Vi vil sikre en bedre finansiering af økologisk og endnu mere bæredygtige landbrugsformer ved at omfordele landbrugsstøtten, så den går til kvalitet frem for kvantitet. I dag er arealstøtten 93 procent af landbrugsstøtten, mens kun 7 procent går til betingede ordninger. Vi vil vende dette forhold på hovedet over en årrække, så blot en lille del skal være arealstøtte, og en langt større del skal være målrette støtte til det, man gerne vil have mere af. I praksis kan man inden for gældende EU-landbrugspolitik hæve andelen til maksimalt 15 procent, hvilket derfor er Alternativets kortsigtede mål. På længere sigt skal vi helt afvikle den ubetingede landbrugsstøtte, men det bliver nødt til at ske via en indsats på EU-niveau.
Vi vil have hektarstøtten øremærket fødevareproduktion – på sigt økologisk. Støtten skal ikke gives blot fordi man ejer landbrugsjord.
Vi vil ændre hektarstøtten efter hensyn til miljø- og klimaeffekter, fx mere vegetabilsk produktion, høj biodiversitet og mindre animalsk.
Vi vil omfordele hektarstøtten til fordel for de mindre brug (fx kunne vi bruge den omfordelingsstøtte og betalinger til mindre brug, som EU tilbyder, men som vi i dag ikke udnytter. Se til Tyskland og Frankrig, der benytter sig af ordningen og har mange små landbrug).
Hvordan er forslaget udarbejdet
Landbrugs-POLA I København d. 10. april 2016 og LandbrugsPOLA i Århus, d. 8. maj. 2016.
Hvad der er sket efter høring
Forslaget er blevet revideret ud fra kommentarer på Dialog samt kommentarer fra relevante organisationer og fagpersoner, bl.a. Økologisk Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Dansk Naturfredningsforening.
Mange gode takter, som oplæg til et mere specifikt forslag. Husk, at det for en stor del er EU, at vi skal have fat i. Tænker, at vi måske skal have bygget ind, at produktionen skal være mere divers, end den er i dag, ligesom at dyrenes naturlige adfærd skal tilgodeses.
Conservation agriculture lyder rigtig smart, men er et langt ringere alternativ til økologisk og biodynamisk landbrug bl.a. fordi man i conservation agriculture stadig har lov til at sprøjte markerne. Hvorfor skulle vi dog begynde at tale det op?
Det var faktisk nævnt et andet sted i udspillet, så det er mere at skabe konsistens i hele pakken og få det nævnt i forslaget. Ren økologi skal udvikles, Mange brug bruger enorme kræfter på at arbejde fysisk på at fjerne ukrudt mekanisk og det frigiver CO2 ved pløjning. Energi til den mekaniske behandling er høj. Om Conservation Agriculture på sigt bliver del af økologien er måske en mulighed, som man bør være åben overfor. Jeg har hørt at en økologisk forpargter har problemer med for mange sten på marken. Så i et sådant tilfælde bør der være en fleksibilitet i politikken om vi ønsker et praktisk resultat.
Jeg “køber” ikke den med, at man kan dispensere fra at bruge gift. Selvfølgelig kan vi dyrke jorden fra starten af uden gift. Det handler om rettidig omhu, diverse afgrøder og husdyr med i omdriften. Gift er i min verden “no go”.
Jeg er enig med Rune og Birgit. Pesticider (miljøfremmede stoffer) i landbruget er absolut “no go” I min optik, og skal der i en specifik situation vælges mellem to onder; øget CO2 udledning (klima) eller pesticid udledning (miljø), mener jeg, vi bør vælge løsningen uden pesticider - det er det, som først og fremmest skal adresseres I omstillingen af landbruget. Klima problemet skal adresseres I stort set alle menneskelige aktiviteter, og vi skal fokusere på vedvarende energi, minimal befolkningstilvækst osv. for komme det til livs.
Forslaget har måske nogle økonomiske effekter, som ikke er nævnt, men efter min mening er gode:
Går man væk fra at støtte efter areal, og i stedet begynder at støtte efter bæredygtighed, vil det få jordpriserne til at falde. De store industrielle landbrug vil få det sværere, og nogle af dem vil gå konkurs.
Men det betyder også, at mange af de mere bæredygtige landbrug, som f.eks. de økologiske, generelt vil få det lettere. De mest forgældede vil måske få problemer. Men allerede nu tjener økologiske landbrug generelt bedre end de traditionelle, og derfor står de bedre end de traditionelle.
På sigt kan lavere priser på landbrugsjord end de opskruede priser vi har nu på grund af hektarstøtten hjælpe nye mere bæredygtige landmænd/kvinder i forhold til de traditionelle.
