Bliv skarp på Alternativets regeringsprogram
Dialogmøde mandag 3. december kl. 19 - 21 i Aksen, Asnæs
Med Rasmus Nordqvist og Claus Jansson
Griner folk af dig, når du siger, at Uffe skal være statsminister?
Har vi råd til en 30 timers arbejdsuge?
Skal vi alle sammen til at være veganere?
Hvis du gerne vil klædes på til at tage diskussionerne med din nabo, når valgkampen går i gang, er det nu, du har chancen.
Rasmus Nordqvist dykker ned i Alternativets regeringsprogram og besvarer nogle af de spørgsmål, mange af os går rundt med. Det kunne f.eks. være:
Er det ikke gammeldags at regulere menneskers adfærd ved hjælp af afgifter?
Kan vi acceptere, at nogle af Alternativets forslag har social slagside?
Hvis vi udskifter kontrol med tillid vil nogen måske udnytte det. Er det i orden?
Claus Jansson stiller spørgsmålene på vores vegne, og den første time vil blive live streamet på de sociale medier.
Du er meget velkommen til at stille et eller flere spørgsmål på forhånd, og det kan du gøre ved at sende dem til vivi@arklint.dk
Du kan også stille dem på Claus Janssons Facebook-side, når Claus lægger begivenheden op 1-2 uger før 3.december. På den måde indsamler han spørgsmål og tager dem med til dialogmødet.
Endelig lader vi hatten gå rundt for indsamling af flere/nye spørgsmål i kaffepausen under dialogmødet.
Hvis du vil læse regeringsprogrammet, klik her (Der er et Alternativ PDF)
”Vores Folketingskandidater har fået MobilePay og det har vi også.
Vi går et valgår i møde og valgkampen er allerede skudt i gang. Storkreds Sjælland har valgt de 12 kandidater, som de har mulighed for og de er også begyndt at varme op til et brag af et valg . De 12 folketings-kandidater, som storkreds Sjælland stiller kan I læse om her: https://sjaelland.alternativet.dk/.
Du kan støtte kandidaternes og Alternativet Odsherreds arbejde for:
• en grøn omstilling i Danmark og globalt
• et bæredygtigt og økologisk landbrug,
• at få indført borgerløn og ny socialøkonomisk kultur.
• et nyt og bæredygtigt økonomisk perspektiv, som tjener borgerne og ikke omvendt.
• en ny sundheds- og socialpolitik, der inkluderer og respekterer individet
• retten til uddannelse hele livet,
Ved at indbetalte til følgende MobilePay numre;
• FT Kandidat Sascha Faxe – nr. 87921
• FT Kandidat Kristian Gylling – nr. 56805
• FT Kandidat Anne Grete Kamilles – nr. 46483
• FT Kandidat Joan Kragh – nr. 54830
• FT Kandidat Kirsten Kock – nr. 89857
• Alternativet Odsherred – nr. 96361
bestyrelsen i Alternativet Odsherred