Byggesektoren er en af de tunge CO2-belastende sektorer. Beton og mursten, glasuld, fliser etc. bruges der enorme mængder energi på at producere og transportere. Biologiske materialer fungerer modsat som CO2-banker. Altså: så længe de ikke bliver brændt eller komposteret er det kulstof de er opbygget af lagt “på lager”. De vejer ofte mindre end de sten/sandbaserede byggematerialer, og derfor bruger de mindre CO2 ved transport. Og endelig giver de (ved korrekt konstruktion af en bygning) et bedre indeklima for brugerne.
Grøn omstilling kræver, at vi forbrugere ændrer adfærd. At afgiftsbelægge sten/grus-materialer ændrer prisforholdet mellem de 2 grundtyper - og vil få os til at efterspørge mere træ/hamp/tang/halm baseret og mindre tegl og beton. Men det vil ikke gøre byggeriet dyrere - blot få flere til at få øjnene op for fordelene ved biomaterialer.
Derfor skal der lægges CO2-afgifter på de sten/sand-baserede byggematerialer. Afgifterne kan reduceres forholdsmæssigt, hvor producenten kan dokumentere, at der er brugt vedvarende energi til fremstillingen.
Afgifter på NYE sten/sand baserede materialer vil også gøre det mere attraktivt at genbruge og genanvende nedrivningsmaterialer fra gamle bygninger til at bygge nyt af ( og de koster jo ikke CO2 forbrug en gang mere).
Rent sikkerhedsmæssigt er der allerede lavet anvisninger på byggeri med biomaterialer, så det overholder sikkerhedskrav - så det behøver ikke være en bekymring. Og etagebyggeri i træ er også godt igang - bl.a. gennem danske tegnestuer.
Afgifter vil selvsagt ramme den etablerede industri (f.eks. Aalborg Portland) men til gengæld få andre virksomheder til at vokse. Så samfundsøkonomisk er afgifterne grundlæggende neutrale.