Vi skal udvikle et afgiftssystem hvor landbrugets eksternaliteter indregnes på en hensigtsmæssig måde, der tager højde for dynamikkerne mellem producenten og forbrugeren.
Vi vil se på mulighederne for at indføre afgifter på udledninger af lattergas, metan og CO2, som i dag ikke er beskattet.
Hvordan forslaget er udarbejdet
Landbrugs-POLA I København d. 10. april 2016 og LandbrugsPOLA i Århus, d. 8. maj. 2016.
Problemet med et forslag, som dette er at det internationale marked for billige fødevarer giver ikke pladst til at hæve afgifter på dansk landbrug. Ingen vil de borgerlig spille kortet: Konkurrenceevne i forhold til vores nabolande!
Forbrugerne må og skal betale mere for fødevarer i hele EU, i virkligheden bør der stå:
Alternativet vi i EU arbejde for at “landbrugssektoren skal trans…” osv
Vi bør nok satse ad omveje til at komme i mål med dette, fx ved at fremme økologi og miljørigtigt landbrug i DK. PÅ den måde kan landmænd få en merpris for vores eksporterede fødevarer og det er lettere at få landbruget væk fra kemisk industriel tankegang. 80 % af vores produktion går til eksport.
Afgifter kan i nogle tilfælde være OK, men jeg må give Niels-Poul Dreyer ret i det, som han skriver. En ting, som er vigtig, i forhold til at begrænse drivhusgasser, er at vi satser meget mere på hjemmemarked og nabolande, og stopper med at eksportere om på den anden side af kloden.
Jeg synes dette forslag skal skrives om så det bliver mere klart/skarpt. Jeg er klar over, det drejer sig om beskatning/afgifter på drivhusgasser, men selvom jeg har en naturvidenskabelig /jordbrugsfaglig baggrund, ved jeg ikke hvad der menes med f.eks. “I forbindelse med jordens kuloptag” i punkt 3.
Forslaget søger lige nu opbakning fra i alt 50 medlemmer.Hvis det får opbakning indenfor tidsfristen, så kommer det i det de politiske katalog til løbende validering af alle medlemmer.
Jeg tilslutter mig også de tidligere kommentarer og vil tilføje, at især udtrykkene “landbrugets eksternaliteter” og “dynamikkerne mellem producenten og forbrugeren” kan uddybes og gøre mere foreståelige for selv de læsere, som ikke har særlig stor kendskab til problematikken omkring landbrugets forurening og især dets rolle i forbindelse med drivhusgasudledninger. Kan det fx ikke forklares, hvorfor lattergas og metan nævnes i forslagets tekst?
jeg måtte google eksternaliteterne!
Har ikke selv nogen berøring med landbruget, ej heller med det dertil hørende fagsprog. På forhånd mange tak for en bedre forklaring til alle ignoranterne om et forslag som dette, der - hvis jeg altså har forstået det rigtigt - er så vigtigt for os alle!
