Dannelse finder altid sted. Dannelse sker via opdragelse, indoktrinering, undervisning, sproglighed, omgivelsernes skiftende mulighedspotentialer, tidernes idemæssige fundament, etc., etc., så dannelse som begreb er i sig selv tidløst. Der var dannelse i datidens grækenland, i Hitlers tyskland, og vi kan også tale om forskellige generationer, som f.eks Nå-generationen og generation X, der dannedes på baggrund af deres tid. Vi skal turde tale om dannelse. Ikke mindst nu, hvor det er på høje tid at gentænke de drivkræfter vi har i vores samfund og i vores produktion.
Jeg vil hermed prøve at videreføre Rådmandsgade skole-workshoppen med at hævde, at vi må tage aktivt ansvar for den dannelse der sker i skolerne, så bæredygtighed og ansvarlighed fremmes. Stort set alle partier er hoppet med på konkurrencestats- og vækstparadigmet, hvilket i mine øjne er skadelig på mange planer, men vil her starte med at fremhæve to: 1) vores planet kan ikke holde til det, og 2) der skabes konkurrencestatssoldater i vores skolesystem, der fastholdes i en tanke om individualisme og individuel maksimering som mål, animeret igennem konkurrence elementer, ikke mindst karaktersystemet. Samtidig har effektiviserings- og kontrolbølgen (“djøfismen”) skåret den personnære undervisning ind til benet, og lærerne skal i højere grad tilfredsstille målbarheder i div. dokumentationer og tests. Det er i mine øjne en forsimplet og kynisk økonomitænkning der er ved at overtage vores definitioner af hvad den ønskværdige skole skal.
Jeg er socialpædagog og stud.pæd.fil., og ikke lærer. målbarhedskulturen har også ramt mit felt. Kender dog mange lærere som i princippet er enige i den ovenfor beskrevne samfundstrend, men også har mere detailviden og også fortæller om gode og positive ting der gøres i skolerne. Jeg tænker at denne tråd kan være en “opsamler” af tanker og ideer til hvordan vi igennem skolevæsnet kan skabe en anden dannelse, en dannelse der mere understøtter det fælles ansvar for bæredygtighed. F.eks er der evidens for karaktersystemets fagligt undergravende virkning, men det er også en prægning i konkurrence og individualisme istedet for mod fælles mål og entreprenørskab i disses ånd. Jeg hævder ikke at eleverne skal have deres individualitet udvisket, men at der opdyrkes et fokus på de fælles udfordringer, hvori der er plads til alles deltagelse og særegenheder, med plads til at følge nye ideer og eksperimentere. Jeg giver hermed allerydmygst ordet videre.
Jeg deltog desværre ikke, jeg befinder mig i frontlinjen lige overfor, den frivillige lektiehjælp på Hothers Plads 2 http://sprogoglektier.dk.
Der skal sættes nogle langsigtede mål, og dem skal de unge selv være med til at sætte, og de skal også sætte de kortsigtede mål. Nu hedder det jo mål, og målbarhed er ikke pr. definition noget negativt, det er den institutionaliserede millimeternøjagtige af slagsen der er problematisk.
Det er min erfaring at konkurrenceelementet også kan være motiverende, men det skal være positivt, det skal gøres mindre vigtigt at måle sig selv i forhold til sine kammerater, men at man får en fornemmelse af fremskridt og at der er en eller anden form for gevinst, som ikke bare er en karakter eller noget materielt.
Ellers helt enig i at dannelse er vigtig, og det er samarbejde, ikke mindst internationalt, også. Send klasserne på studieophold udenlands allerede i en tidlig alder, og modtag klasser fra andre lande for at fremme kulturforståelsen, det er en vigtig del af dannelsen som jeg synes forsømmes.
Og sæt så empati på skoleskemaet.
Jeg er enig i begge jeres indlæg. Men jeg savner, at børn bare får lov at være børn… Børn lærer helt naturligt hele tiden - hvis de får roen og tiden til det, og de dermed finder egen motivation, eller har mere “plads” til at modtage motiverende læring. De lange dage med den nye reform gør ikke børnene dygtigere - det trætter og tager værdifuld fritid fra børnene. Mange mere sårbare børn har det i øjeblikket meget mere vanskeligt end før: Der er mindre tid og færre ressourcer til at tage sig tilstrækkeligt af dem, samtidig med mange af dem ikke kan klare de lange dage, både pga. tiden og pga. at de er tvunget til at være sammen med mange andre en stor del af dagen. Det kan nogle klare - mange kan ikke.
Hvordan skal skolen se ud i Alternativets øjne? Ønsker Alternativet at give tiden og fleksibiliteten tilbage til børnene og familierne?
Jeg er for såvidt enig i jeres indlæg. Børn skal have lov at være børn og skolen skal bevæge sig tilbage mod et større fokus på fællesskabet som driver for både læring og dannelse og væk fra måltyranniet. Jeg tror at en del ville kunne gøres igennem lærer- og pædagoguddannelserne (med hensyn til det pædagogisk-didaktiske fokus) og igennem at man afskaffer en del af de politiske styringsredskaber, som man igennem mange år har implementeret i folkeskolen (Fælles mål, nationale test, PISA-undersøgelse mv.).
Og så tror jeg faktisk at man skal have modet til IKKE at lave forslag til en masse indsatser rettet imod folkeskolen, men der imod sige, at nu giver vi skolerne arbejdsro og (en større grad af) frihed til at bruge den fine faglighed de har (skal måske lige sige her, at jeg ikke er lærer) til at skabe en lokalt forankret skole som giver mening for det personale, de elever, de forældre og det lokalsamfund, som er netop her.
Ja - give skolerne tiden og fleksibiliteten tilbage. Afskaffe de mange krav, der er i dag (også til antal undervisningstimer), så både lærere og elever får mere ro og fred. Og tid.
Og så mener jeg, at regeringen/kommunerne bør afsætte langt bedre ressourcer til skolerne. Der skal være råd til at have nok lærere, pædagoger og støttepersoner ansat på alle skoler. Man kunne spare lidt ved at holde igen med alle de mange dyre undersøgelser og udredninger, der ofte slet ikke medfører nogen forandring eller forbedring for barnet. Med tid og ro og ressourcer kommer man langt.
Jeg deltog desværre ikke i Rådmandsgade workshoppen. Er der et resultat af workshoppen eller et referat et sted, som kan kan se?
Rigtig godt spørgsmål, Rikke. Jeg deltog og har selv manglet opfølgning på
workshoppen, og da den ikke var til at finde lagde jeg ud med ovenstående
skrift. Det kunne være rigtig rart at få noget “resultat”. Har siden været
begravet i eksamen så har desværre ikke kunne følge op.
Den 19. marts 2015 kl. 23.22 skrev Rikke Steensig <webmaster@alternativet.dk
Prøv at checke facebook-begivenheden Skolelaboratorium og lok evt. folk derfra herind 
Jeg prøvede forøvrigt at lave en oversigt over de politiske laboratorier, der har været afholdt, for noget tid siden. Den er ikke opdateret siden begyndelsen af februar 2015, men det er jo noget jeg kan kigge på i en stille stund (ps. sådan en var der i bussen,alle politiske laboratorier er vist med nu )
Som det fremgår er der, desværre, ikke ret mange af de politiske laboratorier der har en tråd på dialog, men det kan i jo lave om på