Alternativet i Køge - Nyhedsbrev nr. 1 - Marts 2018

Alternativet i Køge - Nyhedsbrev nr. 1 - Marts 2018


ÅRSMØDE 2018
Lørdag den 17. februar afholdt Alternativet i Køge vores årlige, ordinære årsmøde. Herunder finder du materialet fra årsmødet:

  • Dagsorden og referat fra årsmødet – Download
  • Godkendt regnskab – Download
  • Skriftlig beretning fra konst. forperson Mickal P.N. Andersen – Download

NY BESTYRELSE FOR ALTERNATIVET I KØGE
Lørdag den 17. februar blev der på det ordinære årsmøde i Alternativet i Køge valgt ny bestyrelse. Den nye bestyrelse har på vores første bestyrelsesmøde mandag den 26. februar konstitueret sig på følgende måde (på billedet, fra venstre side):

  • Peter Kjær Hansen, forperson
  • Annette Ikast, bestyrelsesmedlem
  • Ditlev Nissen, næstforperson
  • Margit Sleby, kasserer
  • Jesper la Cour, bestyrelsesmedlem

RUNDVISNING PÅ CHRISTIANSBORG OG DEN GRØNNE GANG

Onsdag den 4. april tager Alternativet i Køge på tur til Christiansborg til en rundvisning i ”magtens centrum” og i Alternativets politiske ”maskinrum”, Den Grønne Gang.

Aftenens vært/guide er politisk ordfører for Alternativet, Caroline Magdalene Maier.

Der er foreløbig reserveret 10 pladser til medlemmer af Alternativet i Køge. Læs mere og tilmeld dig her.

Vi arrangerer fælleskørsel fra Køge/Ølby. Forventet afgang kl. ca. 17:45, hjemkomst kl. ca. 22:00.


FÆLLES AKTIVITETER FOR ALTERNATIVET I KØGE

Bestyrelsen besluttede på deres møde den 26. februar at igangsætte planlægning af forskellige aktiviteter for nuværende og potentielle medlemmer af Alternativet i Køge. Håbet er, at vi kan styrke vores lokale fællesskab og tiltrække flere interesserede medlemmer til.

Første fælles aktivitet bliver en rundvisning på Christiansborg (se omtale ovenfor). Vi påtænker også en fælles aktivitet i forbindelse med Grundlovsdag den 5. juni.

Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer af Alternativet i Køge til at komme med forslag til fælles aktiviteter – fx rundvisninger, virksomhedsbesøg, foredrag, debatter o.lign.

Send dit/dine forslag til bestyrelsen på koege@alternativet.dk eller slå det/dem op i vores lukkede medlemsgruppe på Facebook. Er du ikke allerede medlem af gruppen, så finder du den her.


Kontakt Alternativet i Køge: koege@alternativet.dk - Følg Alternativet på Facebook