Jeg har flyttet mig lidt i debatten. Jeg forstår bedre modstandere af folkekirken som statskirke.
Jeg gør mig den forestilling, at det var Dansk Folkepartis værdigrundlag, som var statsstøttet og indført i ”Den danske grundlov”, og hvis stab af folk, jeg skulle betale lønninger til.
Jeg ville protestere voldsomt.
På lignende måde må ”ikke-kristne” og mennesker med et livssyn forskelligt fra det kristne have det. Jeg kan godt forstå, at det af dem kan opleves som en enorm provokation at skulle betale til præste-og biskoppelønninger.
Men når det er sagt, mener jeg, det må være rigtigt at sige, at kristendommen vedtaget som statskirke (nu for mange år siden) byggede på en demokratisk vedtagelse i og med, at Grundloven er vedtaget på et demokratisk grundlag.
Imidlertid står et samfund ikke stille, og som det ses og mærkes alle steder, foregår der en sekulariseringstendens forstået som et – fra flere og flere - påtrængende ønske/krav om, at stat og kirke skal adskilles med det slående argument, at religioner skal ligestilles, ingen religion skal have fortrinsret.
Den fulde konsekvens heraf har vores broderland, Sverige, truffet ved nu og for nylig at have adskilt stat og kirke.
Vedrørende Alternativets politik
Som jeg forstår Alternativets kernesynspunkter, et det en central tanke, at politik bygges på grundlag af den enkeltes meninger og synspunkter, som det sker i Politiske Laboratorier, hvor den enkelte gives mulighed for at være medskaber af Alternativets politik. På det grundlag, synes jeg, det må være helt i tråd med Alternativets politik at svare, at adskillelse af stat og kirke skal til folkeafstemning.
Og vedrørende tanker om demokratiet i forhold til en folkeafstemning på området
Som jeg ser det, har den demokratiske statsform fordele og ulemper. Fordelene er åbenlyse. Ulemperne vedrører, at det er tilladt at afgive sin stemme på et uoplyst grundlag. Det kan være, at man ikke er blevet oplyst nok om det, der stemmes om, eller det kan være, at man ikke har gidet at sætte sig ind i valgemnet. Eller man stemmer blot på grundlag af sine fordomme. Sådanne afgivne stemmer får medindflydelse på den politik, der vedtages. Demokratiets svar på det uheldige fænomen kan kun være, at det så må gøre sig yderligere umage med at oplyse folket.
Og om det repræsentative demokrati:
Det repræsentative demokrati bygger også på den enkeltes synspunkter. Det er den enkelte, der bestemmer, hvem der skal sidde i de forskellige repræsentative udvalg, som det sker, når vi vælger politiske partier, der skal repræsentere vores synspunkter. Og medlemmer af et repræsentativt demokrati tillades også at afgive deres stemmer på ovennævnte uheldige grundlag. Afstemning i et demokratisk samfund foregår ved hemmelige valg.
Vedrørende kirken adskilt fra staten:
Jeg har altid følt mig draget af Kierkegaards kritik af statskirken for kristendommens egen skyld.
Kierkegaards kritik gik blandt andet på:
-
at det får konsekvenser for forkyndelsen, at præster og biskopper er sikret en løn med statskirken.
-
at staten passificerer og ufarliggør kristendommen ved at putte den ind i en borgerliggjort og statslig ramme.
-
I tråd med ovenstående og sagt af Kierkegaard til daværende biskop Mynster: ”Det er lettere at bære korset på brystet end på ryggen.”
(Kierkegaards kritik er frit gengivet af mig)
Mit supplement til Kierkegaards kritik:
Kristendommen insisterer i sin egen forståelse, dvs. med Jesu forkyndelse, IKKE på at være statskirke. Det centrale i kristendommen er det glade forkyndelsesbudskab, som ikke er betinget af at skulle runge i et statsligt regi.
Anderledes med Islam som i sin selvforståelse vil være både kirke/moské og stat med Sharia-loven.
Heldigvis sker der for tiden demokratiserings-tendenser også inden for Islam, men her og nu synes jeg godt, man kan være lidt utryg ved hvilke kræfter, der får overtaget i Islam - og også set i forbindelse med, at der kommer flere og flere muslimer, moderate såvel som ikke moderate, vil jeg tro, til landet.
Jeg er godt klar over, at disse tanker om Islam blot tangerer debatemnet her, men jeg synes, det også er en vigtig debat at tage i Alternativet. Jeg kunne jo selv bare slå det op som emne.