Visioner, Grøn Bio og flere aktuelle begivenheder

Kære østjyske alternativist,

For omkring 7 år siden tog vi en ret vild beslutning i min familie. Vi blev enige om, at vi ville prøve at gøre én dag om ugen kødfri. Det kan være, du griner og tænker: ”Skulle det være noget?” Men for os var det en stor beslutning. Selv spiste jeg kød morgen, middag og aften, og hvis den stod på broccolisalat med bacon, ville jeg helt instinktivt spørge: ”Jamen, hvor er kødet”? …for bacon blandet sammen med broccoli, var jo ikke ”rigtig” kød.

Ikke desto mindre kom vi i gang med den kødfrie dag, og måske var vi heldige, - for vi oplevede hurtigt, at det plantebaserede køkken kan være helt fantastisk. Så den ugentlige kødfrie dag blev snart til 2, og så til 3, og inden jeg fik set mig om, havde jeg slet ikke lyst til kød, for hvorfor skulle jeg det, når der var plantebaserede alternativer, der var mindst lige så lækre? Og sådan blev jeg vegetar – noget jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig dengang.

Den 7. og 8. november er der Plant Food Festival i Savværket i Højbjerg. Her bliver der mulighed for at smage på nogle af de mange lækre plantebaserede produkter, og der er også oplæg om plantebaseret ernæring og forskellig underholdning. Hvis du har lyst, kan du dele oplevelsen med andre alternativister. Se mere om det nedenfor.

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

  • Vision og succeskriterier for Alternativet Østjylland
  • 50% rabat på GRØN BIO og talk om magt, afmagt og handlekraft med bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg Nygaard
  • Intromøde i Alternativets Unge Østjylland
  • Jordskred i gang: Fredagsbar d. 23. oktober
  • Global Donut Days: Hvad kan vi lære af Amsterdam?
  • Plant Food Festival i Højbjerg


Vision og succeskriterier for Alternativet Østjylland

Som nogle af jer måske husker, havde vi en dejlig visions-workshop på årsmødedagen for Aarhus og Østjylland i foråret. Den dag kom der en masse gode input, som bestyrelsen siden har arbejdet videre med, og bestyrelsens arbejde tager nu afsæt i denne vision:

*Vi vil gå forrest i Østjylland og skabe handlekraftige fællesskaber, der skaber håb og handling og gør Alternativets politik nærværende i østjydernes hverdag.*

Samtidig har vi aftalt at arbejde efter de her succeskriterier:

  • Medlemstallet i Alternativet Østjylland er ultimo 2027 steget til 500 medlemmer fra 459 medlemmer i 2026
  • Mindst 60 unikke medlemmer deltager i 2027 aktivt i arrangementer
  • Mindst 2 velkvalificerede kandidater i hver kommune i Østjylland til næste kommunalvalg
  • Alternativets politik er blevet omsat til konkret østjysk hverdagspolitik på kommunal niveau på 3 politikområder.

Det næste springende punkt bliver at sætte indsatser i søen, som kan gøre det muligt for os i fællesskab at indfri visionen og succeskriterierne.

Derudover vil der fremover være links til referater fra bestyrelsesmøderne i dette nyhedsbrevet. Her er link til referatet fra bestyrelsesmødet d. 13. september.



50% rabat på GRØN BIO og talk om magt, afmagt og handlekraft med bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg Nygaard

Doughnut Økonomi Aarhus inviterer til GRØN BIO onsdag d. 21. oktober kl. 18.00 – 20.45.

Filmen er den formidable og anmelderrose film ”Kvinde på krigsstien”, som handler om en 50-årig kvinde, der går til ekstremer for at redde naturen.

Temaet er konflikten mellem vækst som “nødvendighedens” vej til øget velfærd og den ubekvemme kendsgerning, at vores stræben efter vækst gør, at 7 ud af 9 planetære grænser nu er overskredet, og at vi dermed er i gang med at ændre de livsvilkår på jorden, som vi har nydt godt af igennem årtusinder.

Efter filmen er der vigtig og spændende talk med ph.d. og bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg Nygaard om magt, afmagt og handlekraft.

Der er ved at være fyldt godt op i salen, men det er stadig muligt at få billetter her: https://www.paradisbio.dk/movie_details/15996_date=2026-10-21

Du kan få 50% rabat på billetprisen ved brug af rabatkoden: GRØN50

Facebook-event: https://fb.me/e/9QnXpS0Bq



Intromøde i Alternativets Unge Østjylland

Alternativets Unge Østjylland inviterer til intromøde torsdag d. 22. oktober kl. 17 – 21 i Sager der Samler. Der vil være gratis aftensmad og drikkevarer.

Spred budskabet blandt de unge. Alle er velkomne og tag endelig en ven med under armen.

Se mere på Facebook-event her: https://fb.me/e/a1qiyD8a5



jordskred

Jordskred i gang: Fredagsbar: d. 23. oktober

Jordskred i Østjylland er under opbygning som lokalt mødested og handlefælleskab for alle, der vil kæmpe for at få græsrødder valgt ind og styrke NGO’ernes politiske indflydelse.

Vær med i opstarten og kom med til fredagsbar på fredag i Sager der Samler fra 16:30 til 19:00. Der vil være kolde øl, snacks og mulighed for at høre mere om Jordskred og arbejdsgrupperne og hvordan man kan være med til at skabe et lokalt fællesskab, der på sigt kan køre politiske kampagner og understøtte østjyske kandidater.

Tag din ven under armen, og kom med i kampen for håbet!



Doughnut Økonomi i praksis Hvad kan vi lære af Amsterdam

Global Donut Days: Hvad kan vi lære af Amsterdam?

Tirsdag den 20. oktober kl. 19 – 21 bliver der mulighed for at høre om Amsterdams erfaringer med Doughnut Økonomi, når ph.d. og antropolog Line Kvartborg Vestergaard præsenterer hovedpunkterne fra sin afhandling: ”Towards an Alternative Economy: Doughnut Economies in Practice and the Affective Dynamics of Change in Amsterdam”.

Arrangementet foregår i skolekøkkenet i Sager der Samler. Det er arrangeret af Doughnut Økonomi Aarhus som en del af Global Donut Days 2026.

Alle er velkommen – se mere i Facebook-event: https://fb.me/e/dJial673F



plant food

Plant Food Festival i Højbjerg

Lørdag d. 7. og søndag d. 8. november fra kl. 10 - 17 er der Plant Food Festival i Savværket i Højbjerg.

Har du lyst til at dele oplevelsen med andre alternativister, så book en gratis billet:

  • Lørdag kl. 10 – 12 (her deltager Bjørn Olsen. Send sms på 6061 2180, så vi kan aftale at mødes ved indgangen)

  • Søndag kl. 12 – 14 (her deltager Sune Scherfig. Send sms på 2673 1373 og aftal at mødes)

Se mere og book gratis billetter her: https://plantfoodfestival.dk

Sune har desuden lagt flere info ind her: https://alleos.alternativet.dk/events/6745




Vi ses derude til kamp for en grøn og retfærdig fremtid! :fist:

Bjørn Olsen, forperson Alternativet Østjylland

bjoerno@proton.me - 60612180

Kære Kredsbestyrelse
Tak for et godt og overskueligt beslutningsreferat. Vision og succeskriterier, som jeg tilslutter mig 100% . Det arbejder vi frem mod !!!
Rettelse: Socialgruppen har besluttet at rykke mødet om “AI og den stigens ulighed” til d. 7.12. Det vil foregår i Solsalen. Vi arbejder på programmet og I hører nærmere.