Adskille kirke og stat

Politikområder Religion og Kirke
22

Som antropolog mener jeg at både “danske” børn (født i en kristen familie) og f.eks. jødiske og muslimske børn på en måde lider overlast af faget kristendom i folkeskolen. Og det mener jeg jo selvfølgelig udfra et grundprincip om at religiøsitet er et personligt anliggende og ikke hører til i vores institutionsfællesskab.

De danske børn “lider overlast” i den forstand at de fratages muligheden for at lære om alle verdens religioner ud fra et afbalanceret verdenssyn (også gerne ud fra et dansk historisk perspektiv - det er der ikke noget i vejen for).
For muslimer og jøder m.fl. er udgangspunktet grundfæstet i Kristendommen (istedet for en generel værdineutral religionshistorie) et meget klart signal om at Danmark og danskere sætter Kristendommen højere end andre religioner. Og det synes jeg er uheldigt. Der skal være plads til alle i min optik, og derfor vil det være bedre om man ligestillede alle religioner i en undervisningsform der tager udgangspunkt i menneskets kulturelle og sociale historie.

3 Synes om
23

Du Skriver: ”Det jeg hører dig sige er, at danske børn skal modtage oplæring i kristendom fra 1. klasse for at kunne læse og forstå dansk litteratur a la Hyrder, når de kommer i gymnasiet”.

Ja, jeg forstår, hvad du mener, og jeg forstår din indvendig. Og H.C. Andersens eventyr er bibelsk inspirerede, men det er jo ikke for at afdække det, at man fortæller børn hans eventyr. Jeg giver dig ret i, at det ikke var nogen god begrundelse.

Tilbage bliver, at de bibelske fortællinger i sig selv er spændende fortællinger, der går lige ind hos børnene. De er også rigtig gode at tale ud fra i forhold til, hvordan vi lever livet med hinanden. Og alle ved, at børn ikke skal være ret gamle, før de spørger, om der findes en gud. Altså de har en umiddelbar undren og nysgerrighed over for tilværelsens store spørgsmål, og derfor taler de bibelske fortællinger direkte til dem, og de inspirerer i den grad til deres fantasi og forestillingsevne.

Det springende punkt er, hvordan man taler med børnene om de bibelske fortællinger. Som forældre kan man jo helt selv bestemme.

Som lærer, svarer jeg altid, at nogen tror på gud, andre gør ikke. Man kan selv bestemme, hvad, man tror på. Så spørger de ALTID. Tror du på gud, og til det siger jeg, at det jeg gør, men at gud for mig ikke er en gammel mand med hvidt skæg, der sidder i himlen. Jeg tror på gud, forstået som at kærligheden er i verden. Med hensyn til de bibelske fortællinger siger jeg imidlertid også, at de er opdigtede historier, og at jeg f.eks. ikke tror på, at verden blev skabt på 7 dage, eller at Adam blev lavet af et stykke ler, som gud pustede livsånde i, MEN, siger jeg, fortællingerne kan alligevel godt rumme sandheder om tilværelsen, f. eks. at livet på mange forskellige måder udspiller sig i en kamp mellem det gode og det onde.

Du skriver: ”men behøver ikke Samfundsfag før 8. klasse 3-4 år før de bliver myndige og får stemmeret.”

Her synes jeg, at jeg svarede med historiefagets indhold fra og med 3. klasse.

Du skriver: ”…dels forlader danskerne religion i hobetal.”

Ja, det er rigtigt, at der er flere og flere, der forlader deres medlemskab af folkekirken. Mon ikke der nu er omkring 75% af den danske befolkning, der er medlemmer af folkekirken mod tidligere omkring 80%.

Men jeg er ikke sikker på, at de alle forlader medlemskabet, fordi de afviser kristendommen. Jeg tror, at mange synes, at kirken er blevet for sekulariseret. I dag kan der foregå alt muligt i kirken, lige fra spaghetti-gudstjeneste til vielse af homoseksuelle. Det er de utilfredse med og danner så deres eget trossamfund.

Selvfølgelig er der også nogle, der melder fra, fordi de frasiger sig al religiøsitet, og det kan sagtens være, at der også er flere og flere, der gør det, på det grundlag. Samlet bare for at sige at faldet i medlemskabet i folkekirken kan have mange forskellige årsager, mener jeg.

Og det kan åbenbart også svinge:

25. februar 2015 (Danmarks statistik, 25. februar 2015:
Udmeldelser af folkekirken, der i 2012 lå meget højt, er i 2014 faldet til samme niveau som i 2008.

24

Spændende debat. Kan se den lige nu meget omhandler Kirkens indflydelse i skolen. Jeg mener at vi skal bevare religionsundervisning. Vi bør nok tage den mere filosofiske indgangsvinkel lidt tidligere dog. Vi bør også undervise i en bredere forståelse af religion.
Mht. til Stat og Kirke. Tro jeg det er vigtig at Kirke og Stat vedbliver med at være som den er lige nu. Der er rigtig mange gode synspunkter i forhold til Kirkens særstatus, og nogle af disse bør der også gøres op med.
Specielt
registrering af nyfødte og navngivning skal være statsligt anliggende ikke Kirkeligt.
Kirken skal følge gældende lov om miljø og lokalplaner.
Den Kristne tro skal ikke have særstatus i folkeskolen.
Men jeg tro det er vigtigt lige nu, at vi ikke roder i vores fælles kristne værdier. Det handler om vores kulturarv. Og jeg er helt sikker på, at dette ville være meget usmart, både menneskeligt og politisk at begynde at frasige sig folkekirken, som en del af Alternativets politiske linje.
Det er rigtigt at hvis man er døbt i folkekirken og ikke melder sig ud, så betaler man kirkeskat. Men det er altså ikke noget stort problem at melde sig ud af folkekirken og undlade at betale den 1 % til kirken. Det står alle frit for. Jeg har selv meldt mig ud af folkekirken, da jeg ser mig selv mere som et spirituelt menneske end et religiøst menneske.
Folkekirken er en meget stor del af vores fælles bevidsthed, og tjener klart et formål. Jeg for en, mener ikke at Danmark er rede til at tage diskussionen om adskillelse af Stat og Kirke og jeg ser absolut ingen grund til, at Alternativets bestræbelser på bæredygtighed, økologi, ny politiks kultur og iværksætterig, skal forplumres af hvorvidt Kirke har en berettigelse i dagens Danmark.

2 Synes om
25

man betaler stadig som ikke medlem af folkekirken, præsternes løn og statsstøtten til kirken er betalt af alle skatteyder, personligt er jeg imod dette da jeg ikke er medlem af folkekirken

4 Synes om
26

På kirkeministeriets hjemmeside kan man bl.a.læse følgende under bestemmelser for udmeldelse af folkekirken:

Når man ikke er medlem af folkekirken, skal man ikke betale kirkeskat. Det er bl.a. af den grund vigtigt, at en udmeldelse bliver registreret i CPR. Hvis man ikke er medlem af folkekirken, og der alligevel på papirer fra skattevæsenet står, at man skal betale kirkeskat, skal man henvende sig til skattemyndighederne for at få fejlen rettet.

Bringer det nyt i debatten? Jeg er ikke selv så meget inde i det.

27

dette er rigtigt men da præster er Stats ansatte betaler ikke medlemmer af folkekirken til disse

28

Ok, og tak for den oplysning. Jeg kan godt se, at det virker urimeligt.

29

Jeg har flyttet mig lidt i debatten. Jeg forstår bedre modstandere af folkekirken som statskirke.

Jeg gør mig den forestilling, at det var Dansk Folkepartis værdigrundlag, som var statsstøttet og indført i ”Den danske grundlov”, og hvis stab af folk, jeg skulle betale lønninger til.

Jeg ville protestere voldsomt.

På lignende måde må ”ikke-kristne” og mennesker med et livssyn forskelligt fra det kristne have det. Jeg kan godt forstå, at det af dem kan opleves som en enorm provokation at skulle betale til præste-og biskoppelønninger.

Men når det er sagt, mener jeg, det må være rigtigt at sige, at kristendommen vedtaget som statskirke (nu for mange år siden) byggede på en demokratisk vedtagelse i og med, at Grundloven er vedtaget på et demokratisk grundlag.

Imidlertid står et samfund ikke stille, og som det ses og mærkes alle steder, foregår der en sekulariseringstendens forstået som et – fra flere og flere - påtrængende ønske/krav om, at stat og kirke skal adskilles med det slående argument, at religioner skal ligestilles, ingen religion skal have fortrinsret.

Den fulde konsekvens heraf har vores broderland, Sverige, truffet ved nu og for nylig at have adskilt stat og kirke.

Vedrørende Alternativets politik

Som jeg forstår Alternativets kernesynspunkter, et det en central tanke, at politik bygges på grundlag af den enkeltes meninger og synspunkter, som det sker i Politiske Laboratorier, hvor den enkelte gives mulighed for at være medskaber af Alternativets politik. På det grundlag, synes jeg, det må være helt i tråd med Alternativets politik at svare, at adskillelse af stat og kirke skal til folkeafstemning.

Og vedrørende tanker om demokratiet i forhold til en folkeafstemning på området

Som jeg ser det, har den demokratiske statsform fordele og ulemper. Fordelene er åbenlyse. Ulemperne vedrører, at det er tilladt at afgive sin stemme på et uoplyst grundlag. Det kan være, at man ikke er blevet oplyst nok om det, der stemmes om, eller det kan være, at man ikke har gidet at sætte sig ind i valgemnet. Eller man stemmer blot på grundlag af sine fordomme. Sådanne afgivne stemmer får medindflydelse på den politik, der vedtages. Demokratiets svar på det uheldige fænomen kan kun være, at det så må gøre sig yderligere umage med at oplyse folket.

Og om det repræsentative demokrati:

Det repræsentative demokrati bygger også på den enkeltes synspunkter. Det er den enkelte, der bestemmer, hvem der skal sidde i de forskellige repræsentative udvalg, som det sker, når vi vælger politiske partier, der skal repræsentere vores synspunkter. Og medlemmer af et repræsentativt demokrati tillades også at afgive deres stemmer på ovennævnte uheldige grundlag. Afstemning i et demokratisk samfund foregår ved hemmelige valg.

Vedrørende kirken adskilt fra staten:

Jeg har altid følt mig draget af Kierkegaards kritik af statskirken for kristendommens egen skyld.
Kierkegaards kritik gik blandt andet på:

  • at det får konsekvenser for forkyndelsen, at præster og biskopper er sikret en løn med statskirken.

  • at staten passificerer og ufarliggør kristendommen ved at putte den ind i en borgerliggjort og statslig ramme.

  • I tråd med ovenstående og sagt af Kierkegaard til daværende biskop Mynster: ”Det er lettere at bære korset på brystet end på ryggen.”

                                         (Kierkegaards kritik er frit gengivet af mig)

Mit supplement til Kierkegaards kritik:

Kristendommen insisterer i sin egen forståelse, dvs. med Jesu forkyndelse, IKKE på at være statskirke. Det centrale i kristendommen er det glade forkyndelsesbudskab, som ikke er betinget af at skulle runge i et statsligt regi.

Anderledes med Islam som i sin selvforståelse vil være både kirke/moské og stat med Sharia-loven.

Heldigvis sker der for tiden demokratiserings-tendenser også inden for Islam, men her og nu synes jeg godt, man kan være lidt utryg ved hvilke kræfter, der får overtaget i Islam - og også set i forbindelse med, at der kommer flere og flere muslimer, moderate såvel som ikke moderate, vil jeg tro, til landet.

Jeg er godt klar over, at disse tanker om Islam blot tangerer debatemnet her, men jeg synes, det også er en vigtig debat at tage i Alternativet. Jeg kunne jo selv bare slå det op som emne.

1 Synes om
30

det er ikke alle der tro på islam der tolker at moske skal være stat med Sharia-lov, det er et bilde der skabes af TV.

er selv asatro dvs. jeg tro på vores gamle guder som Odin, tor osv.

og jeg forventer ikke at kristne skal betale til “min” tro eller nogle anden tro end det de selv tro på.

men jeg anerkender også at Kirken her hjemme gør meget for de udsatte i vores samfund og de gør et godt job for dem.

det er bare meget farligt at forbinde Islam med Sharia-loven da det er fortolkninger af koranen, lidt lige som de mandlige præster her hjemme der nægter at give hånd til kvinder der er præster, da det også er en fortolkning af hvad der står i biblen.

ps. undskylder lige for evt. stave fejl, men sådan er livet for en ordblind

pps. det er ikke sammenhængne det jeg skrev der men er mega træt

31

Gå man meget langt tilbage i tiden FØR “stat og kirke” var der ingen adskillelse imellem “det hellige og det verdslige” og den egentlige menneskelige viden om “det hele” var indbygget i de mange kulturelle mytologiske fortællinger om Skabelsen og om hvordan menneskene indgik i denne skabelse.

Vor tids adskillelse beror på at mange kulturer ikke mere føler sig forbundet med “det hele” på samme måde som tidligere kulturer og generationer. Skabelsesfortællingerne er blevet til “skrøner” i stedet for de myto-kosmologiske forklaringer som der er indbygget i fortællingerne og dermed er der opstået et skel imellem den menneskelige viden om “det hele der hænger sammen” og som oprindeligt blev betragtet som værende lige helligt.

Stat og Kirke burde være lige meget involveret og bestemmende i et samfund. Men det kommer naturligvis an på hvorvidt en sådan ligestilling er baseret på nogle naturlige værdier og ikke på en masse doktriner som er tros-baseret og ulige præget af et mandsdomineret verdensbillede.

Desværre er vores religiøse kultur netop præget af et sådant mandsdomineret verdensbillede med dens monoteistiske Jødiske/Kristne/Islamske overlevering. Før indførslen af denne ene mandlige guddom var der også ligeværdige kvindelige guddomme i disse religioner og dermed også en balance imellem værdierne fra begge kønskvaliteter.

I ideelle tilfælde fungerede denne afbalancerede verdensopfattelse også ud i menneskenes omgivelser med en indlevelse og respekt for alt liv således at ALT blev betragtet som værende helligt som en integreret del af Skabelsen.

  • Skulle man i vor tid genindføre en ideel og afbalanceret styring imellem “stat og kirke”, skulle denne baseres på en religion der er specifikt tilknyttet “naturens gang” og dermed også til de astronomiske forhold som spiller ind når Jorden roterer og kredser omkring Solen og denne kredser omkring centret af vores galakse Mælkevejen som er de nærmeste forhold i den Skabelsesfortælling som alle Jordens kulturer fortæller om.

Vi lever alle på den samme planet Jorden, i det samme Solsystem, i den samme galakse Mælkevejen og i den samme del af det synligt observerbare Univers og SELVFØLGELIG har alle kulturer den samme Skabelseshistorie og de overordnede fælles betingelser for livet på Jorden.

Dermed er der oprindeligt INGEN forskel på de forskellige kulturers religionsopfattelse - det er kun senere menneskelige fortolkninger som har skabt tilsyneladende forståelsesmæssige forskelle idet skabelsesfortællingerne omhandler de naturgivne kosmologiske forhold vi alle lever under.

  • Indførelsen og dyrkelsen af en Naturreligion vil dermed lægge vægt på de astronomiske årstider med ritualer omkring forårsjævndøgn, midsommer, efterårsjævndøgn og midvinter - ligesom alle naturfolk har gjort dette i årtusinder.

  • Derudover er der ritualer som specifikt er tilknyttet Mælkevejens Mytologi og betydning. Disse ritualer er pt. forskudt med 12-13-14 dage i forhold til årstidernes ritualer grundet præcessionsbevægelsen som afspejler forholdet imellem et jordisk år og et stjerneår.

Studer mine Myto-Kosmologiske sider om Natur-Religion, her:

Dansk - http://native-science.dk/
Engelsk - http://native-science.net/

Hilsen
Ivar Nielsen

32

Kære meddebattører

I mangel af et bedre sted at skrive, må det blive her og ikke som svar til jer enkelt.

Én ide kunne være at frisætte folkekirken (her er jeg ikke sikker på hvad juraen siger om folkekirken). At få lavet den lov som grundloven foreskriver der skal laves (der var for noget tid siden meget debat om folkekirken hvor det kom frem, husker jeg, at den lov for folkekirken, som grundloven foreskriver, ikke er blevet lavet, men der er lavet alle mulige administrative love som også omhandler folkekirken).

Hvordan man kan ligestille de forskellige religioner - Dér må lovgivningen om anerkendte trossamfund granskes nærmere og måske afholdes et POLA hvor elementerne kan blive behandlet.

Angående undervisning viser Inger Colding ovenfor at der er en bevægelse mod faktaindhold som vil kunne målfastsættes og tjekkes (fremtiden vil vise om ikke vi får en multiple-choise test i dette fag også - som afgangsprøve).

Angående kirkeskat og andre tilførte skatteindtægter så må det afdækkes hvordan økonomien, for de enkelte folkekirker og “folkekirken” hænger sammen så at det kan løbe rundt. Der er sikkert gode ideer til ændringer.

Glædelig diskussionslust
Robby

33

da vi lever i et land med religionsfrihed, er det da mest naturlig at staten er religionsneutral, og undervisningen i skolen ligeså. det virker forkert at kirkearbejdere er lønnet af staten, og ateister, hinduer,muslimer, buddister osv skal stå udenfor. der vil også være meget at spare hvis folk selv finansierer deres egen tro. hvad ville der ske hvis ingen betalte kirkeskat, ville der så stadig være en statskirke? jeg syntes personlig at en middelalderlige undertrykkelsesform som religion, er total utidssvarende, og at den danske stat skal stå inde for dette kan jeg ikke se noget formål med. jeg betaler kirkeskat fordi jeg gerne vil være med til at bevare vores historie og de minder der er. det kan aldrig være statens opgave at holde os fast i en forestilling der oser af naivitet. KÆRLIGHED bør være lysets vej det kan alle religioner jo være enige om. :smiley: undskyld hvis mine udtalelser støder nogen, det er ikke meningen. :blush:

1 Synes om
34

Så vidt jeg husker, gælder det stadigt at alle personer i DK skal registreres i Kirkebøgerne, uanset hvilken tro man i øvrigt praktiserer.

35

Det gælder naturligvis kun normænd og svenskere, der er medlem af tilsvarende folkekirke i deres hjemlande. De har valgt at være medlem af en folkekirke, og derfor er det naturligt at de får samme service i Danmark.

36

Nu har siddet og læst tråden igennem og finder den meget interessant.

Særligt diskussionen af, hvordan vi skal vægte undervisningen i folkeskolen. Særligt den lighedstænkning, der er i synet på undervisningen. Jeg mener, at det er en misforståelse, at der skal undervises lige meget i alle religioner i folkeskolen således, at alle religioner bliver tilgodeset, og man derved heller ikke fornærmer nogen, der ikke er kristne. Jeg synes,der er tale om misforstået tolerance.

For det første: Kristendommen i sin protestantiske udformning, som den udøves her til lands er den religion, der ubestridt har øvet den største indflydelse på, hvordan vores samfund er skruet sammen fra reformationen og frem til idag. Hvis man derfor ønsker, at vi skal kende vores egen historie, samfundets opbygning og og kirkens ikke uvæsentlige rolle i den forbindelse, så er viden om kristendom - særligt protestantismen uomgængeligt.

Det er meget meget svært at forholde sig til andre religioner eller folk, hvor religion er en meget integreret del af deres dagligliv, hvis man ikke kender sit eget ophav - dette uanset om man så har meldt sig ud eller ej.
Hvis man ikke kender lidt til religiøst sprog, termer og tanker, så bliver det hurtigt vanskeligt at forstå andre menneskers værdisæt og religiøsitet, sætte sig ind i det og tage stilling til holdningerne og evt. imødegå dem.

Dermed ikke sagt, at man ikke skal undervises Islam, Jødedom, Buddhisme mm., selvfølgelig skal man det, men har vi ikke vores basisviden om eget ophav på plads - uanset hvad vi så mener om det, så har vi ikke et sammenligningsgrundlag, som vi kan diskutere ud fra.

Jeg tænker at det er meget meget vigtigt at vide, at en af de største forskelle, der er på kristendommen (læs:protestantismen) og Islam og Jødedom, som vi deler historier og skabelsesberetning med er, at kristendommen ikke er en lovreligion. Der er en eneste fordring i kristendommen - du skal elske og ære din gud og din næste som selv. Hvad man vil lægge i det, det er dybest set op til en selv. Derfor kommer, der også mange vanskeligheder i samtalen med lovreligioner for vi har ikke et diktat, der fortæller os, hvordan vi skal indrette vores liv - det har man til gengæld i Islam og jødedommen, som er meget mere indgribende i ens hverdag.
Ved man ikke at der er den forskel og hvorfor.Så er det at samtalen med andre religioner og livasanskuelser bliver til en goddag mand, økseskaft - samtale.

Mht. Civilregistrering. Jeg ved, at det er noget, man arbejder på at lægge over i kommunalt regi under borgerservice. Det er allerede sådan i Sønderjylland

For min skyld kan man godt skille kirke og stat ad som løfteparagraffen i grundloven sigter til, men jeg tror man skal gøre sig klart, at når man gør det, så vil man opleve som i Sverige (Svenska Kyrkan), at man får en meget mere politisk Kirke, der vil blande enormt meget i politiske spørgsmål. Om det er godt eller skidt; det skal jeg ikke kunne sige, men de kirkelige fraktioner inden for folkekirken de vil komme til at lobbie meget deres særlige interesseområder, hvilket er stækket nu, hvor man er samlet i en endog meget rummelig folkekirke underlagt Staten

1 Synes om
37

Jeg kender et par nordpersoner, som blev automatisk indmeldt i den danske Folkekirken da de flyttede til Danmark, selvom de ikke var medlem af den norske ditto. Begge var (spøjst nok) katolikker. Den ene blev bedt om at præsentere dokumentation for at hun var katolik, for at få omgjort registreringen (!).

Begge eksempler ligger omkring 20 år tilbage i tiden.

38

Det er korrekt at der skete flere fejl. Der var også en del der ikke blev registreret som medlemmer af folkekirken. De havde boet i udlandet og blev ikke meldt ind i folkekirken igen da de flyttede tilbage. Det er vigtigt at man selv checker sine medlemskaber, da der er dårlig registrering på dette område

39

jeg kan godt lide at du snakker om at det er misforstået tolerance at man skal undervise lige meget i religionerne.
mener også det er vigtigt at vi kender vores ophav.
men mener egentlig at vi burde gøre langt mere ud af at undervise i de nordiske guder meget tidligere også for at skabe et grundlag for at forstå hvordan den kristne religion er udformet i Danmark. Den dag i dag er der mange traditioner som har deres fødsel i de nordiske guders religion. de er bare blevet indlemmet i den kristne religion.
det er vigtigt at vi underviser i vores ophav i vores samfund og i de religioner der har haft betydning for det/de Danske/Nordiske samfund. Dermed ikke sagt at vi ikke også skal undervise i andre religioner men for at det giver mening er man nød til at kende vores rødder. Der vil og bør altid være en naturlig overbalance imod vores rødder, på alle områder.

Som ikke troende mener jeg man bør huske at fundere undervisningen af disse religioner i historien altså havde den historiske fortælling med således at man ikke bliver forkynder af en religion det er vigtigt for mig at religions undervisning ikke fylder så meget at man kan tale om forkyndelse af religionen da det klart må være kirkerne og de forskellige religioners egen opgave.

40

Det er store ord om lidt der foregår i vore skoler - overlast etc. I historiefaget såvel som i samfundsfag og i sprogfagene er man forpligtet på at have den kulturelle dimension med - så der bliver der også undervist i religion - og der er ikke noget der tyder på at børn tager skade af det. Børn tager nok mere skade af værdiløshed - og alt er lige godt - for det er det ikke. Når man underviser i religion i f.eks. historie er det jo heller ikke den samme kristendom der er i vikingetid, middelalder, nye tid etc. Som gammel lærer på en katolsk skole hvor den religiøse dimension var i højsædet var det at give mulighed for at selv at finde svar i de værdier man blev præsenteret for - og det kan store børn og unge mennesker altså godt - det gælder også de nyreligiøse bevægelser - har haft mange 9.-10. klasses elever på besøg hos Sicentology og ingen blev der - hvis vi skaber berøringsangst til det vi kommer fra- skaber vi så ikke netop fundamentalisme? Jeg synes IS og Alkajda er et godt svar der. Du er da også nødt til at undervise i ligheder og forskelle mellem jødedom og kristendom - eller forråder du da børn og unge. At kirke og stat skal adskilles - det kan der ikke være tvivl om - men der er sgu’ større emner at bruge politisk energi - vi tager den når grundloven engang skal revideres

41

Jeg tror netop at Luthers fingeraftryk på at den protestanstiske kirke ikke må blande sig politisk er dens svaghed - der er nok emner hvor kristendommen giver svar - fattigdom økologisk ødelæggelse, ensomhed etc. - så en selvstædig kirke er absolut noget positivt for mig