Forslagets tekst
Alternativet vil arbejde for, at personer og virksomheder skal kunne stille spørgsmål vedrørende deres skattesager til SKAT, og få bindende svar, hvor de bindende svar selvfølgelig også er bindende for SKAT.
-
Arbejde for at genindføre 100 % omkostningsdækning til rimelige rådgiverudgifter, for selskaber der får fuldt eller væsentligt medhold hos ankenævn, landsskatteret eller domstole i en tvist med skattemyndighederne.
-
Arbejde for en gennemsigtig afgiftsreform, der giver borger, virksomhed og stat forudsigelige rammevilkår og mulighed for økonomisk planlægning. Alternativet arbejder også for, at en del af provenuet for afgifterne sendes tilbage til virksomheder og borgere, som foretager målrettede investeringer i en grøn omstilling. På den måde, bidrager afgiftssystemet til en bæredygtig omstilling på både den korte og lange bane. Det kan eksempelvis være en beboerforening, der investerer i solceller til foreningens ejendomme.
Hvordan forslaget er udarbejdet
Dette forslag blev vedtaget af Politisk Forum før processen for politikudvikling blev lavet om.
Politisk Forum vedtager ikke længere konkrete politiske forslag - se mere her.
Status på forslaget
Status: Politisk Katalog
Dette forslag er i det politiske katalog og under løbende validering. Alle medlemmer kan angive deres holdning til forslaget.
Du kan støtte eller stemme om forslaget på AlleOs