1 % synes jeg vil være ganske realistisk. Danmark skal i hvert fald altid være foregangslandet.
Enig. Asylpolitik kan ikke længere ses isoleret fra hverken udviklings-, eller klimapolitik - og i den sammenhæng, hvordan vi bruger vores militær til at bidrage konstruktivt. Så mit bud er, at afvise dette forslag og opfordre forslagsstillerne og andre til at komme med forslag, som samtænker de nævnte politikker.
PS: I kommentaren til Mads nedenunder, henviser jeg til et bud på, hvordan sådan en samtænkning kunne se ud.
Nu har jeg haft tid til at nærlæse asylpolitikken. Der er en hel del jeg er enig med, og en del præmisser jeg synes er problematisk. Men mest af alt synes jeg at forslaget savner sammenhæng og en realistisk visdom.
Først vil jeg liste de problematiske præmisser og i et efterfølgende opslag vil jeg i stedet for at kommentere på teksen præsentere et redigeret forslag som kan give indtryk af en samlet pakke som et alternativ…
Præmis #1: Alternativets asylpolitik er et svar på den empatikrise, vi oplever i verden.
Hvem skal vi have mest empati med? Fremmede under svære vilkår, eller bores egne borgere som føler sig truet og presset af indvandringen. Jeg synes præmissen er problematisk.
Præmis #2: ”vi skal anerkende dem som ressourcestærke mennesker”:
Flygtninge er en meget blandet gruppe, og mange har blandede motiver for at komme. Tvivlsom formulering.
Præmis #3: Alternativet mener at en solidarisk fordeling af asylansøgere kun kan ske på EU plan.
Jeg er ikke enig i præmissen. Mordbrande og attentater i Sverige viser hvad der sker hvis man presser integration ned over en modvillig befolkning. En mere korrekt præmis være: En vellykket integration kræver opbakning i folket og en realistisk fordeling af de økonomiske byrder således at det svagest stillede ikke skal betale regningen.
Konkret forslag: ”loven om de facto opholdstilladelse efter 18 måneder skal overholdes.”
Jeg synes jeg personligt er uhensigtsmæssigt i en situation hvor vi står overfor en enorm flygtningestrøm. Vi bliver nødt til at forholde os realistisk til hvad befolkningen vil være med til. Derfor skal vi passe på med at udstede løfter som senere kan ramme os i nakken.
Helt centralt synes jeg at forslaget savner at forholde sig til to ting:
- Finansiering
- Krisens årsager.
Centralt blandt årsagerne er at EU og DK har været halehæng til en amerikansk imperialistisk politik, og EU også har forsøgt at mele sin egen kage i mellemøsten gennem det sidste århundrede og nu betaler vi prisen. Der er brug for et helt nyt niveau af ærlighed og integritet i udenrigs og sikkerhedspolitikken for at ændre på disse forhold.
Personsligt synes jeg det er vigtigt at den kortsigtede indsats og de langsigtede løsninger kobles sammen. Hvis befolkningen oplever at nu skal vi reparere på nogle problemer amerikanerne o.a. har skabt, mens de egentlige årsager ikke adresseres og regningen havner hos samfundets svageste, så er der mange som vil stejle, og med rette. 90% eller mere af modstanden imod flygtninge handler ikke om race eller religion, men om sociale forhold, skoler og arbejde. Det nytter ikke noget at vi i humanismens navn lader hånt om almindelige danskeres oplevelse af at deres hverdag er presset på grund af indvandrere og de udfordringer der følger.
Hermed et redigeret forslag som bygger på tre centrale principper: Global retfærdighed, social balance og økonomisk solidaritet.
Rolf’s forslag til en balanceret Alternativ flygtningepolitik:
En medmenneskelig flygtningepolitik
Alternativet ønsker et samfund bygget på solidaritet. Flygtninge er først og sidst medmennesker i en dybt ulykkelig situation, som vi har en pligt til at hjælpe. Mennesker på flugt skal derfor føle at vi tager kærligt imod dem og ser dem som mennesker, der ønsker at bidrage til vores samfund.
Global retfærdighed.
Alternativet mener at en meningsfuld løsning på flygtningekrisen kun kan ske med afsæt i global retfærdighed og et universelt menneskesyn som beskytter alle imod især tortur og forfølgelse. Alternativet vil forebygge menneskesmugling ved at gøre det muligt for asylansøgere at få deres asylsag behandlet i nærområderne, på EU ambassader eller på særlige centre på begge sider af Middelhavet. Uanset om flygtninge får deres sag behandlet inden for EU eller i nærområderne bør de have samme muligheder for at opnå asyl.
Vi skal overholde konventioner
Danmark har påtaget sig at beskytte flygtninge mod forfølgelse i lande, der ikke kan eller vil beskytte deres egne borgere. Alternativet ønsker at EU skal leve op til denne forpligtelse og beskytte flygtninge på den korte bane og adressere de årsager som skaber flygtningestrømmene på den lange bane, herunder en mere selvstændig Europæisk profil i globale sikkerhedsspørgsmål.
Alternativet vil arbejde for at vi overholder de internationale konventioner vi har underskrevet, og sikre befolkningens opbakning hertil gennem en solidarisk fordeling af de økonomiske byrder det påfører samfundet.
Øget retssikkerhed.
Alternativet tror på global retfærdighed, økonomisk solidaritet og universel justits som forudsætningen for at sikre befolkningens opbakning til en meget påkrævet humanitær indsats. Alternativet ønsker derfor at øge retssikkerheden for de mennesker der er i asylsystemet og sikre den sociale balance i fordelingen af regningen.
Samtidig ønsker Alternativet at dæmme op for strømmen af økonomiske flygtninge for at sikre befolkningens opbakning til de som virkelig har brug for beskyttelse. Det vil bl.a. sket gennem en hurtig og konsekvent justits i forhold til flygtninge som er trængt ulovligt ind i EU og reelt ikke har ret til asyl.
Realistisk krisehåndtering
I en ekstraordinær situation, hvor landenes kapacitet til at modtage flygtninge strækkes til det yderste, bør flygtninge kunne tildeles en særstatus som ”midlertidige gæster”. Det bør gøres klart at det primære formål for denne gruppes ophold er at uddanne og dygtiggøre sig, med henblik på at vende tilbage og genopbygge deres land så snart det er muligt. Særlige programmer bør udvikles for denne gruppe, med fokus på at de erhverver sig kompetencer som er nyttige ved repatriering i deres hjemland, frem for kompetencer som sigter på integration i det danske samfund.
Bedre muligheder for en normal hverdag
Alternativet lægger stor vægt på at asylansøgere der søges integreret i samfundet hurtigst muligt får mulighed for at få så normal en hverdag som muligt med adgang til det almene læge- og skolesystem og blive en del af det danske samfund. Derfor anbefaler Alternativet at asylansøgere får mulighed for at flytte ud af asylcentrene og overføres til kommunerne så snart registrering, sundhedscheck og afklaring af flygtningestatus har fundet sted.
For at lette adgangen til arbejdsmarkedet foreslår Alternativet at asylansøgere bliver kompetenceafklaret umiddelbart efter ankomsten til et asylcenter og får ret til at arbejde fra dag 1.
De fleste asylansøgere har veldefinerede kompetencer som kommunerne i mange tilfælde efterspørger. Det bør være en selvfølge at Udlændingestyrelsen bosætter asylansøgerne i de kommuner, der efterspørger netop deres kompetencer.
Erfaringen viser, at det har en positiv psykosocial effekt, at asylansøgere, flygtninge og danske borgere får mulighed for at mødes og skabe indbyrdes relationer. Derfor anbefaler Alternativet, at der afsættes ressourcer sådan at der i alle større byer tilbydes faciliteter, som kan danne rammen om sådanne møder og øvrige aktiviteter, der kan forbedre asylansøgernes mulighed for at interagere i samfundet.
Jeg støtter også fuldt og helt op om forslaget generelt, men er enig med Jan Kristoffersen i forhold til formuleringen om at KUN …EU-plan.
Det er især det første afsnit i Forslaget til asylpolitik jeg vil kommentere: Et svar på empatikrisen.
Ved at vælge det afsæt, bliver politikken måske nok humanistisk sympatisk, men for mig at se kommer den til at mangle baggrund i afgørende politiske og økonomiske realiteter og perspektiver. En asylpolitik skal kunne tilbyde andet og mere end medmenneskelighed, solidaritet og sympati. Vi må formulere en overordnet forståelse af problemerne i det internationale samfund som kan give flygtningepolitikken retning og perspektiv. Og vi må medtænke konsekvenser af den store flygtningestrøm for både de lande flygtningene forlader som for de lande flygtningene kommer til.
Der er allerede flere og meget forskellige konkrete formuleringsforslag, og de mange indlæg og kommentarer kunne pege på, at der skal startes forfra. Med afsæt i en global forståelse.
Et nationalt (og EU-) kompromis i flygtningespørgsmålet?
Den fastlåste flygtningedebat.
Det er forstemmende at følge hvorledes de to fløje i flygtningedebatten vedbliver at presse hinanden ud i hvert sit hjørne uden at komme i nogen egentlig dialog.
Her sidst personificeret i DR’s flygtninge-diskussion fra Sønderborg ved lederne fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Den første påpeger det urimelige i den måde hvorpå flygtninge p.t. behandles i EU og i Danmark. Den anden påpeger det uholdbare i tanken om at problemet kan løses gennem integration af disse mennesker i Danmark / EU.
De har jo ret begge to! Men de slår hinanden i hovedet med hvert sit synspunkt i stedet for at prøve at forstå den andens synspunkt og nå frem til et kompromis.
En uetisk flygtningepolitik.
Alt imens kører midten af dansk politik videre med en urimelig og hyklerisk flygtningepolitik, som groft sagt hedder: Vi fortsætter integrations-politikken, men vi gør vilkårene for integration i Danmark så lidt attraktive som overhovedet muligt i håb om at flygtningene så foretrækker andre lande. Hvad de jo så også gør i stort omfang.
Nogen vil måske mene, at dansk flygtningepolitik så er lykkedes. Vi bliver ikke løbet helt over ende som Tyskland og Sverige. Nej vel, - men det er en umenneskelig politik over for de flygtninge, som så skal integreres i Danmark under elendige vilkår. For ikke at tale om de flygtninge, som må sætte livet på spil i forhindringsløbet op gennem Europa. Og det er en usolidarisk politik over for nabolande, som viser større rummelighed og human-etisk holdning end vi selv. Lige som det er usolidarisk over for EU’s grænselande ved Middelhavet, som i forvejen kæmper med vaklende økonomier.
Kompromis-muligheder?
Hvordan man overhovedet forestille sig et kompromis imellem de to fløje i flygtningedebatten i Danmark – og i EU, som jo p.t. virker totalt handlingslammet og tæt på at falde helt fra hinanden i dette spørgsmål?
Det burde kunne lade sig gøre, - hvis parterne i debatten kunne formås til at tænke nyt, utraditionelt og uhildet af de hidtidige fastlåste positioner. Grundlaget for et kompromis kunne være:
- Flygtninge skal behandles ordentligt. Mennesker med behov for beskyttelse og sikkerhed skal have dette så længe, de har brug for det, jf. flygtningekonventionerne og erklæringerne om menneskerettighederne. Og de skal have det hurtigt og effektivt uden at skulle risikere liv, lemmer og værdighed.
- Ordentlig behandling er ikke nødvendigvis lig med hurtig integration i EU-landene. Flygtninge kan godt behandles ordentligt i flygtningecentre med henblik på hurtigst mulig tilbagevenden til hjemlandet eller nærområdet - eller, - hvis dette ikke viser sig muligt i løbet af nogle år -, langsom og velforberedt integration i modtagerlandet.
Flygtninge-landsbyer.
Det element i et sådant kompromis-grundlag, der kræver størst nytænkning og fantasi er nok forslaget om flygtningecentre, eller flygtningelandsbyer. Der er mange negative erfaringer og mange negative ord for dette, som nok for mange blokerer for nytænkning og kreativitet: flygtningelejre, ghettoer, interneringslejre og endnu værre ord.
Jeg tænker på steder - større eller mindre samfund opdelte efter kulturelle / nationale / religiøse skillelinier, - hvor flygtninge får ophold under gode materielle vilkår, og hvor de kan fungere på deres hjemlands præmisser sprogligt og kulturelt. Hvor de selv kan inddrages i styring og ledelse ud fra demokratiske grundprincipper. Hvor de hurtigt ville kunne beskæftiges med relevant arbejde / beskæftigelse uden at skulle lære modtagerlandets sprog først. Og hvor uddannelse og øvrige aktiviteter ville være rettet mod en indsats til fordel for genopbygning af hjemlandet. I stedet for det intelligens- og initiativ-dræn fra hjemlandet, som jo p.t. er en alvorlig negativ bivirkning af integrationspolitikken.
Altså: velforsynede samfund af mennesker med harmonerende kulturel og sproglig baggrund, - gerne med åbenhed og udveksling med det omgivende samfund – men uden et integrationssigte. Samfund, som disse mennesker gerne vil opholde sig i, hvis de er reelle flygtninge. Men som nok vil være mindre attraktive for de mennesker, hvis primære drivkraft ikke flugt fra noget, men et ønske om integration i et rigere samfund, end deres eget.
Den nærmeste model finder vi måske i de nordamerikanske indianer-nationer, eller –reservater. Disse har jo også en negativ historisk bagage med sig i rygsækken. I vore dage fungerer de dog mange steder, f. eks. i New Mexico, som selvstændige kulturelt og sprogligt definerede enheder, som indbyggerne bebor med stolthed og værdighed. Og som samtidig er en del af det amerikanske stor-samfund og i nært samspil med det.
Prisen – har vi råd til at lade være?
Prisen for en fortsættelse af den nuværende handlingslammelse og kaotiske skubben ansvaret rundt mellem landene i EU kan blive meget høj. Der er en høj økonomisk og menneskelig pris på borgerkrigsagtige tilstande!
Og der er en høj pris på den aktuelle given køb på den elementære medmenneskelighed, vi normalt ellers betragter som et adelsmærke for vores civilisation.
Hej Hans. Jeg er enig i, at flygtningedebatten er polariseret, og at der mangler en egentlig dialog. Flygtninge er for eksempelvis hverken “gode” eller “onde” men begge dele ligesom alle mulige andre grupper af mennesker. Men jeg forstår ikke, hvordan du kan mene, at “flygtningelandsbyer” kan være en del af Alternativets politik? Vil det ikke blot forøge befolkningens modvilje mod flygtninge endnu mere, at de ikke møder dem i hverdagen, og at de ikke får lov til at bidrage til det danske samfund? I forhold til nordamerikanske indianerreservater er jeg ikke sikker på, at det er en god sammenligning, da disse reservater netop er tænkt som permanente opholdssteder for beboerne modsat “flygtningelandsbyer”, men alligevel er det måske en god sammenligning, for samtidig - uden at vide særlig meget om det - har jeg hørt, at disse reservater skaber en stærk polariseret og fjendsk stemning. Eksempelvis er der i Canada eksempler på massevoldtægt af kvinder fra reservaterne begået af unge mænd udefra, som ikke ser sig selv skyldige på nogen måde.
Men uanset hvad er jeg enig i, at vi er nødt til at adressere mange danskeres modvilje mod de ‘fremmede’, og at ingen kan være tjent med en fejlslagen integration. Det kan løses dels med tiltag, som mindsker afstanden mellem etniske danskere og flygtninge, men der må selvfølgelig også anerkendes den berømte ‘grænse’ for, hvor mange vi kan tage… Men Alternativet må konsekvent vise, at den anerkendelse ikke hænger sammen med angst over for ethvert integrationsproblem, som mødet mellem flygtninge og samfundet fører med sig.
Hej Tanja. Nu hvor du nævner ‘klimaflygtninge’, som jeg interesserer mig meget for, så tænker jeg på, om man også kan inkludere et afsnit, der handler om en udvidelse eller revurdering af flygtningekonventionen til også at gælde åbenlys ‘forfølgelse’ på grund af klimaforandringer og muligvis også flugt fra hungersnød og lignende? Der tales ofte på den ekstreme højrefløj om, at flygtningekonventionen er forældet, hvilket de som regel ikke giver gode argumenter for - jeg synes, at Alternativet kan argumentere for, at flygtningekonventionen faktisk er delvist forældret; den er ikke vidtrækkende nok! Hvad tænker du om et sådant måske lidt kontroversielt forslag? Mvh Andreas
Tak for svar, Andreas. Det giver mig anledning til at sige, at jeg ikke ved om flygtningelandsbyer er svaret. Det vigtige er spørgsmålet: Hvordan behandler vi flygtningene ordentligt - hele vejen fra EU’s grænser - uden dermed at lukke op for en indvandringsbølge, som skaber utryghed og uro og modstand i modtagerbefolkningen?
Lige nu har jeg ikke hørt om andre realistiske muligheder end flygtningelandsbyer. Det er klart, at sådanne vil kunne give masser af problemer, men jeg tror ikke, de vil være større end dem, det nuværende kaos forårsager. Og dem, som Løkkes og andre EU-landes hykleriske “tage-imod-men-gøre-det-ekstremt-ubehageligt-politik” vil forårsage.
Du har ret i, at sammenligningen med indianer-reservater kan være uhensigtsmæssig, da mange - med rette - forbinder disse med trøstesløse undertrykkende levevilkår. Hvad jeg har i tankerne er reservater - eller nationer, som de selv kalder det - for indianerstammer i New Mexico, som jeg kender lidt til. Det er større eller mindre kulturelt og sprogligt definerede samfund, som beboerne lever godt i, bl. a. fordi de føler sig hjemme i deres egen kultur og fordi de har en økonomisk særstatus, der gør det muligt at have et beskyttet erhvervsliv, - samtidig med at der er en levende udveksling med det omgivende samfund. Nogen af dem er f. eks. blevet velhavende på turist-industri. http://mescaleroapachetribe.com/.
Kommer man sig ikke bedre efter en traumatisk flygtningesituation blandt landsmænd, der taler ens eget sprog, end isoleret alene ude blandt fremmede?
Men du har ret: forslaget er bestemt ikke uden problemer, og en iværksættelse ville kræve meget grundige overvejelser over mange forhold.
Hejsa! Mange gode takter. Men er der ikke en modsætning mellem dit afsnit: Realistisk krisehåndtering og dit afsnit: Bedre muligheder for en normal hverdag ?
Med den tilstrømning, vi kan forvente, hvis vi begynder at behandle flygtningene ordentligt, er hurtig integration i DK ikke realistisk. Der vil være mange “midlertidige gæster”, som bør uddannes og hjælpes til hjemvenden til eget samfund. Derfor mit forslag om “flygtningelandsbyer”, hvor flygtninge kan få trygt ophold så længe det er nødvendigt, men hvor sigtet ikke er integration i DK, men hjemvenden til genopbygning af deres land. Dermed undgår vi også det dræn af kompetence og initiativ, som den aktuelle situation vil forlænge, således at ulighederne i verden vil forstærkes. Det er klart, at sådanne landsbyer skal have livlig udveksling med det danske samfund, men sigte på kulturel udveksling, ikke på at indbyggerne skal gøres til danskere. F.x. skal de, der vil lære et fremmedsprog lære engelsk, ikke dansk.
Hej igen. Du har jo ret i, at flygtningekonventionens skelnen mellem de, der er forfulgte af krig og undertrykkelse, og de der er forfulgte af sult og naturkatastrofer, er urimelig og utilstrækkelig. Men hvis vi lukker op for økonomiske flygtninge bliver det jo endnu vigtigere at undgå at de bliver det, de ønsker at være: immigranter. De skal støttes i at vende tilbage til deres hjemsteder, - hvilket i øvrigt også ville være en udmærket form for udviklingshjælp.
Helt rigtigt! Men de skal tilbydes arbejde, der ikke kræver beherskelse af det danske sprog. De skal kunne klare sig på modersmåles eller evt. på engelsk. Det kræver særlige arbejdspladser, som netop også er indrettet med henblik på repatrierings kompetence-opbygning. Det vil passe godt sammen med mit forslag om kulturelt og sprogligt definerede flygtningelandsbyer.
Du har helt ret. Som det er nu siger vi til flygtningene: I skal lynhurtigt blive så danske, at I kan blive integreret og klare Jer selv, men vi gør vilkårene herfor så svære og ubehagelige, vi kan, så færrest muligt ønsker at komme hertil. Tag hellere til Sverige!
Var det så ikke bedre at sige: Vi tilbyder beskyttelse, gode levevilkår og uddannelse med henblik på at I kan vende tilbage til jeres hjemland så hurtigt som muligt. Vi tilbyder også kulturel udveksling på lige fod, så vi kan inspirere hinanden, - men vi tilbyder ikke indvandring til Danmark.
Kære alle, som har skrevet på denne tråd
Vi har under pofo i dag vedtaget forslaget på niveau 2 - det vil sige, at forslagsstillerne selv, sammen med enkelte pofo-medlemmer, ser forslaget igennem og tilføjer mindre ændringer, med udgangspunkt i indput fra pofo i dag.
Til pofo udtrykte mange deltagere synspunkter, som også her har vundet ret bred tilslutning.
Forslaget blev alligevel - og under henvisning til, at ordføreren har brug for noget politik nu - vedtaget med et snævert flertal. Der var fra stillernes side meget lidt vilje til at imødekomme de andre synspunkter. Vi stod med et splittet forum og sandsynligvis nu, med en lige så splittet medlemsskare. Jeg håber meget, at de tilføjelser, som der skal laves til forslaget, bliver mere end kosmetik - ellers er der mange, som bliver overhørt i dette forløb. I modsat fald, så håber jeg at vi kan finde sammen og lave et ændringsforslag, som sikrer, at vi får et bredere mandat bag vores fælles politik.
Mange hilsener, Armin
God observation fra Armin. Helt præcist var stemmetallet 14-10 for/imod og det er et godt spørgsmål om Alternativet kan være tjent med en politik på et intenst ladet område som er vedtaget med noget nær det smalleste flertal muligt (det smalleste flertal ville have været 13-11).
Det er godt at vi har fået en politik på asyl-området, men uheldigt at det er en politik som deler medlemmerne (eller i hvert fald PoFo repræsentaterne).
“Kill you darlings” siger man i kunsten, hvis man skal lave et godt kunstnerisk resultat og noget lignende gælder i politik. Man må kunne sætte sig ud over de snævre dagsordner og fra et mere overordnet visdomsfuldt sted smede kompromiser som afspejler den højeste fællesnævner.
Torsten Gejl (folketingsmedlem) kom med et interessant forslag, som var at forslag vedtaget med 50% kunne få status af “gældende politik”, men at det så skulle ud i en runde mere med forbedringer som så endeligt at kunne vedtages med fx 2/3 flertal.
Jeg tror det er en rigtig god idé, og at man faktisk godt kunne hæve barren til 80% flertal for endelig vedtagelse af politik på et område. Hvis ikke et forslag, efter grundig bearbejdning i PoFo, hvor folk forstår modsætningerne og de nødvendige kompromiser, kan få 80% opbakning, så er det efter min mening ikke godt nok. Og hvis man ikke tager sig tid til denne proces risikerer man at et stort mindretal som er blevet majoriseret på forskellig vis indirekte modarbejder forslaget, hvilket på sigt kan have langt større omkostninger end at lave en lidt grundigere proces.
Venlige hilsner, Rolf
Alternativets flygtningepolitik er for naiv og visionsløs
Alternativets flygningepolitik er ikke visionær og problemløsende nok. Den bygger på alt for forenklede og rosenrøde forestillinger om hvor svært og fremmedgørende det er for flygtninge at forsøge at tilpasse sig en anderledes kultur: Historien og erfaringen viser os at det skaber nye borgere som godt nok er i sikkerhed, men som først i 2’en eller 3’die generation vil føle sig hjemme i det danske samfund. 1’ste generation vil altid være splittet mellem to kulturer. Det er ikke en lykkelig løsning for de nuværende flygtninge.
Politiken bør i højere grad tage udgangspunkt i flygtningenes reelle behov og muigheden for at genopbygge den sammenbrudte stat. Den nuværende idé om at assimilere flygtninge i DK vil øge spændingerne mellem den danske befolkning og de mennesker vi egentlige ville hjælpe.
Løsningen på flygtningeproblemet bør derfor bygge på at give dem sikkerhed og fremtidsudsigter i de kulturområder de kommer fra. At skabe et midlertidigt samfund, der gradvist kan medvirke til standse konflikten i deres hjemland og til at opbygge en ny og mere demokratisk stat.
Alternativets politik kunne være at:
Sikre områder i konfliktstaten
DK bør i samarbejde med EU oprette sikre områder indenfor i konfliktstaten, understøttet af EU-medlemslandenes forsvar: Disse områder medvirker dermed til at stabilisere resten af den konfliktramte stat, samt gør det lettere for fordrevne hurtigt at komme i sikkerhed. Det vil også lette en hurtigere normalisering og genopbygning af landet når konflikten er slut.
Økonomisk genopbygning og uddannelse
I de sikre områder kan DK selv få ansvaret for at drive en del af det sikre område. En administration, der bygger på vores værdier tilpasset de lokale forhold og deres kultur. Her kan vi give flygtninge den nødvendige videreuddannelse, der er forudsætningen for stabile stater. Vi kan formidle uddannelsen til professioner, som der bliver behov for til genopbygning, samt knowhow der udvikler nye økonomier.
Alt dette til en brøkdel af den pris, som det ville koste at gøre det i DK. med andre ord vi kan hjælpe flere end vi ville kunne i DK.
Sikre grønne bæredygtige rollemodeller
De nye sikre områder bør basere sig på den grønne omstilling. Den er ideel og nemt transportabel til opbygning af de nye sikre områder. Solcelleenergi/vindenergi, biogas-forsyning, vandrensning, økologiske dyrkningsmetoder - kort sagt al den knowhow, som kan danne grundlag for et selvforsynende grønt samfund: Samtidig opnår man at videreuddanne lokalbefolkningen i at tage disse metoder i anvendelse og mulliggør dermed en hurtigere spredning af den grønne omstilling til genopbygningen af sammenbrudte stat.
Kort sagt en politik, der understøtter kerneidéerne i Alternativets politik - at tage udgangspunkt i folks behov, samt at understøtte uddannelse og grøn omstilling.
Jeg er meget enig i de grundliggende tanker i alternativet asylpolitik. Jeg arbejder i asylverdenen, og der er nogle kulturelle udfordringer, som vi har en tendens til at se bort fra, samt en forfejlet integration igennem 25 år. Det bevirker at asylansøgere i Danmark, tilegner den kultur der blandt deres slægtninge, der bor i Danmark, ofte en tilværelse på kontanthjælp. I mit job ser jeg, mange asylansøgere, som rigtig gerne vil bidrage til det danske samfund, men også mange, der som udgangspunkt tror, de skal forsørges. Det er bestemt ikke fordi, det er dårlige mennesker, nok mere fordi det har vi igennem de sidste 25 år, har lært dem. Ideen om at asylansøgere skal tilknyttes arbejdsmarkedet fra dag 1, syntes jeg er en rigtig god ide, men de skal ikke kun have ret til et arbejde, det skal være et krav, at de tilknyttes et arbejdssted eller en uddannelse, og lære at i Damark bidrager vi til samfundet. På den måde kan vi måske begynde at bryde en forfejlet integration gennem 25 år.
Jeg er helt enig. Har også arbejdet med asylproblematikken selvom det var helt tilbage til Balkankrigen. Jeg mener dog, at det bør være en selvfølge at flygtningen i første omgang, og altså ikke fra dag i, mødes af en række afklarende samtaler. Lægelige, psykolog, social rådgivning m.m. for at få afklaretsåvel kompetencer l som eventuelle behandlingskrævende sygdomme og psykiske traumer. Afdækkes sådanne, er det jo ikke ensbetydende med at den enkelte ikke kan sluses ind på arbejdsmarkedet, kun at behandling iværksættes, og at de skånehensyn der er nødvendige tages. Jeg har i mit senere arbejde inden for arbejdsmarkedet oplevet alt for mange såkaldte “velintegrerede” flygtninge bryder helt sammen efter helt op til 7-9 års ophold. Og disse sammenbrud har været altødelæggende, da angst, sorg og anden ophobet psykisk smerte, der kunne have været arbejdet med hen ad vejen, nu pludseligt får frit løb. Som i alle andre af livets forhold er det vigtigt at give tid og opmærksomhed ved opstart, i dette tilfælde opstart af ny tilværelse.
Jeg er enig i,at de kompetence udredninger, der i øjeblikket udføres i forhold til flygtninge, også burde afdække sygdomme, både de fysiske og ikke mindst psykiske. Jeg tror bare det er svært, at afklare når flygtninge kommer til landet, da symptomerne lader vente på sig, og først kommer senere. Men hjælpen skal da sættes ind, så tidligt som muligt.
Jeg mener at det, at blive tilknyttet et arbejdsmarked,i et eller andet omfang, så hurtigt som muligt, efter man er kommet til Danmark, kan virke forebyggende i forhold til psykiske traumer. Det at være en del af et arbejdsmarked, at have kollegaer, at blive en del af et fællesskab, har for mange en helbredende virkning. Der være flygtninge eller andre mennesker med problematikker, der forhindre dem i, at deltage fuldt og helt på arbejdsmarkedet.Jeg ser en tendens til, at vi klientgør flygtninge, og dermed fastholder dem i et behandlingssystem. Vi kunne i stedet arbejde mere med det rummelige arbejdsmarked. Ligesom vi også taler om den rummelige folkeskole.