indkøb”, hvor man kan se co2 udslippet for aktuelle varer
- fx. valg af transportform tog, vs, bus vs bil
- fx. ved indkøb af tøj
c) Noget helt andet?
Det letteste er nok at lave en generel beregning (punkt 1), da vejledning i en specifik situation kræver meget gode data om den specifikke situation. Herefter kan man altid udvide scope til også at dække evt. specifikke situationer… Men hovedspørgsmålet er hvilket problem vi ønsker at løse ved at lave en App/hjemmeside til at beregne CO2?
1 Synes om
Tog lige testen via: https://co2.climaider.com/
Synes faktisk den havde mange gode spørgsmål, hvor man kan uddybe sit forbrug.
Det er selvfølgelig irriterende at 60% af mit co2 udslip bare skyldes “offentlig”, som jeg ikke kan påvirke på nogen som helst måde.
PS: https://co2.climaider.com lever jo også af at folk herefter vil betale for at klimakompensere, så 6 tons i “basis forbrug” er jo godt for deres forretning, da man så altid vil skulle kompensere uanset forbrugsmønster/bolig mv…
Ved du hvor der findes info om CO2? Jeg har lavet flere ting med deres API som 3. part, men kan ikke finde noget med CO2.
Du finder CO2-prognoser og faktisk udledt CO2 (gram pr. kWh) på Energinet’s Energi Data Service:
Hej Thomas.
Det lyder fedt.
Vi skal ikke gå hinanden i bedene, så jeg skal ikke starte noget nyt op, når du allerede har gang i noget godt i forvejen. Jeg deltager som sagt gerne ud fra et fagligt adfærdspsykologisk perspektiv, mens jeg vil lade andre om at nørde med det CO2-mæssige og tekniske.
Giver du et praj, når du har fundet en dato?
Tak fra Thomas
Hej @peterkjaerhansen og Jonas, @joha1712 .
Her kommer der en kopi af størstedelen af den mail, som @KimFraGladsaxe har sendt til mig, og som Kim og jeg talte ud fra i sidste weekend. Det skulle være store dele af det, som findes. Kim vil som sagt også gerne bidrage på et møde i en opstartsfase, og måske er det dig, der er endt som tovholder her jf. dit svar, @Thomas_Due_Nielsen?
Mvh. Anker
Erhvervsstyrelsen har bl.a. opdateret deres klimakompas til virksomheder Nyt klimakompas skal hjælpe virksomheder med at beregne klimaaftryk | erhvervsstyrelsen.dk
CONCITO har udgivet den store fødevaredatabase Ny database gør os klogere på fødevarers klimabelastning | CONCITO
Kommunernes værktøj er under opdatering flere steder fx i samarbejde med KMD Prosabladet: Kommuner udregner CO2-aftryk eller hos Energistyrelsen (med KL og Realdania), hvor de er nået til en betaversion Energi- og CO₂-regnskabet | Energistyrelsen
Klimaaftryk fra offentlige indkøb kan ses her Klimaaftrykket af offentlige indkøb 2019
Og så er der kommet flere private beregnere…
Screening Tool - MÅLBAR - det er Anders Koefoed, som er Alternativ. Han vil gerne hjælpe i en gruppe.
1 Synes om
Nok bedst jeg lige prøver at præcisere - For det er alt sammen meget godt med ‘tekst’ herinde i den tidlige proces.
Ser mig som ‘Potentiel tovholder’ på en afgrænset del af al det her … for der er rigtig meget at holde styr på v/ dette ekstremt store og hyperkomplekse problem. Vi skal herunder (og særligt ifbm med det internationale), ikke være bange for at kunne oprette modeller, som kan opskaleres for ‘andre europæiske aktivister’ eller endda oversøisk ligesindede
Men: Mine område omhandler mest ‘VE-markedets muligheder’ for Co2-emmisionsnedsættelse (og herunder mineraludvinding v/ kobber og aluminium) ->> dette bør også anses som en form for ‘rodproblemer’. Rod fordi, at kulkraftværker og biomassefjernvarmeværker, jo er med til at sætte vores/Jeres ‘Carbonfootprints’ … Derfor; meget prisværdigt at I prøver at lave/finde personlige udregnere, men hvis vi går i detaljen, skal vi også se på prioriteringer “Hvis vi kan ændre problemet ved roden → kulkraftværkerne/biomasseværkerne, ændres alle danskeres personlige aftryk vel også”
Detaljepræcision 2: VE-markedet kan bidrage med nulemissioner på 74 % af DK/Verdens udledninger. De sidste 24% ligger på byggeri (fx meget Aalborg Portland) og på landbrug/fødevarer.