Hej igen!
Ja, du har da ret i, at kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde i faget kristendomskundskab den dag i dag er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom - om end den ikke er forkyndende - og at det først er på de ældste klassetrin, at man skal undervise i fremmede religioner og andre livsanskuelser.
Som det fremgår af fagets historiske oversigt (nederst i kursiv) er faget blevet mere og mere sekulariseret og diskussionen foregår stadig.
Nogen mener:
At konfirmationsforberedelsen bør foregå uden for skoletiden. At der skal undervises i andre religioner end kristendommen tidligere end i overbygningen. At skolens religionsundervisning skal have et klarere og tydeligere filosofi-fagligt indhold. At den europæiske humanisme skal optage en ligeværdig plads i faget. At kristendomsfaget skal defineres i sammenhæng med kulturfagene, særligt historie, men også sprogfagene.
Andre mener:
At undervisningen i kristendomskundskab er oplysning om den vestlige kulturs grundlag og historie. At kristendomskundskab er viden om samfunds grundlæggende værdier. At kristendomskundskab er interkulturel dannelse. At kristendomskundskab er moralsk dannelse. At kristendomskundskab sætter livet i perspektiv. At kristendomskundskab muliggør en demokratisk diskussion på et oplyst grundlag. At kristendomskundskab er alsidig, personlig udvikling. At demokratiske borgere ikke skal undvære dette værdifulde.
Jeg selv mener, at det er værdifuldt at have et grundigt kendskab til kristendom for at forstå os selv. Vores kultur er i ufattelig grad gennemsyret af den i kunst, litteratur, historie, arkitektur og traditioner. Men undervisning i fremmede religioner og andre livsforståelser er ligeså vigtigt og af samme grund for at forstå os selv i en verden sammen med andre.
Vh Inger
HISTORISK OVERSIGT OVER FAGET KRISTENDOM
1814 indtil 1937:
Den evangelisk- lutherske kristendom var overordnet alle fag og skolens overordnede formål. Man måtte forkynde i alle fag. Kirken førte tilsyn.
1937:
Fra nu af måtte man kun forkynde i faget kristendomsundervisning - ikke i de andre fag.
Om skoleloven i 1937 siges det, at det var første skridt på vejen til at gøre skolen til en sekular demokratisk institution.
1975:
Her blev kristendomsundervisningen helt løsrevet fra både kirken og forkyndelse, og det var her faget fik det nye navn kristendomskundskab. Faget skulle nu være kundskabsformidlende og ikke forkyndende.
Det var også i denne lov, at man fik fritagelsesparagraffen, der gav forældre ret til at fritage deres børn fra undervisning i kristendomskundskab, men ikke fra undervisning i “Fremmede religioner og andre livsanskuelser”.
1993:
I 1993 blev stofområdet “Fremmede religioner og andre livsanskuelser” lagt ind som en del af kristendomsfaget, men det centrale kundskabsområde var stadig den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom, men ikke som forkyndelse.
2014 skolereform
Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde i faget kristendomskundskab er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser.
Faget er gjort til prøvefag.
Fritagelsesparagraffen gælder stadig: Stk. 2. Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilken procedure der skal følges ved fritagelse for kristendomskundskab.