Af Kasper Kaae-aarup - Alternativet Lolland
‘Udkantsdanmark’ et sted der skal sættes fokus på. Et sted jeg bor med min familie, et sted jeg elsker og et sted med næsten uendelige muligheder og sidst, men ikke mindst - et sted der er fantastisk at bo. Der har været negativ fokus på Danmarks udkant i mange år og jeg tænker det er på tide, vi udvikler nye holdninger?
Vi har sætter fokus på den eksisterende empatikrise, den manglende evne til at sætte os i andres sted, vise solidaritet og se verden med andre øjne end vores egne. Med en manglende evne til at sættes sig i andres sted er det nemt at ‘glemme’ hvordan andre har det, lige huske at sige ‘godmorgen’ tilbage eller lytte til hvad andre har at sige. Konkurrencestaten gør, at vi simpelthen ikke har tid til at stoppe op og spørge, lytte eller hilse tilbage: vi er som samfund simpelthen blevet mere og mere uempatiske.
Når vi kigger på den sociale bundlinje, så kan vi tydeligt se de røde tal som kendetegner udkanten: nedskæringer på alle sociale områder uden ny løsninger, en smuldrende infrastruktur og borgere, der kæmper for at få tingene til at hænge sammen. Mange af dem med to biler og måske et hus, de ikke kan sælge eller belåne for at sætte i stand - de er stavnsbundet af systemet, noget vi ellers afskaffede i 1788. Der bor ca 481.000 danskere i yderkommuner ifølge social og indenrigsministeriet, hvilket er en væsentlig del af befolkningen - nok til at skabe sig en stemme der kan høres! Disse områder kan ikke ‘reddes’ eller genetableres til deres tidligere tiders form. Omstillingen skal komme indefra og nedefra, fra de borgere der bor og arbejder i områderne, som selv skal tage deres demokratiske autoritet tilbage og begynde at tage ansvar for sig selv, deres familier, naboerne og kollegaerne. Når denne del af befolkningen begynder på det, kan vi sammen tage arbejdstøjet på og starte den bæredygtige omstilling, som denne del af Danmark så meget trænger til.
I yderområderne har vi en unik mulighed for at eksperimentere - vi er jo frataget det meste alligevel, så vi kan jo lige så godt lave eksperimenter. Men det kræver, at vi kan få kommunernes selvbestemmelse tilbage til kommunerne og decentraliseret den del af staten. Det er ikke en umulighed - overhovedet ikke - det skal bare gøres ved en ændring i loven. Eksempelvis kunne vi prøve at indføre borgerløn i udvalgte kommuner, se hvordan det virker - pengene er der alligevel og bliver brugt på forskellige sociale ydelser såsom kørselsfradrag, rentefradrag, kontanthjælp, pensioner og SU, de skal bare omfordeles på en anden måde. Eller måske kunne vi i en anden kommune afprøve forskellige former for iværksætteri ved simpelthen at give incitamenter til borgerne om at blive mere entreprenante i den specifikke kommune og gå igang med at iværksætte og skabe arbejde til sig selv og andre. Der kunne være en eller flere ydrekommune der satsede på landbrug, både innovativt robotlandbrug med tilhørende infrastruktur, men også med eksperimenterende landbrugs former såsom permakultur og biodynamisk landbrug.
Vi skal eksperimentere med forskellige samfundsstrukturer, både på den miljømæssige, sociale og økonomiske side, så vi kan finde frem til den form der er bedst til at sikre Danmarks udkant men også føde ny viden til resten af Danmark og verden. På den måde kan vi skabe noget at vise frem, være stolte af og give os i udkanten mening med, at vi bor hvor vi gør.
For mig vil det give langt mere balance i vores samfund, hvis det ikke kun er i byerne ‘det’ foregår og balance er jo en del af det vi søger i Alternativet
