Så er det tid til at sætte et stort grønt kryds i kalenderen til storkredsens samlede års- og opstillingsmøde 2020
Søndag den 22. marts kl 11.00-17.00
i Medborgerhuset, Rendsburggade 2, 9000 Aalborg
Vi har i år valgt at samle årsmødet og opstillingsmødet til én begivenhed. Der er tjek-ind fra 10.30.
Dagsordenen for årsmødet er som følger:
- Valg af dirigent
- Valg af stemmetællere og referenter
- Bestyrelsens beretning for storkredsen
- Fremlæggelse af regnskab til godkendelse og budgetmæssige overvejelser
- Rapportering fra medlemmer af råd og udvalg: Politisk Forum, Dialogråd
- Behandling af indkomne forslag.
- Valg af forperson
- Valg af øvrig bestyrelse og suppleanter
- Valg af revisor / bilagskontrollant
- Eventuelt
Herefter er der frokostpause i 30 minutter og derefter vil vores nye politiske leder, Josephine Fock stå for programmet de næste 2 timer. (Der kan være en lille usikkerhed om dette, i det hun endnu ikke har fået sin arbejdskalender, og at hun i samarbejde med sekretariat og hovedbestyrelse skal planlægge sin rejse rundt i landet).
Efter en kort pause på 15 minutter vil vi afvikle det årlige opstillingsmøde, med følgende dagsorden:
- Valg af dirigent
- Valg af stemmetællere og referenter
- Valg af Alternativet Nordjyllands delegerede (en person) i Alternativets Hovedbestyrelse. Der vælges samtidigt en suppleant.
- Valg af et medlem til Alternativets Dialogråd.
- Valg af to medlemmer til Alternativets Politiske Forum. Der vælges samtidigt en suppleant.
- Valg af øvrige folketingskandidater for Alternativet i Storkreds Nordjylland.
- Valg af Spidskandidat til Folketinget for Alternativet i Storkreds Nordjylland.
- Valg af regionsrådskandidater for Alternativet i Region Nord.
Vi regner med at være færdig med det formelle 17.00. Der vil derefter være fællesspisning og hygge på Abbey Road for interesserede. Vi ville gerne invitere, men men den økonomiske bundlinje skal også respekteres, så det er for egen regning.
Såfremt du har lyst til at stille op til en eller flere af posterne, eller har et ændringsforslag til storkredsens vedtægter, eller et andet beslutningsforslag, skal dit opstillingsgrundlag eller forslag sendes til storkreds.nordjylland@alternativet.dk SENEST søndag den 23. februar. Forslag skal have minimum 5 forslagsstillere.
Hvis du gerne vil høre mere om bestyrelsesarbejdet eller har andre spørgsmål, så skriv endelig til storkreds.nordjylland@alternativet.dk og så vil ét af de nuværende bestyrelsesmedlemmer prøve at svare på dine spørgsmål.
Opstillingsgrundlag for kandidater, samt eventuelle forslag udsendes til medlemmerne senest 2 uger før begivenheden, jævnfør vores vedtægter.
Mange hilsner fra bestyrelsen for Storkreds Nordjylland