Almenboligpolitik


(Christine Madsen) #1

Vi er ikke undermennesker - vi er ligeværdige borgere!

Det er på tide, at vi får en stemme. De af os, der bor i almene boliger.

Så der ikke bare tales om os - men også med os. Med ligeværdighed og gensidig respekt i stedet for med den nedladende “dem og os” retorik, som bruges imod os.

De politikere, der taler så modbydeligt om os, de kender os jo slet ikke! Kun én eneste politiker i Folketinget bor alment: Matthias Tesfaye fra S.

Det er på tide, at vi får en stemme. Vi og vores naboer er ikke undermennesker. Vi er ligeværdige borgere i det danske samfund og vi er mange.

Den 1. januar 2015 var der 568.182 almene boliger!

Hver femte bolig i Danmark er almen: 20,5 % af den samlede boligmasse ifølge Danmarks Statistik og Landsbyggefondens Stamdata.

Du kan finde opgørelsen for alle landets kommuner her:

https://lbf.dk/media/1281331/temastatistik-2015-3-om-omfanget-af-den-almene-boligsektor-i-kommunerne.pdf

I Københavns Omegns Storkreds (KOS) er det tæt på hveranden bolig, der er almen. Ialt 91.879 boliger.

Kun 2 kommuner i KOS er under landsgennemsnittet (Gentofte og Vallensbæk). De øvrige 11 kommuner er over. 3 kommuner har fra 21,7%-36,8% (Lyngby-Taarbæk, Høje-Taastup, Gladsaxe). 8 kommuner i KOS danner top 8 : Fra 40,2% til 64,4% af boligerne er almene (I rækkefølge nedefra: Hvidovre, Glostrup, Rødovre, Ishøj, Albertslund, Herlev, Ballerup og Brøndby).

Københavns Kommune med 20% er lige under landsgennemsnittet. Men da kommunen er stor svarer dette til 60.122 almene boliger.

Aarhus Kommune har 45.477 almene boliger (28,7%)

Odense Kommune har 25.004 almene boliger (25,4%)

Ålborg Kommune har 28.710 almene boliger (27%)

Esbjerg Kommune har 14.994 almene boliger (26,1%)

Se selv tallene for Vejle, Slagelse, Roskilde, Tårnby samt din egen kommune.

Vi er beboere i 568.182 almene boliger. Det er på tide, at vi får en stemme!

Dette er ikke en salgstale for mig selv. Jeg stiller ikke op som politiker. Men jeg er frustreret og fortørnet over, at vi beboere i den almene boligsektor ikke bliver hørt.

Det er på tide, at vi får en stemme!

De almene boliger

For de af jer, som måske ikke kender til almene boliger, er der en god beskrivelse her:

https://piopio.dk/prins-charles-elsker-ogsaa-almene-boliger/

Skrevet af Bent Madsen, administerende direktør i BL - Danmarks almene boliger.

Langt, langt de fleste almene boliger er dele af velfungerende boligområder. Selv nogle af de, som andre kalder ghettoer. Det har sjældent meget med virkeligheden at gøre. Det er en del af den “dem og os” retorik, som nogle politikere bruger til at nedgøre og skænde os og vores naboer og vores boligform.

De almene boligorganisationer er selvejende. Det er beboernes kollektive ejendom. Hver enkelt boligafdeling er en selvstændig økonomisk enhed. Der er ingen, der skal tjene penge på os.

Landsbyggefonden er beboernes sparegris

De almene beboere sparer selv op til renoveringer og nybyggeri. Vores største sparegris hedder Landsbyggefonden. Alle pengene i Landsbyggefonden stammer fra beboernes huslejer.

Når Folketingets politikere gør indgreb i Landsbyggefonden, så stjæler de fra alle de almene beboere. Så stjæler de blandt andet de penge, som vi skulle have brugt til at udrydde skimmelsvamp og energirenovere vores boliger.

Det er på tide, at vi får en stemme!

Beboerdemokrati

Hele den almene sektor er styret af beboerdemokrati. Der er ingen, der tvinger én til at tage del i fællesskabet. Men hvis man vælger at tage del, så åbner der sig en verden af nærdemokrati og direkte indflydelse på eget liv:

Den øverste myndighed i en boligafdeling er afdelingsmødet. Her har beboerne stemmeret. Her kan enhver beboer stille forslag.

Det er beboerne i hver enkelt afdeling, der selv bestemmer, hvor meget og til hvad de vil betale i husleje ud over de faste udgifter.:

Når de store knægte i 15-25 årsalderen ønsker sig en kunstgræsplæne at spille fodbold på, så er det beboerne på afdelingsmødet, der demokratisk stemmer om vi sammen vil betale udgifterne til den over vores husleje. (Og ja - de fik deres kunstgræsbane). Trænger legepladserne til nyt udstyr? Hvad skal det koste at vaske tøj i vores vaskerier? Er der en opgang, der ikke er blevet malet længe - skal budgettet til vedligeholdelse op? Er vores vandrør ved at blive for gamle - skal vi udskifte vandrør i hele afdelingen? Vil vi have husdyr i afdelingen - og på hvilke vilkår? Hvad skal beboerhotellet koste? Vil vi have kollektivt bredbånd? Osv. osv. osv osv. osv.

Vilkårene i vores dagligdag er demokratisk styret af beboerne i afdelingerne. Og nybyggerierne - herunder sådanne, som Alternativts medlemmer ønsker sig - styres af vores demokratisk valgte repræsentanter i boligorganisationerne.

De almene boliger passer godt til Alternativet

I den almene sektor findes almene familieboliger, ungdomsboliger, ældre-og handicapboliger, boliger for tidligere hjemløse, boliger for flygtninge, boliger til studerende, øko-landbrugs-kollektiver osv. osv. osv.

ALT hvad jeg har set beskrevet i diverse ønsker til Alternativets boligpolitik enten findes eller kan lade sig gøre i den almene sektor.

Se f.eks. Permatopia her:

https://youtu.be/dnXpknsyodo

Vi har tusindevis af beboere, der arbejder frivilligt sammen for fællesskabet og i et beboer-nær-demokrati der går helt ind i vores dagligdag.

I de almene boliger er der beboerdemokrati i ALLE led. Også blandt de mest udsatte. Se f.eks. her:

https://youtu.be/Yl4dcRB6nr8

Samfundsproblemer og bander: Der er brug for en alternativ ghettoplan

Selvfølgelig findes der også problemer i den almene boligsektor. Ligesom i resten af samfundet:

Vi HAR problemer med boligområder, hvor der er bander og parallelsamfund og socialt udsatte mennesker med brug for hjælp. Det er meget alvorlige problemer, der skal løses. Men det er ikke den almene sektor, der er årsag til, at problemerne er opstået. Det er samfundsproblemer:

Mindst hver fjerde bolig anvises af kommunerne til boligsociale formål. Den almene sektor har i årevis taget imod en mangfoldighed af mennesker i social nød med solidaritet og med menneskelig rummelighed. Men ofte helt uden den nødvendige offentlige støtte til løsning af de opståede problemer.

Hvis dette har skabt nogle vilkår, der skaber bander - så er det disse vilkår, man skal gå til angreb på. Der skal sættes ind overfor banderne og de alvorlige sociale problemer, der gør det muligt at rekruttere unge mennesker til dem. Der er brug for en alternativ ghettoplan!

Men der skal ikke rettes angreb imod hele vores sektor og alle vores beboere. At nogle af os er fattige og/eller af anden etnisk herkomst gør os ikke til bandemedlemmer. Det kæmpestore flertal af os lever fredeligt sammen som gode naboer.

Vi er beboere i over en halv million almene boliger!

Fjendebilleder og angreb imod de almene beboere

Hvis der er rockerborge med bander i private boligområder, så får det ikke Folketinget til at gå til angreb imod samtlige private boliger. Det ville være helt absurd.

Det er tilsvarende helt absurd, at regeringen vil gå til angreb på beboerdemokratiet og på hele den almene sektor ved at rive uskyldige menneskers boliger ned, kaste tusindvis af uskyldige mennesker ud i hjemløshed og stjæle de almene beboeres kollektive opsparing i Landsbyggefonden.

Skal den beboerdemokratiske almene sektor eksproprieres af staten?

Der hetzes og tales ned om os og vores naboer. Der gøres fjendebilleder af os.

Så længe vi ikke har en stemme, er vi nemme at angribe.

Den almene boligform er værdifuld!

Det er på tide, at vi får en stemme!

På AlleOs har jeg oprettet et Almenboligpolitik Team.

Du er velkommen til at være med hvis du er interesseret i almenboligpolitik OG hvis du enten bor i en almen bolig eller er vokset op i en.

Formålet er at skabe mulighed for kontakt imellem os.

Der er ingen forpligtelser.

Men måske kan nogle af os støtte og inspirere hinanden

Giv mig besked via AlleOs, hvis du vil være med.

Og tag del i dialogen her:

Det er på tide, at vi får en stemme!


Årelang bearbejdning af holdningen om "Dem og os". Brøndby Strand og Danmarks Radio
(Mette Rud Nielsen) #2

Hej Christine
Ja, jeg vil gerne være med i gruppen - sikken en rammende og flammende tale fra dig mod den politiske hetz mod AlleOs i Almene boliger - jeg blev helt begejstret og rørt over dit indlæg og din klare tale.
Det er nemlig sådan det er og hvor er jeg glad for at bo her i min almene bolig på Amager og for at tage del i nærdemokratiet. Vi har fornylig forkastet en helhedsplan, som betød genhusning af ca. 1/3 af beboerne og ombygning af deres lejligheder til tilgængelighedsboliger med store huslejestigninger - det var på nippet til at blive vedtaget af alle os i de andre lejligheder, som kun i meget ringe grad ville blive berørt. Sådan gik det heldigvis ikke!
Beboerdemokratiet skal der værnes om - det kræver at vi taler sammen og forholder os til hinanden, det kræver engagement og vilje til ikke bare at passe sig selv - men til at fremme fællesskabet.
Du har helt ret - den almene boligform er fantastisk og betydningsfuld - der skal ikke kastes mudder i hovedet på os med “dem og os” retrorikken - der skal politisk vilje og politiske løsninger til de problemer, som naturligt rammer og som først og fremmest opstår pga. for store skævhederne og uligheder i samfundet.
:green_heart: bedste hilsner fra Mette Rud Nielsen


(Christine Madsen) #3

Kære Mette

Du gjorde også mig glad - det er dejligt, at du reagerede så hurtigt.

Jeg har oprettet dig i teamet - og du bør kunne se det i din profil under “mine teams”.

Jeg er SÅ spændt på, hvor mange af os, der deler holdninger på dette felt.

Kh Christine


(Tine Busk) #4

Hej Christine

Du skriver fantastisk rammende og jeg vil gerne være med i gruppen.

Jeg er vokset op i almennyttige boligfællesskaber som barn og ung.
Af grunde som mere er tilfældige end de er tilsigtede har jeg som voksen boet i ejerboliger. Men jeg husker rigtig godt det almene og mine forældre bor der stadig. Min far har siddet med i afdelingsbestyrelsen osv .

De almennyttige boliger kan i min optik rigtig meget, når de bruges rigtigt.
Vi ser bare aldrig på alle de boligfællesskaber som jo fungere glimrende i det daglige, men fokusere på dem der belastes på forskellig vis, blandt andet ved at de får et omdømme, som gør at mange flytter fra området og til noget andet. Dermed bliver enkelte områder endnu mere social belastet end de burde være.

De områder er vi nødt til at arbejde konstrukt med, som også vores eget udspil byer til alle fortæller om.

Men jo jeg vil meget gerne deltage i en gruppe hvor vi har fokus på den almennyttige boligmasse

Hilsner
Tine


(Christine Madsen) #5

Kære Tine

Du har helt ret i, at vi skal arbejde med de boligområder, der er problemer i. Men på konstruktive måder! Ikke ved at nedgøre mennesker, som regeringen lægger op til.

Og som du selv er eksempel på: En opvækst i en almen bolig betyder IKKE, at man hverken er - eller bliver - social taber.

Når du er vokset op med en far, der har været med i afdelingsbestyrelsen - så har du fået demokrati ind under huden fra barnsben.

Jeg tror, at der er mange, udenfor de almene boliger, der ikke ved, hvor fantastisk stor demokratisk indflydelse man har som beboer i en almen bolig. Hvis man vælger at deltage. Beboerdemokratiet er enestående værdifuldt.

Og prøv at se, hvordan også unge kan tage beboerdemokratiet til sig:

Hellere beboerdemokrati end sport

En beboervalgt fortæller - FSB - ungdomsboliger

Send en hilsen til din far fra mig: Også jeg er beboerdemokrat!

Hilsen Christine


(Christine Madsen) #6

Til alle jer, der ikke kender de almene boliger indefra:

Ca. 1/5 af Danmarks befolkning bor i almene boliger. Som du kan se ovenfor, så var der 568.182 almene boliger pr. 1. januar 2015.

Der er ingen, der ejer os og der er ingen, der skal tjene på os: Vi er selvejende.

Lige nu planlægger regeringen at stjæle 12 milliarder fra os i et skændigt oplæg til et boligforlig.

Pengene i Landsbyggefonden er nemlig ikke regeringens: Det er den almene sektors kollektive opsparing. Penge der stammer fra beboernes huslejer. Penge, som skulle bruges til at renovere ejendomme.

Blandt disse er boliger, der trænger til energirenovering og boliger, som er direkte helbredsskadelige af skimmelsvamp. Men dette er en længere historie, som jeg vil vende tilbage til.

For nu:

Her er en fin lille tegnefilm om, hvordan beboerdemokratiet fungerer.

Tegnefilmen er lavet for KAB, som er Danmarks største administrationsselskab. KAB laver administrativt og drift-arbejde for mange forskellige boligselskaber.

Men beboerdemokratiet fungerer ens i alle almene afdelinger af alle almene boligorganisationer. Det er nemlig lovfæstet.

KAB-bolig - Bedre boliger til alle

Og i engelsk version


(Christine Madsen) #7

Regeringens “ghettoplan” er en plan om tyveri
og om nedbrydning af demokratiet i den almene boligsektor

Hvis regeringen får flertal for sin plan, så kommer det til at gå hårdt ud over mennesker i de boligområder, som skændigt bagtales som ghettoer. Men planerne er også til skade for alle andre almene beboere.

Planerne er et angreb på alle de almene beboere og på hele den almene boligsektor:

REGERINGEN HAR PLANLAGT ET TYVERI!

Regeringen vil nemlig stjæle de penge, den skal bruge til at gennemføre sine modbydelige ghettoplaner fra alle almene beboere i hele Danmark.

Regeringen vil tage pengene til ghettoplanen fra Landsbyggefonden. 12 milliarder! Men Landsbyggefonden tilhører IKKE regeringen. Pengene i Landsbyggefonden stammer IKKE fra staten.

Landsbyggefonden er de almene beboeres kollektive opsparing. Pengene er indbetalt af de almene beboere via huslejen. Landsbyggefonden er den kollektive sparegris, som vi bruger til at spare penge op til nødvendige store renoveringer og moderniseringer. Alt det, som er udover almindelig løbende vedligeholdelse.

Når kreditforeningslånene til det oprindelige byggeri er betalt ud, så bliver huslejen ikke billigere. Nej: Beboerne fortsætter med at betale det samme i husleje - år ud og år ind. Men nu går pengene fra huslejen i stedet til opsparing. 1/3 opspares i boligorganisationen og 2/3 går til Landsbyggefonden. Dette kan lade sig gøre, fordi der ikke er nogle, der skal tjene penge på beboerne. De almene boliger er selvejende.

På den måde er det de ældste almene bebyggelser (afdelinger), der har bidraget mest til den kollektive opsparing i Landsbyggefonden. Hvilket giver mening:

Formålet er først og fremmest, at der skal være penge i fonden til at renovere og modernisere bebyggelser der er blevet “alderdomssvækkede” og/eller utidsvarende.

Tænk f.eks. på isoleringsstandarderne i 60’erne. 5-10 mm hulmursisolering (hvis det ikke er sunket sammen). Og alle de andre ting, som PRIVATE boligejere har fået statstilskud til at udbedre til nutidige standarder. Men IKKE de almene boliger: Vi har ikke fået statstilskud til energirenovering.

Private boligejere får med tiden en friværdi, som de kan belåne, hvis deres bolig trænger til omfattende renoveringer. Den almene boligsektors kollektive opsparing i Landsbyggefonden svarer til de private boligejeres friværdier.

Men der bliver også brugt penge fra Landsbyggefonden til, at beboerne kan samarbejde om boligsociale indsatser - vedtaget på demokratisk vis af beboerne selv.

Meningen med Landsbyggefonden var, at der skulle være penge til nødvendige store renoveringer og moderniseringer. Og i de senere år også i mindre omfang beboerdemokratisk besluttede boligsociale formål. Det var ikke meningen at pengene skulle stjæles af magthavere til andre formål.

Københavns Omegn - og især Vestegnen - kan blive hårdt ramt af regeringens planer. Det er det område i Danmark, der har det største antal almene boliger - og mange af dem har brug for renovering:

Omegnen er nemlig især udbygget med almene boliger i årene 1960 - 1980. Boligerne er i sølvbrylllupsalderen. Isoleringen svarer ikke til nutidens standarder. Der er varmespild og hundekoldt på samme tid. CO2-udslippet fra Københavns Omegn må være massivt! I nogle bebyggelser er der udbrudt skimmelsvamp. Boligerne trænger til renoveringer og moderniseringer. Det er det, beboerne har sparet op til i Landsbyggefonden. Det er disse penge, som Regeringen nu planlægger at stjæle.

Her er et af de mange eksempler på reaktionerne fra en af de lokale aviser: Lokalavisen Brøndby/Vallensbæk.

Her er udtalelser vedrørende Brøndby, Albertslund, Greve, Ishøj og Vallensbæk:

http://folkebladet.dk/2018/03/boligorganisationer-regeringen-tager-vores-penge/

Regeringens planer er et angreb på det fælles boligsociale ansvar, som vi i den almene boligsektor så ofte har påtaget os, når resten af samfundet har svigtet. Boligsociale indsatser, demokratisk besluttet og betalt at beboerne selv, som virker UDEN de overgreb på mennesker, som regeringen planlægger i sin “ghettoplan”.

Regeringens planer vil føre til udstødelse og hjemløshed for endnu flere end i dag.

Regeringens planer er et angreb på kollektiv opsparing og kollektivt ejerskab til fælles bedste.

Regeringens planer er et angreb på nærdemokratiet - for det er præcis det, som beboerdemokratiet i den almene sektor er.

Regeringens ghettoplaner er et angreb på alle almene beboere og på hele den almene sektor.

Christine Madsen


(Lasse Wilson) #8

Hej Christine

Det er et super godt skriv, og det rammer så godt, bare her i Galgebakken( Albertslund) ved vi ikke om vi kan få lov til at det som der lagt op til, da man ikke ved hvor mange penge der er til rådighed.

Hvilket måske vil betyde at vores boliger ikke slipper af med skimmelsvamp problemet, som gør mange af vores beboere meget syge.

Det skal bare stoppes.

Med hilsener Lasse


(Christine Madsen) #9

Ja, Lasse - du har fuldstændig ret: Det skal stoppes!

Vi skal alle bruge alle de kanaler, vi har, til at forsøge at stoppe dette.

En mulighed er at skrive under på den igangværende underskriftindsamling:

Fingrene væk fra lejernes penge

https://www.skrivunder.net/fingrene_vak_fra_lejernes_penge

BL – Danmarks Almene Boliger bakker op om underskriftindsamlingen.
Camilla Hegnsborg, formand for BL’s 1.kreds, understreger i en skriftlig meddelelse:

”Regeringen vil bruge 12 mia.kr. af alle almene lejeres opsparede huslejepenge i Landsbyggefonden til at finansiere deres plan. Til gengæld afsættes så lidt til nødvendige renoveringer i den almene sektor, at det ikke engang dækker køen af renoveringer lige nu. Det er helt uacceptabelt!”

Personerne bag underskriftindsamlingen skriver således:

"FINGRENE VÆK FRA LEJERNES PENGE

Vi er en kreds af almene beboere, der har startet denne underskriftindsamling. Vi protesterer imod, at regeringen betaler sin ghettoindsats med VORES penge.

Hovedparten af regeringens ghettoplan finansieres gennem Landsbyggefonden, som betales over huslejen og bruges til at sikre tidssvarende almene boliger – nye tage, vinduer etc.

Frem til 2026 vil Løkke & Co. bruge 12 mia. kroner fra Landsbyggefonden i de udsatte boligområder. Det betyder, at der kun er 9 mia. kroner tilbage til de 88 procent af den almene sektor, som IKKE er udsatte områder.

Konsekvensen er, at der ikke er råd til at renovere almindelige boligafdelinger og tusindvis af lejere kommer til at bo i utidssvarende boliger.

Vi er enige i, at der skal gøres en indsats i udsatte boligområder, men det må betales i fællesskab. De almene beboere tager i forvejen et stort socialt ansvar med integration af indvandrere og socialt udsatte – det er kun rimeligt, at folk i ejerboliger også bidrager til finansieringen.

Hvis du er enig i protesten imod tyveriet af lejernes penge, så skriv under".


(Sven Christensen) #10

Det er på alle områder omkring almene boliger vores regering og folketing presser citronen.

Regeringen har fremsat forslag om statsgaranti på alle lån i den almene boligsektor, men har lavet loven så Landsbyggefonden ikke får nogen fordel af statsgarantien, tværtimod tager staten alene alle fordele.

Hvad betyder regeringens lov om statsgaranti på lån i den almene boligsektor i praksis?

Loven (L206) ændrer interesserne og samarbejdet omkring finansiering af almene boliger.

Den nuværende lovgivning og praksis kan beskrives som

Bruttoydelse – beboerbetaling = ydelsesstøtte

Her er udfordringen simpel. Beboerbetalingen er fast, den er lovbestemt og kun afhængig af indekseringen. For at holde udgifterne til ydelsesstøtte nede gælder det om at holde bruttoydelsen på det langsigtet lavest mulige niveau. Det gavner alle, der er involveret i ydelsesstøtten, i praksis staten og Landsbyggefonden. Og alle var enige om opgaven.

Den nye lovgivning indfører en ny særskilt forretning omkring differensrenten for staten alene

( Bruttoydelse + differensrente ) – beboerbetaling = ydelsesstøtte

Hermed indføres en særskilt interesse for staten i at optimere differensrenten før ydelsesstøtten. Og det er præcis derfor loven indføres. Ydelsesstøtten optimeres ikke længere til gavn for alle, statens interesse i differensrenten kommer først.

Nu er den fælles interesse væk, og i praksis åben for suboptimeringer fremover for de enkelte parter. Statens låneforvaltning skal nu tage hensyn til det budgetterede provenu på differensrenten, før hensynet til udgifterne/indtægterne på ydelsesstøtten. Konfliktende interesser vil altid udmønte sig i suboptimeringer.

Den eneste årsag til at indføre differensrenten er netop at undgå at optimere ydelsesstøtten for Landsbyggefonden, og kun det. Ellers medfører den nye lov kun forøget bureaukrati, administration og uklarhed omkring finansieringen i fremtiden.

Selve idéen med at sænke bruttoydelsen ved hjælp af 100% statsgaranti er god. Men indførelse af en statslig forretning på differensrenten vil give støj, suboptimeringer og diskussioner fremover.

I betragtning af, hvor voldsomt staten gældsætter Landsbyggefonden, er det påfaldende at staten nu også indfører et nyt bureaukrati, alene for at undgå at Landsbyggefonden opnår en mindre fordel ved de statsgaranterede lån.


(Sven Christensen) #11

Der er mange initiativer rundt om i landet, der på en eller anden måde reagerer på regeringens politik på det almene boligområde. Men der mangler en ordentlig organisering af de mange græsrodsinitiativer. Hvis vi ellers kan finde de organisatoriske kræfter i Alternativet er det en oplagt mulighed for os.

Vi burde kunne tale om ordentlige løsninger, som vi ved virker:

  1. Ordentlig finansiering, så de almene huslejer kan konkurrere på lige fod med andre boligformer. Det kunne være en støtte til lån, der ligner værdien af rentefradraget for private boliger.

  2. Reel demokratisk indflydelse på økonomien, så beboere, boligafdelinger og boligselskaber selv kan tage ansvar. Det kan de faktisk ikke i dag, når staten via Landsbyggefonden konfiskerer og særbeskatter friværdien i de almene boliger. Og når staten faktisk tjener milliarder på en negativ ydelsesstøtte og driver en lukrativ forretning på almene boligers belåning.

  3. Solidarisk fordeling af huslejerne mellem boligafdelingerne i de enkelte boligselskaber.

  4. En målrettet offentlig indsats for beskæftigelse, uddannelse og integration, er ikke kun en mangel i nogle enkelte boligområder, men især synlig i disse. Det kan gøres meget bedre. Når der sker en langsigtet og vedholdende indsats, så virker det også, til gavn for borgerne og samfundet.

Men intet kan lade sig gøre så længe den politiske samtale går ud på at placere årsagen til alle problemer på enkelte minoriteter, og så i øvrigt bruge et sprog, som gør alting sværere. Så vi skal først og fremmest have ændret den nuværende retorik fra regering og medier. Det gør vi nok bedst ved at blande os i debatten, og holde en rimelig tone.


(Christine Madsen) #12

Tak for dit engagement og for at dele din store viden, Sven. Der er LANGT imellem de, der kan forklare økonomien bag dette.

Den igangværende poltik og lovforslag om de almene boliger er uhyggelig læsning. Der vedrører

  • boligpolitik,
  • socialpolitik,
  • integrationspolitik,
  • nærdemokrati
  • retssikkerhed - samt ikke mindst
  • Grundloven og
  • det grundlæggende demokratiske princip om lighed for loven (Lighedsgrundsætningen).

Der er foreningsfrihed i Grundloven. Som i alle egentlige demokratier. Det er noget af det, der adskiller et demokrati fra et totalitært styre.

Der er også forbud imod særskat i Grundloven.

Men regeringen og dens aftalepartnere er på vej med tyveri af frivillige selvejende foreningers kollektive ejendom samt særskat for almene beboere. Det er sådan, de vil financiere deres “Ghettopakke”.

Man tager fejl, hvis man tror, at de politiske indgreb kun er rettet imod et mindretal af mennesker med anden etnisk herkomst - og et mindretal af boligområder med fattige beboere. NEJ: Det er et angreb på hele den almene sektor - og på denne sektors årelange traditioner for nærdemokrati og 4-sektorvirksomhed.

Men 4-sektor-virksomheder som de almene boligorganisationer kan ikke fungere, hvis deres KOLLEKTIVE formue og fremtidige indkomst frit kan stjæles af en af aftalepartnerne. I dette tilfælde af et flertal af Folketinget.

Jeg beder ALLE, der læser dette om at læse den politiske
aftale-om-initiativer-paa-boligomraadet-der-modvirker-parallelsamfund
imellem regeringen og dens forligspartier: Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti samt Socialistisk Folkeparti. (Alternativet og Enhedslisten er de 2 eneste partier, der ikke er med).

I kan finde den her:
https://www.trm.dk/da/politiske-aftaler/2018/aftale-om-initiativer-paa-boligomraadet-der-modvirker-parallelsamfund

Hvis linket flytter sig, så kan I finde aftalen her:

AFTALETEKST 9maj 2018 endnu.pdf (148.8 KB)

Regeringen og dens aftalepartnere promoverer sig på at de vil bekæmpe “utryghed, kriminalitet og integrationsproblemer i Danmark”.

Financieringen af aftalen rammer som nævnt hele den almene boligsektor og alle almene beboere i Danmark: 20,5 % af boligmassen og over 1 million mennesker.

Indgrebene i aftalen er rettet imod boligorganisationer og beboere i almene boligområder, som regeringen benævner som Ghettoer og som udsatte boligområder.

MEN:

  1. Det har i årevis været lovfæstet, at kommunerne har mindst 25% anvisningsret til almene boliger. Derfor er stat og kommuner medansvarlige for beboersammensætningen i de socialt belastede områder.

  2. Det er et ubegrundet postulat, at flertallet af disse områder skulle være utrygge områder at bo i.

  3. Der er kun væsentlig kriminalitet i 2 ud af de 22 områder på Regeringens seneste såkaldte Ghettoliste.

  4. Der er erfaringer for, at boligsociale indsatser i socialt belastede boligområder nytter.

  5. Der findes ingen evidens for, at regeringens og den aftalepartneres metoder skulle kunne medvirke til at opnå de ønskede mål.

  6. Metoderne i den politiske aftale og lovforslagene medfører uanet ressourcespild og milliard-store omkostninger.

I kan finde link til den såkaldte “Ghettoliste” pr. 1/12-2017 her:

https://www.trm.dk/da/nyheder/2017/ghettolisten-2017

Hvis linket flytter sig, så kan I finde den her:

Ghettolisten 2017 rettet.pdf (246.6 KB)


(Christine Madsen) #13

"Ghetto"-pakken blev vedtaget. Den er nu en del af almenboliglovgivningen. Hvad er konsekvenserne?

Her er virkeligheden i Mjølnerparken. Klik på linket til Sikandar Siddiques indlæg i Jyllandsposten

Ghettopakken virker stik imod hensigten


Svært at føre en intern debat her på siden