Hey folkens,
Troels og jeg sidder og kigger på, hvordan vi vil kunne lave noget Å-workshop inde på Dialog, her mens vi sidder hjemme alle sammen – og måske også efter.
Å-workshop handler om, at vi deler viden med hinanden, som vi kan bruge som medlemmer i vores daglige virke.
Formatet kunne på Dialog være en video man kan se og så et oplæg til vidensdeling og samtaler på baggrund af emnet og videoen. I videoen tænker jeg, at en eller flere fortæller lidt om emnet og giver noget inspiration til den efterfølgende samtale.
Vi har selvfølgelig selv nogle ideer til emner og personer, men vi vil rigtig gerne også høre alle de gode emner, vi ikke selv har tænkt på.
Så skyd løs med ideer til, hvad der kunne være godt for os at lære mere om og/eller få diskuteret.
Det er selvfølgelig ikke alle emner, vi kan nå lige med det samme, men jeg skrive dem alle ned, så vi måske kan nå til dem på et andet tidspunkt.
Ps. Her menes ikke politiske emner, det kan være det kommer en anden gang.