‘Udkantsdanmark’ et sted der skal sættes fokus på. Et sted jeg bor med min familie, et sted jeg elsker og et sted med næsten uendelige muligheder og sidst, men ikke mindst - et sted der er fantastisk at bo. Der har været negativ fokus på Danmarks udkant i mange år og jeg tænker det er på tide, vi udvikler nye holdninger?
Vi har sætter fokus på den eksisterende empatikrise, den manglende evne til at sætte os i andres sted, vise solidaritet og se verden med andre øjne end vores egne. Med en manglende evne til at sættes sig i andres sted er det nemt at ‘glemme’ hvordan andre har det, lige huske at sige ‘godmorgen’ tilbage eller lytte til hvad andre har at sige. Konkurrencestaten gør, at vi simpelthen ikke har tid til at stoppe op og spørge, lytte eller hilse tilbage: vi er som samfund simpelthen blevet mere og mere uempatiske.
Når vi kigger på den sociale bundlinje, så kan vi tydeligt se de røde tal som kendetegner udkanten: nedskæringer på alle sociale områder uden ny løsninger, en smuldrende infrastruktur og borgere, der kæmper for at få tingene til at hænge sammen. Mange af dem med to biler og måske et hus, de ikke kan sælge eller belåne for at sætte i stand - de er stavnsbundet af systemet, noget vi ellers afskaffede i 1788. Der bor ca 481.000 danskere i yderkommuner ifølge social og indenrigsministeriet, hvilket er en væsentlig del af befolkningen - nok til at skabe sig en stemme der kan høres! Disse områder kan ikke ‘reddes’ eller genetableres til deres tidligere tiders form. Omstillingen skal komme indefra og nedefra, fra de borgere der bor og arbejder i områderne, som selv skal tage deres demokratiske autoritet tilbage og begynde at tage ansvar for sig selv, deres familier, naboerne og kollegaerne. Når denne del af befolkningen begynder på det, kan vi sammen tage arbejdstøjet på og starte den bæredygtige omstilling, som denne del af Danmark så meget trænger til.
I yderområderne har vi en unik mulighed for at eksperimentere - vi er jo frataget det meste alligevel, så vi kan jo lige så godt lave eksperimenter. Men det kræver, at vi kan få kommunernes selvbestemmelse tilbage til kommunerne og decentraliseret den del af staten. Det er ikke en umulighed - overhovedet ikke - det skal bare gøres ved en ændring i loven. Eksempelvis kunne vi prøve at indføre borgerløn i udvalgte kommuner, se hvordan det virker - pengene er der alligevel og bliver brugt på forskellige sociale ydelser såsom kørselsfradrag, rentefradrag, kontanthjælp, pensioner og SU, de skal bare omfordeles på en anden måde. Eller måske kunne vi i en anden kommune afprøve forskellige former for iværksætteri ved simpelthen at give incitamenter til borgerne om at blive mere entreprenante i den specifikke kommune og gå igang med at iværksætte og skabe arbejde til sig selv og andre. Der kunne være en eller flere ydrekommune der satsede på landbrug, både innovativt robotlandbrug med tilhørende infrastruktur, men også med eksperimenterende landbrugs former såsom permakultur og biodynamisk landbrug.
Vi skal eksperimentere med forskellige samfundsstrukturer, både på den miljømæssige, sociale og økonomiske side, så vi kan finde frem til den form der er bedst til at sikre Danmarks udkant men også føde ny viden til resten af Danmark og verden. På den måde kan vi skabe noget at vise frem, være stolte af og give os i udkanten mening med, at vi bor hvor vi gør.
For mig vil det give langt mere balance i vores samfund, hvis det ikke kun er i byerne ‘det’ foregår og balance er jo en del af det vi søger i Alternativet
313 visninger viser at MANGE interesserer sig for landdistrikterne i Danmark. På min egn (Sydsjælland) er vi meget interesseret i iværksætteri. Her er det enkeltmandsfirmaer og virksomheder med få ansatte, der er flest af. Der eksperimenteres med forskellige fødevare, som måske senere vil udvikles til at flere får kendskab til den mangfoldighed af anvendelses muligheder, der kan være med lokale råvare. Vi er flere og flere der indgår i fællesskaber, der fremmer vores sundhed og udvider vores netværk. Vi diskuterer på tværs af traditionelle anskuelser feks ideen med borgerløn, hvis formål globalt set, kunne være at stabilisere samfund og være fredsskabende. Vi arrangere i vores lille landsby Nørre Smidstrup 4733 Tappernøje en folkemusik festival ‘Musik over Præstø Fjord’ hvert år i august og i vores ‘Folkeskov’ i selve Tappernøje, er der skabt fantastiske muligheder for udeliv gennem en fælles indsats. Du har ret i at det er fantastisk at bo i et landdistrikt. Vi _er_med i en bevægelse og udvikler vores evne til at forstå hinanden genne fælles aktiviteter, som er åbne for alle. Der er en laaaannnng vej at balancere på, og vi er på vej.
Der er skam interesse for landdistrikterne. I Alternativet er vi endda i gang med at formulere en land&by-politik, hvor der i øjeblikket afholdes pola’er landet over.
Derduover har vi netop i dag inviteret til fagpolitiske møder omkring potentialer og udfordringer i landdistrikterne. De møder holdes i november - og målet er at lancere vores politik i marts næste år.
I kan læse meget mere her www.alternativet.dk/landogby. Og så håber jeg vi kan få gang i en god debat herinde - flere ved mere Og også at I får lejlighed til at deltage i pola’er? Jeg ved der er et pola på vej i Sønderborg, Guldborgssund og Kolding.
De bedste hilsner,
Josefine (rådgiver for Roger Matthisen)
Det er så dejligt at høre at der er fuld tryk på de lokale initiativer - så skønt. At se og høre hvordan lokale organisere sig i givende fællesskaber er dejligt. OG dette oplæg var ikke ment som om at ingen gør noget - det gør vi i Alternativet og dem som bakker op, det ved jeg.
Jeg ville også bare gerne have feedback på selve indlægget - er jeg helt ude i skoven med mine visioner ang. brug af teknologiske input osv. og om hvordan vi skal få aktiveret tvivlerne.
Vi skal nok få noget positivt igang her på Lolland, men først skal vi ha’ samlet vore medlemmer i en Alternativ forening. Ser frem til medlemsmødet den 12 nov.
Der er så mange muligheder hernede i det lollandske - også kulturelt. Vi skal bare have fat i de grupperinger, der allerede eksisterer og lever i bedste velgående - i fællesskab skal vi have gang i noget større.
Og iværksætteri kunne sagtens udvikles f.eks. indenfor genbrug eller etniske butikker og værksteder - evt. med inspiration fra de flygtninge, der bosætter sig hernede. Arbejdsløse borgere kunne sammen med nye tilflyttere i fællesskab starte genbrugsværksteder op, hvor også flygtninge blev ansat og/eller selv startede nogle etniske små firmaer op. Tænk på al det plastic affald, som fattige og kloge indiske kvinder har lavet en hel industri ud af. Utroligt! De genbruger al det farlige skidt til bomstærke indkøbstasker eller retrobøjler, og genbruger brugte klude til de skønneste tæpper og tørklæder. se her http://www.raintree.dk/
Jeg tror ALTERNATIVET kan blive igangsættende og en samlende faktor for en helt ny og visionær kultur her på Lolland. Min vision er også at Lolland igen bliver Danmarks fødeproducent nr. 1 (var det jo under krigen) med super fødevarer af høj kvalitet. Et biodynamisk landbrug, der lidt efter lidt overtager de konventionelle landbrug kan udvikle sig ad åre, hvis vi kan få flere unge landmænd til at overtage gårdene i en slags kollektive enheder, lidt som andelsbevægelserne i sin tid.
Tror på det og glæder mig til at møde vore medlemmer til mødet den 12 nov. hos Ulla.
Kære Helle og Kasper
Hvor godt at vi er fulde af ideer. Lad os samarbejde hvor vi kan. Her på Sydsjælland er der også mange initiativer omkring fødevare feks. Og jeg selv er aktiv i Musik over Præstø Fjord. Jeg glæder mig til at deltage i POLA i Guldborgsund.
Kære AnneGrete. Lyder spændende. Glæder mig også til et samarbejde. Nu skal vi lige få samlet foreningen til et større medlemsmøde den 12 niv. som vi forventer os meget af ´:green_heart: Helle
Vigtigt emne. Jeg var til mit første møde i politisk cafe i Vejle sidste tirsdag, hvor emnet var by/land.
Den gennemgående problematik var, at man ikke var sikre på sin nabolandsby. Hvis nu der lægges politisk opmærksomhed et sted, hvad sker der så i mit område. Hvis Vejle by henter penge i puljer til udvikling af landområderne, hvordan sikrer man sig mod at de bliver brugt til administration osv.
Jeg tænker at de vigtigste punkt her, er lokal bæredygtighed og økologi. Forstås sådan at hvad der bruges til mad i institutioner, restauranter mv. med størst mulig fordel kan hentes hos lokale økologiske bønder. Skolepolitikken skal sikre lokal forankring gennem samarbejde mellem små, lokale læringsmiljøer og samlende enheder for udskoling.
Det hele skal så kædes sammen med en trafikpolitik, som gør det attraktivt at have fælleskøretøjer. Om de så er selvkørende, elektriske eller kom frem ved manpower er en anden sag. Men jeg tror det vigtigste led i udviklingen af “udkanterne” ligger hos selvstændige kommuner, hvor det borgerdrevne initiativ sikrer relevansen.
