Kære Alternativist
Valgkampen går ind i den sidste fase, der er ikke langt til 5. juni.
Jeg tænker at der mere end nogensinde er brug for Alternativet i folketinget.
Hvis du er på sociale medier så brug hashtagget #StemGrønnest
Hvis du har mulighed for det, kan du møde os på Stændertorvet lørdag mellem 10 og 14 og søndag formiddag på Ros torv eller til det fælles valgløb i Byparken fra kl. 14.00
Lørdag deler vi en ny folder ud sammen med Alternativister i alle dele af Danmark:
Folderen har bevidst et fokus på gevinsterne ved vores politik. Som alternativist mødes man indimellem med den holdning, at Alternativet vil tage noget fra folk. Alternativet forbindes med afgifter og fokus på individuelt ansvar. Folderen her skal være med til at fortælle danskerne om hvem vi er, og hvad vi vil. Starte samtalen om gevinsterne ved vores politik - ikke kun for den enkelte, men for kloden og for børnebørnene.
Og så indeholder den et udpluk af Den Alternative Økonomi-ordbog:
Afkast:
Sunde afgrøder fra landbrugsjord fri for giftige pesticider
Formue:
Urørte skove, frie kyster, rent drikkevand og ren luft
Friværdi:
Alles ret og frihed til at sige, tænke, tro og mene, hvad men vil
Investering:
Unge der uddanner sig, flere pædagoger i børnehaven, lærere der elsker deres job
Lån:
En planet, som skal leveres tilbage i god stand til vores børn og børnebørn
Overskud:
Mennesker der engagerer sig i frivilligt arbejde
Spekulation:
Børn og unge der fordyber sig i en bog
Vækst:
En fri, vild og mangfoldig natur
Værdi:
Tid til at leve livet, til at trække vejret og gå den vej der er rigtig for dig
Bedste hilsner
Tirsa Breinholdt
Forperson Alternativet lokalforening Roskilde