Afskaffelse af rollen som politisk leder

Forslagets tekst

Forslaget ændrer i landsvedtægterne, så alle paragraffer omhandlende politisk leder slettes helt, hvis de kun omhandler politisk leder. Hvis politisk leder er nævnt i forbindelse med andet, så slettes betegnelsen alene.

Dette forslag er på idé-stadiet og vil helt sikkert ændre sig.

Udfordring forslaget skal løse

Betegnelsen “politisk leder” ikke brugbar i en organisation som Alternativet, hvor vi alle er med til at beslutte og udvikle politiken.

Potentielle ulemper ved forslaget

  • der kommer til at mangle en person til at profilere partiet i medierne.
  • forslaget skaber splittelse, når det er stillet så hurtigt efter første rigtigt demokratiske valg af politisk leder.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Forslaget er under udvikling og dette afsnit bliver færdigskrevet, når udviklingen af forslaget er afsluttet.

Forslagsstillere

  1. Thomas Huulbæk Titanium

Status på forslaget

Status: Idéer til forslag

Forslaget er under udvikling. Når det er færdigudviklet, kan forslaget skrives færdigt og komme i høring. Du kan debattere og følge forslaget på Dialog.

2 Likes

Jeg tænker ikke vi er klar til den dialog endnu
Vi har for første gang skiftet PL, vi skal lære af det, vænne os til, se det an.

Jeg vil forslå at vi ikke laver den slags ændringer i år. Vi har ikke den fulde indsigt og vi mangler at udvise tålmodighed og lade det udvikle sig.

Jeg håber sådan at vi får et landsmøde hvor vi ser på de lokale dele, lokalafdelingerne, blive klar til KV21 osv.

3 Likes

Hej Thomas,

Jeg tror ikke Alternativets medlemmer er klar til at håndtere en organisation uden en udnævnt leder. Det kræver rigtig meget af medlemmerne, hvis en organisation skal være så decentral og selvstyrende. Vi har medlemmer med vidt forskellige baggrunde, og det vil hurtigt med, at centrale beslutninger bliver taget uden for formelle beslutningsrum, hvilket giver uklarheder, støj og utilfredshed.

Jeg tror første skridt mod en mere decentral struktur og et system der ikke så traditionalt, er at være skarpe på at dele opgaverne ud på forskellige personer i organisationen. Det kræver, at der debatteres og defineres nogle brugbare rammer som de valgte kan agere indenfor.

Jeg kunne godt forestille mig, at vi først omstrukturer lidt:

Øverste myndighed er naturligvis fortsat vores landsmøde.

En politisk landmødevalgt leder der primært har til opgave er være ansigt udadtil og sidste ende står til ansvar for offentligheden, for alt det der sker i vores organisation og parti.

En landsmødevalgt leder/tovholder for politisk forum der har opgaven og ansvaret for at politisk forum fungerer.

En landsmødevalgt organisatorisk leder/tovholder der har opgaven og ansvaret for at udvikle organisationen og bevægelsen.

Så kunne man jo forestille sig, at personerne der stillede op til de tre poster skulle stille op som trioer - istedet for enkeltpersoner - blandt andet fordi, at de tre personer der så står med det øverste ansvar skal kunne arbejde tæt sammen.

Som det er nu, syntes jeg der stilles nærmest umulige krav til vores politiske leder. Primært fordi der er så forskellige forventninger og forhåbninger til rollen. Det kræver selvfølgelig, at vi allesammen bakker op lige nu, men også tænker på, om det er realistisk, at en person kan udfylde så mange roller på en gang.

Jeg tror det vil være mere langtidsholdbart, hvis vi helt formelt får fordelt opgaverne lidt - men det er en lang snak. Og godt vi er startet.

Bedste hilsner,
Jan K

3 Likes

Men det kan godt være, at det bare er mig, der ikke har forstået det: Hvad er det for et mandat den politiske leder har?

Vil det ikke være forperson for HB eller talspersonen for HB?

Det lyder som en god idé. Jeg kan selv bedst lidt selvkonstituerende organer, så vidt muligt :slight_smile:

Så kunne man jo forestille sig, at personerne der stillede op til de tre poster skulle stille op som trioer - istedet for enkeltpersoner - blandt andet fordi, at de tre personer der så står med det øverste ansvar skal kunne arbejde tæt sammen.

Helt enig i den betragtning. Der ligger store muligheder generelt i organisationen, hvis vi kan fokusere (og stemme) på velfungerende grupper kontra enkeltpersoner.

Jeg tror også bare, at jeg simpelthen har meget svært ved at tage ordene politisk leder i min mund. Medierne kalder selvsamme for forperson, af gode grunde – politisk leder lyder bare så old school på den trælse måde. Det var fint med Uffe, fordi det var lidt ala “ja, selvfølgelig, nu klapper vi lige og hujer” men efterfølgende… nej, jeg kan ikke rigtigt…

Jeg har også altid foretrukket, at HB konstituerer sig selv med forperson i stedet for, at landsmødet vælger. Jeg synes, det giver meget bedre mening.

Vi skal huske at en politisk leder også har en funktion i Folketinget. Vores leder er lige pt afskåret fra at deltage i nogle ting i Folketinget, da hun ikke sidder derinde.
Mvh. Jeanette Dahl

1 Like

Jeg forstår; for mig betyder det organisatoriske bare alt, fordi det er dét, der definerer demokratiet i Alternativet.

2 Likes

Men det behøver det ikke at være. Alternativer:

  • vi kan stemme om, hvem vi peger på
  • vi kan pege på en kandidat uden for alle partier
1 Like

Ja, jeg tror heller ikke, at vi bliver enige lige med det samme :slight_smile: Min pointe er bare, at der kan være mange forskellige, måske mere progressive bud, på statsministerkandidater, som kan være samlende blandt andet i karakter af ikke at være medlem af et parti.

Det har ikke så meget direkte relation til mit forslag (måske lidt), og det har været oppe at vende et par gange tidligere:

1 Like

Hej Thomas,

Den politiske leders rolle og mandat er jo svært at forstå, fordi rollen ikke er defineret. Uffe definerede selv rollen.

Helt formelt er vi ikke blevet enige om noget indhold i rollen for den politiske leder. Det eneste der ligger fast er, at den politiske leder sidder i den daglige politiske ledelse. Den politiske leders mandat er altså ikke reguleret formelt, og hviler i høj grad på det uformelle, antagelser og nedarvet praksis fra andre partier for hvad en partiformand er.

Vores forperson for hovedbestyrelsen er jo ikke ( ihvertfald nu) ansigtet udadtil for Alternativet. Hvis noget går galt i Alternativet er det Josephine der står på mål i offentligheden - det er sådan det fungerer. Den formelle virkelighed er så, at Josephine ikke kan indgå en eneste juridisk bindende aftale på vegne af Alternativet - det er kun forperson, kasserer og et medlem af hovedbestyrelsen der kan det. Men den formelle virkelighed er ligegyldig i politik og offentlighedens øjne.

Og så er jeg helt enig i din afstand til ordet politiske leder - jeg syntes også det stinker af totalitære systemer. Men i stedet for at finde på et nyt navn med det sammen, skal vi nok finde ud af forme rollen. Så kommer der nok et bedre navn.

5 Likes

Ja, hvis vi omdøbte rollen til politisk talsperson, så ville jeg være ombord. Det ville passe både til rollens formelle magt og Alternativets politiske kultur.

Jeg ved så ikke, om der så skulle være direkte valg eller ej.

God idé med konkurrence. Navnet afspejler rollens tyngde, så det ville også være med til at definere rollen ud over de lidt vage vedtægter.

2 Likes

Forslag:


Manager


1 Like
  • politisk talsperson
  • politisk forhandler
1 Like