Alternativet i Nordsjælland indkalder til års- og opstillingsmøde med besøg af Josephine Fock

Indkaldelse til års- og opstillingsmøde 2020

Kære medlem af Alternativet

Du er hermed inviteret til Kreds Nordsjællands års- og opstillingsmøde søndag den 29. marts på Byskolen, Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød kl 11 til 14.

Vi byder på økologisk frokost, kaffe the og kiks.

Vi får også besøg af vores nye politiske leder, Josephine Fock.

Hvis du har været medlem af Alternativet i mere end 90 dage, har du mulighed for at meddele dit kandidatur til Hovedbestyrelsen (1 person samt en suppleant), Politisk Forum (2 personer samt en suppleant) eller Dialogrådet (1 person, der skal opnå 80% af medlemmernes opbakning).

Hvis du har lyst til at være en del af ovennævnte bestyrelse, forum eller råd skal du skrive en halv A4-side cirka, hvor du fortæller, hvordan du hidtil har været engageret i Alternativet eller, hvad der motiverer dig, og hvor dit fokus vil ligge i arbejdet. Via nedenstående links kan du læse om de opgaver der er forbundet med arbejdet i de forskellige fora. Hvis du vil vide mere kan du skrive til Bina Seff på seffmark@gmail.com

Valget af kandidater til regionsrådsvalget i 2021 sker i et samarbejde med tre andre storekredse, og påtænkes finde sted den 9/5 ved et fælles opstillingmøde for medlemmerne i region Hovedstaden.

Valget af folketingskandidater er udskudt, og vil finde sted inden udgangen af september 2020. Hovedbestyrelsen har bevilget dette, men du skal som medlem godkende beslutningen på årsmødet. Grunden til at kredsen ønsker denne udsættelse er, at vi ikke kan nå at implementere de forandringer til opstillings- og valgprocedure, som evalueringen har vist er nødvendige. Desuden er der ingen folketingskandidater fra valget i 2019, der øsnker at genopstille i Nordsjælland.

Deadline for indsendelse af punkter til dagsordenen samt indsendelse af opstillingsgrundlag er lørdag den 7. marts, og adressen er seffmark@gmail.com.

https://alternativet.dk/personer/hovedbestyrelsen

https://alternativet.dk/personer/hovedbestyrelsen/radet-konfliktmaegling

Tanker om Dialogrådets kommisorium.docx (15.5 KB)

Vi glæder os til at høre fra dig :slight_smile: