Borgerløn og arbejdsløn
Der ligger nok en diskussion i den vinkel med lønnen som lønarbejder med borgerløn. Jeg vil ikke tage højde for, hvad mulige grupper (fagbevægelsen, arbejdsgivere etc.) er betænkelige ved, for hele projektet er et kulturbrud og gør op med et forældet industrisamfund.
Borgerløn skal følge borgeren uanset lønindkomst og svingende tidsperioder med arbejde, uddannelse, ledighed, sygdom… Skal der være tale om en reel frihed, så skal vi helt ud af overenskomster og bestemmelser om, hvor meget fuld beskæftigelse er. Alle borgere bliver på en måde selvstændige og bestemmer selv, hvor meget, hvor længe og til hvilken løn de arbejder. Slut med at andre skal bestemme over mit arbejds- og fritidsliv.
• Hvis vi forestiller os en borgerløn på 12.000 kr om måneden. Der betales ikke skat af basisydelsen. På denne måde kan borgeren selv vælge, hvor meget eller lidt, vedkommende vil arbejde.
• Får borgeren et arbejde, skal lønnen tænkes reguleret i forhold til nu: Et arbejde der nu lønnes med f.eks. 28.000 kr. om måneden skal fratrækkes en borgerløn på 12.000 kr., så lønmodtageren få 16.000 kr. udbetalt - skattefrit!
• Generelt set er det en fordel for Danmark, hvis lønningerne faldt - uden at det går ud over lønmodtageren - for det giver en konkurrencefordel og øger dermed BNP. Jeg er ikke enig i, at statens indtægter til bl.a. Borgerløn, skal komme fra beskatning af borgerne. De skal slet ikke betale skat, men det skal producenterne til gengæld. Når en arbejdsgiver får folk i arbejde for at producere varer eller serviceydelser, som skal sælges, så er formålet at skabe merværdi (her tager vi gamle Karl Marx frem), og den merværdi skal der betales skat af på stedet. Vi skal således ikke vente på, om virksomheden har overskud eller ej - og flytter overskuddet i skattely - men skatten skal falde ved ansættelsen af en lønmodtager. Ansættes en borger med borgerløn således til en løn på 16.000 kr. om måneden, så skal arbejdsgiveren betale f.eks. 50% af lønnen ind i kildeskat - altså 8.000 kr. Arbejdsgiveren - eller producenten - får således en lønudgift på 24.000 kr om måneden til denne lønmodtager.
Borgerløn vender op og ned på alt det kendte fra industrisamfundet, og vi skal turde tage skridtet fuldt ud uden hensyn til, hvad politiske fløje, fagforeninger og DI mener. Forandring gør ondt, og mange mister deres særinteresser - men borgerløn er et særdeles fornuftigt udviklingstrin mod et reelt velfærdssamfund.