Alternativet har en vision om en seriøs bæredygtig omstilling på miljøområdet. For at gøre visionen til virkelighed skal vi bruge moms og afgifter som et aktivt redskab.
Alternativet erkender at afgiftssystemet er dynamisk. Når borgere og virksomheder reagerer på de incitamenter som afgiftssystemet giver, vil de ændre forbrug og produktionsadfærd. Hvis tilstrækkelig mange ændrer adfærd, kan det betyde færre indtægter i statskassen. Hvis skattesystemet er indrettet rigtig, så er disse adfærdsændring dog positive. Fx hvis borgere og virksomheder begynder at forurene mindre på grund af afgifter. Derfor er det vigtigt hele tiden at følge udviklingen, så afgifterne passer til det samfund, de er en del af.
Alternativet har en målsætning om et andet vækstbegreb. For at virkeliggøre det skal der fokuseres på en anden form for forbrug. Dette indebærer blandt andet, at afgiftssystemet i fremtiden skal afspejle et ønske om længere holdbarhed på vores materielle forbrugsgoder, et øget fokus på reparation, service og vedligeholdelse og et system der understøtter denne udvikling. Det skal kunne betale sig at reparere vaskemaskinen – eller at få en anden til det – i stedet for bare at købe en ny.
Alternativet ønsker at fremme en cirkulær økonomi gennem skatter og afgifter. For at fremme en cirkulær økonomi må afgifter på naturressourcer bringes op på et niveau, der gør det langt mindre rentabelt at hente naturressourcer ud af jorden. Dette vil gøre genanvendelse langt mere attraktivt for virksomhederne og skal ses i sammenhæng med vores ønske om et andet vækstbegreb. Det kan eksempelvis gøres ved at gøre arbejdskrafttunge opgaver som genanvendelse, reparation og vedligeholdelse af eksisterende produkter yderligere rentabelt. Samtidig kan dette skabe grobund for, at nye arbejdspladser kan spire frem.
For at gøre visionen til virkelighed er moms og afgifter på forbrug et redskab, der skal tages i anvendelse. Det kan for eksempel ske ved at:
3.1 Arbejde for en grøn afgiftsreform og for et afgiftssystem, der har positiv effekt på miljømæssige bundlinje. Vi kan fx gøre det billigere at forbruge på en måde, der tilgodeser vores klode, ligesom vi kan gøre det dyrere at forbruge på en måde, der skader den. Det kan bl.a. ske ved at indføre en ressourceafgifte og ved at hæve afgifterne på fossile brændstoffer.
3.3 Arbejde for en gennemsigtig afgiftsreform, der giver borger, virksomhed og stat forudsigelige rammevilkår og mulighed for økonomisk planlægning. Alternativet arbejder også for, at en del af provenuet for afgifterne sendes tilbage til virksomheder og borgere, som foretager målrettede investeringer i en grøn omstilling. På den måde, bidrager afgiftssystemet til en bæredygtig omstilling på både den korte og lange bane. Det kan eksempelvis være en beboerforening, der investerer i solceller til foreningens ejendomme.
3.4 Arbejde for en omlægning af bilafgifterne. Omlægningen skal ses i sammenhæng med indførelse af roadpricing og bedre kollektiv trafik. Omlægningen sker på baggrund af en målsætning om lavere afgifter på biler, der ikke er afhængige af fossile brændstoffer - eksempelvis elbiler. Samtidig skal omlægningen ikke gøre det dyrere at bo udenfor de større byer.
3.5 Arbejde for en udbredelse af grønne og skattefri personalegoder i både offentlig og privat sektor. Det kunne være flere skattefrie månedskort til offentlig transport eller solpaneler til hjemmet.
3.6 Arbejde for en grøn iværksætterobligation, hvor renter og kursgevinster er skattefrie, så det bliver nemmere og gunstigere borgere og pengetanke at investere i grønne start-ups. Formålet er at øge udbuddet af kapital målrettet nystartede virksomheder, der arbejder med grøn omstilling.