Billigst strøm til de som bruger mindst

Udvikling af konkrete politiske forslag Forslag under udvikling
1

Forslagets tekst

Afgifter, transport og elpris skal favorisere de som spare mest på energien, og derfor skal disse følge forbruget af strøm, så de som bruger mindst betaler mindst, og de som bruger mest betaler mest.

Den grønne omstilling skal bestemt hjælpes på vej, men energi forbruget skal ikke fortsætte med at stige uden hæmninger. Og derfor er en forbrugsreguleret afgift, transport og elpris en god ide. De som evner at spare på energien skal motiveres til at gøre mere, og de som ikke spare på energien, skal motiveres til at spare. Og dette gøre bedst ved at omlægge afgift, transport og pris, så den belønner de som spare.

Udfordring forslaget skal løse

Mindske uligheden på el-regningen, ved at gøre det billigst at bruge mindst.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Vi har i disse tider uhyrlige priser på energi, hvilket gør det svært for de som har mindst, at betale for deres energiforbrug. De som har mindst må, i værste fald vælge imellem mad på bordet, eller varme i huset. Disse stigninger på energi er tildels skubbet af Co2 afgifter, som er en nødvendighed, hvis vi skal i mål med klimamålene, hvilket er en fornuftig og god måde at gøre det på. Men hvad der ikke er i orden, er at vi idag har en prissætning på strøm i Danmark, hvor afgifter, transport og pris på el, favorisere de som bruge mest, og straffer de som spare alt de kan. Man bliver simpelthen opkrævet fuld pris, fuld afgift og fuld transport, hvis du bruger under 4000kw/timer, men kan få reduceret afgift, transport og pris hvis du bruger over 4000kw/timer. Det er så uretfærdigt som noget kan være, og kan på ingen måde retfærdiggøres over for de som kæmper en daglig kamp, for at spinke og spare på strømmen. Du får så at sige afgift og i nogle tilfælde også transporten, fjernet hvis du bare bruger løs af strømmen, men skal betale ved kasse et hvis du spare.

Jeg forsøgte selv sidste år, at bruge så lidt strøm det var mig menneskeligt muligt, og til min store overraskelse, betalte jeg næsten 10% ekstra til transport, og fuld pris på afgift. Denne sæson har jeg så gået den anden vej af ren og skær nysgerrighed, og nu er der rabat på transporten på næsten 50%, og afgifter til staten blev reduceret til næsten nul.

Forslagsstillere

  1. Allan Vestergaard Petersen

Status på forslaget

Status: Idéer til forslag

Forslaget er under udvikling. Når det er færdigudviklet, kan forslaget skrives færdigt og komme i høring. Du kan debattere og følge forslaget på Dialog.

2 Synes om
2

Hej Allan

Interessant forslag. Jeg arbejder selv inden for energibranchen og vil derfor nok kunne blive at betragte som en smule inhabil i denne sag. Tillad dog alligevel at jeg spørger lidt ind til forslaget, dine egne erfaringer og prøve at nuancere lidt.

Grundlæggende: Jeg synes - og det er så min holdning - at vi som nation og som samfund skal bruge vores energi i form af strøm/elektricitet, da det er en mere energieffektiv form end fx naturgas og benzin. Så jo mere (direkte) elektrificering jo bedre, idet det dog samtidig bør gælde, at vores strøm kommer fra VE-kilder, som vind og sol. Fjernvarme har også sin naturlige berettigelse, men afhængig af hvordan varmen produceres. Vi skal naturligvis spare på energien uanset hvad!

Min egen energi-baggrund: Jeg bor i elvarmehus på 120+80 m2 med varmepumpe og el-paneler og kører elbil, så min husstand er “helt elektrisk”. Ingen gas, ingen fjernvarme, ingen benzin/diesel. Har to brændeovne, men de har ikke været i brug i seks år, heller ikke i denne vinter med høje elpriser. Jeg har et årligt elforbrug på ca. 14-18.000 kWh om året afhængig af hvor hård vinteren er. Bor i Køge så får leveret strøm af Cerius (som forsyner stort hele Region Sjælland). Jeg skifter elleverandør typisk hver 4.-6. måned og går altid efter fastpris-aftaler og introduktionstilbud. Der er ca. 1000-1500 kr. at spare om året (efter skat!), hvis man udnytter disse elektriske introduktionstilbud og skifter som jeg (jeg sparer selv ca. 4-5000,- om året med mit forbrug). Yderligere lader jeg typisk min bil og sætter opvaskeren til at køre om natten, idet nettariffen er lavere mellem 20 og 17 (og dyrere mellem kl. 17-20). Med el-opvarmet bolig (registreret i BBR) har jeg - som du korrekt angiver - nedsat elafgift for al forbrug over 4000 kWh. Men 4000 kWh-grænsen gælder KUN for el-opvarmede huse. Det er ikke en generel reduktions-grænse for alle, husk det!

Til baggrunden for dit forslag: Dansk Energi har lavet en lille video (Redirecting...), hvori de forklarer de aktuelle prisstigninger på strøm. Heri peges der bl.a. på CO2-prisen, men ikke udelukkende. Der er fire andre forhold, som spiller ind (høj efterspørgsel, vand- og vindmangel og højere gaspriser). Stemmer i debatten mener, at de høje energi- og elpriser vil kunne strække sig ind i 2022/2023 inden det er “normaliseret” igen.

Er helt enig i, at vi som energiforbrugere skal have et incitament til at spare på energien. Ved at flytte energiforbrug fra fx naturgas til el (fx opvarmningsform, naturgasfyr til varmepumpe, eller i fjernvarmen fra naturgas til central varepumpe) er der stort potentiale for at spare energi samlet set. Derfor bør incitamentet - i første omgang - være et incitament til at skifte fra fossilt (naturgas, benzin) og i retning af el. Men jo: El-regningen bliver dermed større - men omvendt bliver naturgas- og benzin-regningen (markant) mindre.

Ift. forslaget og dit eget energiregnskab. Misforstå mig ikke, men pas på at du ikke blander “æbler og pærer” sammen. Derfor: En lille rettelse til dit forslag: 4000 kWh-grænsen giver kun reduktion i din el-afgift, ikke i transporten.

Det er rigtigt, at nogle elnetselskaber har nedsat deres nettarif. Mit eget netselskab (Cerius, som jeg som el-kunde bosiddende i Køge/Region Sjælland er født andelshaver af) har således haft gratis nettarif af transport af strøm i 2021 (https://cerius.dk/om-cerius/rabat/), men den rabat slutter her til nytår. Jeg vil tillade mig at sammenligne dén rabat i 2021 med en form for dividende (ala det, som COOP udbetaler til deres kunder, når de er medlem og handler i Brugsen eller i Kvickly eller når ens forsikringsselskab nedsætter præmien fordi antallet af skader har været lavere og dermed færre omkostninger for fællesskabet).

Husk også at vores energiafgifter er én af flere “kasser”, som medfinansierer vores velfærdssamfund. Så hvis vi reducerer afgifterne, så skal vores velfærd finansieres på anden måde. Hvordan? Højere skat? Brugerbetaling? På tilsvarende vis: Hvis afgifter hæves (fx indførsel af CO2-afgifter) skal skatter så sænkes for at lav-indkomster har råd til at betale deres energiregning? Og hvad hvis prisstigningerne skyldes markedskræfterne (som i den aktuelle situation) og vi lægger moms på prisen, og deraf stigende moms-indtægter til statskassen? Skal skatten så sættes ned for at udligne? Det er et meget komplekst regnestykke! Og landets elselskaber skal vel drive elforsyning på gennemsigtige, markedsmæssige og omkostningseffektive vilkår snarere end at være socialkontor for os alle sammen?

Og blot for at mane enhver tvivl i jorden for alle som læser med i tråden: Selvom jeg bruger 15.000 kWh om året og har nedsat el-afgift på alt over 4000 kWh, og mit incitament til at bruge “lidt mindre” derfor er relativt mindre end dit, så beder jeg også børnene om at slukke lyset i de rum de ikke er i, jeg tager en sweater eller hjemmesko på, når det er koldt i stedet at skrue op for vejen, og letter foden fra speederen på motorvejen (110 km/t de steder, hvor man “må” køre 130 km/t) :slight_smile:

Mvh. Peter

1 Synes om
3

Lige et lille tillæg: Jeg har selv udsigt til, at nettariffen i mit område (Region Sjælland) - som i 2021 var 0 kr. - nu stiger til over det den var før (2020):

4

… (til både dig Allan og Peter K. Hansen): I mit opslag på FBgrp 2.0; “Hvis Energinet’s ønske om en systemtarifs-ændring gennemføres, …” behandles netop elpriser fra et Energinet-forslag - og her går det i den modsatte retning. Her vil jeg være ‘fornuftens advokat’ og lytte til både argumentet ‘om de store virksomheders forbrug’ og Peter: Forslaget siger inddirekte, at vi bør søge at stramme skruen på småforbrugerne en smule nu, så vi kan starte et folkemodkrav → dette kan på kort-mellem sigt skabe en politisk forandring (partienes medlemmer presser hovedorganisationer etc.). Personligt er jeg ikke tilhænger af metoden, men kan godt se ‘at målet understøtter midlet’. [Virker lidt som om man på forhånd har opgivet at opråbe de borgerlige ‘nulskattestignings’-partier].

Overordnet set (og som endnu en kortfattet teaser til mit P.I.T.-POLA), så må vi se på det hele med de største “Energiø’s”-briller. Med det menes metoden; at ‘samfundet investerer milliarder i at skabe en betydelig merproduktion af energi’ (her el-produktion). Med flere energi-øer og HVMP’er kan vi både skabe nok fluktuations-strøm (ca. 20-80% strøm ved sol+vind-dage), og via kommende PtX sikre supergrøn lagring som ‘Forsyningspligts’-backup (helst v/ brint → og via min egen skæve konverteringsfavorit: ammoniak til kulkraftværker).

PS: læs evt også Penge i Transformationen - #2 af Thomas_Due_Nielsen

5

Lige et input mere:

1 Synes om
6

Kære Peter, tak for din kommentar og indlæg. Du rammer lidt hovedet på sømmet, i forhold til hvor jeg gerne vil hen med dette foreslag, ligesom hvis jeg forstår indlægget fra Thomas, også gør.

Vi har i dag et afgifts system som, i mangel af bedre ord, tilsidesætter de svageste under en kam, og gør det fordelagtigt at bruge løs af strømmen, hvilket i forhold til omstillingen til grøn energi, er én vej at gå hvis man vil have folk til at konvertere til strøm, som rigtigt nok er den grønneste energi form, ud af de som er til rådighed lige nu. Men der hvor min anke ligger, er at afgifts systemet som det er i dag, slår hårdest på dem som bruger mindst, hvilket i min optik er en forfejlet måde at inddrive afgifter på til statskassen. Hvis man vil inddrive til statskassen, er den eneste ligelige måde at gøre det på, ved en flad skat, som er ens for alle, og som der kan skrues på når tingene går godt eller skidt. Men det tvivler jeg på man for stemt igennem, da det ville kræve at poltikeren bliver stillet til ansvar, for deres politik i et langt længere perspektiv end i de 4 år der i vores demokrati er gældende. Men lad det ligge det er ikke det som er til debat her.

Personligt skulle denne afgifts forskel helt slettes for den almindelige forbruger, da der ikke skal gøres forskel på den enkelte i form af afgiftet, og sket ikke i når grænsen går hvor den går. Når jeg skriver at strømmen skal være billigst for dem som bruger mindst, menes der at en afgift reducering som kun tilgodeser et forbrug over omtalte grænse, ikke er vejen frem. Så hellere ens afgift til alle, hvor staten så går ind og bruger afgiften på at holde el-prisen i ro, når der er disse vanvidsstigninger, som vi har her i vinter. Danmark slår sig op på at være næsten selvforsynende på grøn strøm, men bliver betalt af tyskerne, for at slukke vindmøller for at tyskerne slipper for strafafgift, her hopper min kæde da helt af.

Til info har jeg selv el opvarmning, på rundt regnet 15000 kwtimer/årligt, så er i samme båd som dig.

2 Synes om
7

Og én mere med en god pædagogisk forklaring på årsagerne til prisstigningerne:

8

Dejligt med forslag - og jeg kan sådan set godt lide tanken i forslaget.

Jeg starter lige med et indspark som er mere generelt i forhold til skatte- og afgiftspolitik.

Det er - efter min opfattelse nyttigt, at tænke både skatter og måske især - afgifter - ind i tre typer.

A) Skattebase.

Altså den slags indtægter, som udgør fundamentet i statens indtægter, herunder moms, og personskatter. Ideelt set, er det skatter og afgifter som har et bredt fundament, og som ikke svinger for meget.

B) Adfærdsregulerende skatter og afgifter.

Kan deles i to, hvor uønsket adfærd gøres dyrere og ønsket adfærd gøres billigere.

Bør bruges med omtanke, og det bør holdes for øje, at indtægter fra uønsket adfærd stopper, når den uønskede adfærd er reduceret, og at der kan være reduceret skatteprovenu forbundet ved at gøre ønsket adfærd billigere.

C) Eksterne omkostninger.

En vare/adfærd pålægges de omkostninger, som den/det skønnes at koste i eksterne omkostninger.

I relation til en langsigtet omlægning af skat fra almindelig indkomst til formue, forbrug og ressourcer, er det vigtigt, at gøre sig klart, hvilken rolle energi-afgifter skal have i fremtiden,

Umiddelbart ser jeg, energiafgift som en del af den brede skattebase, fordi alle betaler og den derfor er en stabil indtægtsstrøm for staten.

Ideelt set, vil en energiafgift, som er teknologineutral, men pålægges pr. energienhed være en god base. Ovenpå den, kan så lægges afgifter der afspejler eksterne omkostninger og afgifter som skal være adfærdsregulerende.

Hvis taler en fremtidens el-afgift, ville den altså kunne bestå af en ren- energiafgift, og ovenpå den, f.eks. en CO2-afgift, som dels afspejler eksterne omkostninger og dels søger at skabe adfærdsændringer.

Med sådan en struktur, vil den der bruger mindst, som udgangspunkt også altid betale mindst.

Mht. til forslaget, er jeg ikke helt sikker på, hvad der faktisk foreslås på lovgivningsplan. Er det et forslag om, at elnet-selskaber ikke må give rabat?

Bedste hilsner,
Jan K

2 Synes om
9

Til dem som har tid og lyst til en gang P1 Debat (fra i dag tirsdag den 18. januar):

https://www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2022-01-18

10

  1. Uanset om man snakker statslig eller mellemstatslig styring af elpriser, er tabene af elektroner i kablerne, en meget flygtig og diskret størrelse, som vi (og særligt alle nye aktører i den grønne omstilling) skal have meget mere præcise data på. Selvom fx lande som Tyskland evt en gang i mellem betaler strafafgifter eller gør drifts-ting for at undgå det, så er det langt fra transparent om, hvor meget der går tabt-eller-ikke-går-tabt i kablerne eller v/ transformatorerne. Her skal data lægges ud til offentligheden*.

  2. Som det egentlige svar til Jan K (og uden at lægge ord i munden på hverken Peter K. H. eller Energinet)
    Som jeg forstår det, er der en diskrepans mellem Peter og ‘hans arbejdsgiver’ (jvf den artikel jeg henviser til), hvor vores parti-‘kammerat’ :wink: Peter, her tager den lille mands parti (for nu synes det i hvert fald).

*) Som ps til Peter: Eller kan disse data om daglig eltransport mellem landene, mon findes nogle steder?

11

Så den sidste kWh jeg bruger er billigere i el-afgifter end den første kWh, hvis jeg bruger mere end 4000 kWh om året og såfremt jeg har elektrisk opvarmning i boligen?

Det er jo helt skævt og en ret sær måde at skabe det rette incitament. Jeg er enig med @allanvpetersen i at den rabat bør afskaffes. Jeg er også enig med @peterkjaerhansen i at det er godt at man skaber incitament til at omlægge fra fossile varmekilder til varmepumper (eller fjernvarme hvor det er muligt). Det må man så gøre ved at sænke el-afgiften for alle og/eller give større tilskud til omlægning.

1 Synes om
12

Har du set denne artikel og gennemgang af elafgiften:

1 Synes om
13

Jeg tog lige et kig på artiklen @peterkjaerhansen.
Den omhandler en ny politisk aftale om at den almindelige el-afgift sænkes frem mod 2030, men der står ikke noget om den el-mængderabat, forslaget handler om.

Regler for elvarmeafgift og “el-engrosmodellen” kan findes her:

14

Hej!
Til jer, der har elopvarmede boliger og bruger ca. 15.000 kwt, hvor stor er jeres årlige besparelser? (I forhold til hvis I ikke fik rabat.)
Mvh. Carsten

15

@CarstenB I skat’s link ovenfor, så læser jeg at energiafgiften på “elvarme” er 0,8 øre/kWh og den almindelige energiafgift på el er 90 øre/kWh. Så ungefär 10000 kr i rabat per år. Fra juli 2022 sættes de 90 ned til 76 øre/kWh, så der kan man sige at rabatten dermed også sænkes.

Jeg kan godt se at det er mange penge for en husstand på landet, der skal vælge imellem at beholde oliefyret og at få en varmepumpe. Men man må da kunne give den statsstøtte et andet sted (etablering)?

Jeg har gasfyr og skal vælge imellem at vente eller at skifte til varmepumpe eller arbejde for et skifte til fjernvarme, hvilket nok også vil tage nogle år. Det er ikke en no-brainer cost/benefit, men det er også fordi jeg ville få de ~10000 kr/år i “statsstøtte” (rabat) til min el-regning, hvis jeg går med en varmepumpe.

16

@allanvpetersen
Jeg synes, dit forslag er sympatisk. Jeg kan desværre ikke støtte det, idet a) det er muligt at kompensere de dårligst stillede på anden måde; b) at støtten sættes ned og vil på et tidspunkt forsvinde; og c) at den også gives for at fremme den grønne omstilling, fx øge motivationen til at skifte oliefyret ud med en varmepumpe. Så desværre!
Mvh. Carsten

17

@CarstenB Rabatten forsvinder ikke, så vidt jeg kan læse mig til? Hvis bare det var så vel, så ville det måske ikke give mening at bruge tid på et midlertidigt problem. El-afgiften står dog til at lande på 62,9 øre/kWh i 2030, hvilket betyder en el-engrosrabat på 62,1 øre/kWh på elforbrug fra de 4000 kWh og op. Er der noget, jeg har overset?

Jeg vil gerne støtte og være med til at udvikle forslaget, da el-engrosrabatten på uretfærdig vis udvander det incitament til at spare på strømmen, som afgiften skaber for alle andre, end de der har el-opvarmning, som Allan pointerer. Hvis man har elopvarmning kan man eksempelvis have fordel af at starte en kryptofarm i sin garage og kun betale 0,8 øre/kWh i el-afgift på nogle ekstra tusinde kWh.

Udskiftning af oliefyr med varmepumpe kan jo i stedet støttes med et øget tilskud til etablering. Det må kunne skrives ind i forslaget. Hvad skulle ulempen være ved det? Derudover kunne man fremskynde sænkelsen af el-afgiften for alle.

Den største ulempe jeg ser ved forslaget er, at dem, der har etableret varmepumper i 2021 forventer at få el-engrosrabatten. Derfor vil man være nødt til at kompensere dem på en eller anden måde. Sådan en kompensation må også kunne skrives ind i forslaget.

18

Martin det er lige netop de ting du nævner, som gør at måden den er på idag, bliver skæv.

Og du må meget gerne være med til at udvikle på det, så man kan komme frem til en måde, der både tilgodeser, de som allerede er skiftet til el, men også de små sparer som slukker for lys og vasker om natten, får noget ud af deres villighed, til at gøre noget. Til gengæld skal der skrues op for dem som bare bruger løs, til kryptofarmen i kælderen.

I min optik må og skal storforbrugeren aka virksomhederne gå forrest, så de kan “tvinges” til at investere i grøn energi nu frem for i 2030. Ligesom de private som har pengetræer i haven, og må bære den største byrde, så ikke der bliver den skævfordeling på den lille, der tit sidder stramt i det, og gør indsatsten uden gevinst, fordi de har et forbrug på under 4000kwt

1 Synes om
19

En ting er at el afgiftet sættes symbolsk ned, men til gengæld skrues der gevaldigt op for transporten, som stiger op til 99øre i spidsbelastnings perioderne, i efterår og vinter, hvor der er mest brug for energien til varme. I linket kan man også læse hvordan virksomhederne bliver tilgodeset i forhold til forbrugeren, da virksomhedens stigning blot ligger på 0,007kr/kwt mod forbrugerens 0,017kr/kwt. Og da virksomhederne er klart det tungeste skyts at flytte på, kan jeg ikke se hvorfor det ikke også er dem, der må gå forrest.

https://cerius.dk/priser-og-tariffer/tariffer2022/

Personligt går jeg ikke ind for en Co2 afgift, som der snakkes om pt, men vil langt hellere have en deadline for hvornår man skal have nuludslip energi forbrug. Det er i min optik den eneste vej frem, hvis virksomheder store og små kender en dato, for hvornår det er slut at producere med udledning af Co2, noget de fleste store virksomheder selv efter spørg, så de kan sætte alle sejl ind på grønne løsninger, i stedet for ikke at vide om de er købt eller solgt, ved en Co2 afgift der kan justeres op og ned politisk.

2 Synes om