Torsten Gejl bliver i Alternativet
Efter den seneste tids uro og omvæltninger i Alternativet, er det helt fantastisk dejligt at kunne bringe en god nyhed.
Torsten Gejl har efter nogle dages betænkningstid og tætte samtaler med vores nye politiske leder Josephine Fock, endelig besluttet, at han bliver i Alternativet.
Torstens beslutning har kæmpe stor betydning for, hvordan vi som Alternativet kommer ud af denne krise, og hvordan vi fremover kan og skal spille en afgørende rolle i samfundet og på Christiansborg.
Læs artiklen herunder, hvor du kan finde mere om baggrunden for beslutningen, og hvordan Torsten og Josephine fremover vil arbejde sammen i Folketinget.
Vi siger tak til Torsten - og tillykke til Alternativet
Vi er Alternativet
Aflysning af års- og opstillingsmøde den 22. marts
På grund af de omfattende krav og anbefalinger fra myndighedernes side vedr. Coronavirus-situationen, er vi desværre nødt til at aflyse vores møde den 22. marts.
Det er vigtigt, at vi mødes inden længe, får set hinanden i øjnene og snakket tingene igennem, men vi må væbne os med tålmodighed, og afvente hvordan situationen udvikler sig i Danmark. Vi anbefaler jer at snakke sammen lokalt indtil da, eller ring til storkredsen/Bente på 60861333.
Josephine beklager også, og glæder sig til at vi kan lave en ny aftale, om at mødes med os i Nordjylland. Se Josephines nyhedsbrev her.
Vi indkalder til et nyt Års- og opstillingsmøde, så snart der er grønt lys igen.
Pas god på jer selv og hinanden derude.
De bedste hilsner
storkredsbestyrelsen