Ja, det er meget muligt - vil jeg mene - at den danske folkekirke ville blomstre, hvis den blev fri af statens kvælertag og skulle klare sig selv økonomisk.
Hvad kunne de statsuddannede præster mon ikke finde på, hvis de alene skulle leve af menighedens kontingent - og ikke var spærret inde i stive regler 
I dag er det biskopperne - ikke etisk råd - der bestemmer hvordan der kan forholdes med afdødes aske. Biskopperne har f.eks. bestemt, at man kan dele asken og sprede den ene del over havet, mens den anden del nedsættes på en kirkegård, eller som Prins Henriks, på privat jord.
Biskopperne tillader også, at asken deles hvis den ene del skal nedsættes i udlandet og den anden del nedsættes i Danmark.
Derimod tillader biskopperne ikke, at en aske deles, hvis formålet er, at den skal nedsættes på 2 kirkegårde i Danmark.
Et andet eksempel på biskoppernes logik er, at de ikke gav tilladelse til, at asken af et dødfødt barn, efter forældrenes ønske, kunne spredes over havet. Biskoppens argument var, at barnet, som dødfødt, ikke selv kunne have ønsket at fremsætte ønske om at asken blve spredt. Biskoppen mener at dettte er et krav efter gældende lov og derfor blev der givet afslag.
Det er også umuligt at få tilladelse til at anvende en del af asken til smykker og lignede som det bruges i de fleste af de lande vi normalt sammenligner os med.
I et mulitkulturelt samfund er det ikke rimeligt at alle er afhængig af præster og biskoppers afgørelser, når de afgår ved døden.
Iflg. medlemskabsloven for medlemmer af folkekirken, har et medlem krav på kirkelig betjening til at afholde en begravelse på et tidspunkt hvor kirken/ kapellet er ledig. Planlægning af en begravelse efter de pårørendes ønsker bør rydde kalenderen for andre arrangementer der kan ændres eller afholdes andre steder end i kirken - herunder også Konfirmationsforberedelse. Iøvrigt foregår forberedelsen vist kun sjældent i kirken og derfor er argumentet ikke korrekt.
Debatten her er 5 år gammel. Måske er det ikke aktuelt at tage den op.
TRO
Efter nogle år i Grønland har jeg et anderledes syn på tro og kristendom.
95 % af alle grønlændere opfatter sig, når de bliver spurgt, som kristne. (Hvad skulle jeg ellers være?)
Tro er for dem ikke noget, man synes eller mener sådan rent personligt, og derfor er trosfrihed noget andet.
Når jeg diskuterer med ateister, sker der af og til to ting:
- De bilder sig ind, jeg tror på et eller andet “overnaturligt” og “humbug”. Hvis jeg benægter den opfattelse, fastholder en pæn andel, at så står de af. I det stille bilder de sig ind, jeg bare som tosse forveksler den sande fysiske virkelighed med mine tossede indbildninger.
Det er lidt ærgerligt, for jeg har gode venner iblandt.
Jeg spørger dem ofte: “Hvad er det, du ikke selv tror på?”
2: Nogle siger så: “Jamen, religion og tro er jo bare noget, mennesker har fundet på.”
Hvilket jeg straks bekræfter. Selvfølgelig er Biblens tekster, salmerne osv. udelukkende menneskelige historier og beretninger. Der er ikke andet. Det handler om mytologi, narrativer. Navnlig om kærlighed hvor den kommer fra, livets mening, livet før og efter døden, osv.
Menneskerne i forskellige kulturer har fundet på så meget, som sker udenfor den fysiske virkelighed: Matematik, logik, videnskabelig metode, alfabetet. Vores redskabsrum, kantske kategorier.
Ser man tro på den måde, kan man åbne for samtaler om, hvor ens eget værdigrundlag stammer fra. Det er jo næppe noget, jeg sidder alene og finder på i Sønderborg. Det internaliseres, og der er efter min mening en mere kompliceret sammenhæng mellem ens egne værdier og værdierne i det omkringliggende samfund.
Luther - vi kan jo håndplukke i hans tekster - skrev som modstykke til en katolsk kirke, der underkendte folks vilje overhovedet, om “den trælbundne vilje”. Dvs. at frisættelsen til den frie tanke og delvise frie vilje kræver refleksion, efterænksomhed, overvindelse.
KIRKEN OG DEN AUGSBURGSKE FRED
Oldkirken var revolutionær, politisk oprørsk. Jesus blev korsfæstet som social og politisk oprør mod en ordnet verden, der blev ledet af en hyklerisk overklasse. Der var en institutionaliseret kirke, samlet omkring templet og overholdelse af love og ritualer.
Oprøret med den katolske kirke efter reformationen førte til cujus regio, en ordning, hvor fyrsten bestemmer kirkens retning. Der er altid en dunkel sammenhæng mellem den ledende kirkelige instution i samfundet og det politiske system. Sammenhængen er latent. Biskopper eller menighedsråd har tilsyneladende ingen politisk direkte magt eller indflydelse.
Definerer man politik som “summen af de handlinger og handlingsaspekter, der har relevans for den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund” (Easton, D) så er det jo spørgsmålet, om ikke kirken påvirker samfundets værdier på en latent, autoritativ måde?
Det synes jeg, andre kan mene noget andet.
Fordelen for mig at se ved kirken er ikke, at den har særlig stor autoritativ magt. Egentlig tværtimod. Når det gælder, er den der ikke., Under 2. verdenskrig tilpassede den sig stort set nazismens undertrykkelse uden at kny, og i kampen for universel lighed mod racehad og for ordentlig behandling af fremmede er kirken ikke ligefrem frontkæmper.
Vi ser også mange menighedsråd modarbejde den grønne omstilling ved at forpagte jorden til konventionelt landbrug eller modsætte sig vindmøller.
Der er i kirken også andre bevægelser, men det er vel at røre rundt i grøden?
Kirken fylder et rum ud i den danske kultur, og de fleste af os er efter min mening kristne, hvad enten vi ved det eller ej.
Personligt har jeg ofte tænkt på kirkens bestemmelse om valgmenigheder som et muligt arnested for et nyt kristent og politisk oprør. Det er så indenfor folkekirken og på et luthersk bekendelsesgrundlag.
Hvis man vil adskille kirke og stat, så må man vel også ville konsekvenserne? Og hvad bliver de?
Kirken og samfundet er bestemt stadig en debat værdig. Har fornyligt igen læst “I vægstens vold” af Ole Jensen. Som skriver om den kristnetro i forhold til natur/biodiversitet og vækst, ikke kun økonomisk men også forbrug af ressourcer. Biblen er skrevet for ca 2000 år siden og refererer til en helt andet tid og med en natur i rimelig god balance, derfor opfordre Ole Jensen til at vi revurderer kristendommens syn til det der er behov for i dagens verden.
Det tyder på det er muligt at få den debat igang. Har kontakt til en af de lokale præster i Nyborg Sogn, som gerne vil være deltagene i åben dialog om et nyt natur og ressource syn med kirken/kristendommen som udgangspunkt.
1 Synes om