Vision for velfærdsarbejdspladser - overordnet


(Alternativet) #1

Visionstekst

Denne vision bygger på en afdækning og drøftelse af forholdene på arbejdspladserne inden for Ældreplejen, Sundhedssektoren, Social- og beskæftigelsesindsatsen, Børnepasning og Undervisning.

For Alternativet er den offentlige sektors velfærdsinstitutioner, i kommuner og regioner, til for at styrke og støtte den enkelte borger og sikre et sammenhængende samfund. Med de udfordringer vi som samfund står overfor, har vi brug for at disse institutioner fungerer og løser deres opgaver godt.

Alternativet ser det som en overordnet opgave at investere i mennesker, så de kan klare mest muligt selv, deltage i samfundslivet og leve det liv de ønsker.

Mennesker betyder alt på velfærdsarbejdspladserne. Derfor skal der være rammer for medarbejdere og ledere i de offentlige institutioner, så de kan sikre en service af den nødvendige kvalitet og omfang. Alternativet ønsker at sikre de nødvendige rammer på følgende måde:

• At staten, regioner og kommunerstyre og måler økonomi, ressourcer og tilbud ift. effekten af og kvaliteten i opgaveløsningen ift. borgerne – ikke antallet af ydelser og borgere der betjenes. En understøttende styring der virker motiverende på medarbejdere og ledere.
• At der arbejdes med sammenhængende forløb for borgeren på tværs af institutioner og sektorer, fx jobindsatsen, familie- og sundhedstilbud. Der skal skabes en økonomisk styring, systemer der kan tale sammen og samarbejdes på tværs af ”siloer” og faglige traditioner i kommunerne. Sammenhængende forløb for borgeren på tværs af institutioner og sektorer, skal udbredes, fra at være et særsyn, til at være den fremherskende arbejdsmåde på velfærdsområdet.
• At omstruktureringer og sammenlægninger baseres på både faglige, sociale, regionale og økonomiske hensyn, og derfor ikke er tilbagevendende rutinetiltag. Udviklingen af faglighed og god service forudsætter kontinuitet.
• At der sikres balance mellem opgaver og personaleressourcer, fx via udviklinger af alternative løsningstiltag, tilførsel af de nødvendige ressourcer, opgaveprioriteringer og via nærværende ledelse.
• At institutionslederne har fokus på opgaveløsningen og personaleledelsen, og at lederne uddannes eller rekrutteres med henblik på disse kompetencer.
• At ledere og medarbejderes faglighed og kendskab til borgernes behov og udfordringer, sættes i centrum for løsninger der passer til enkelte borger – i dialog med borgerne.
• At kontrollerende ledelse erstattes af tillidsbaseret ledelse hvor frontmedarbejderne i højre grad gives kompetencer til at træffe beslutninger om opgaveløsningen – inden for afstukne rammer.
• At chefer og embedsfolk skal støtte processer med samskabelse om udvikling af løsninger, fremfor at udvikle ekspertløsninger.
• At institutionerne skal sikres kendskab til undersøgelser og forskningsresultater for sektoren
• At der sikres den nødvendige faglige efteruddannelse og sikres mulighed for kollegial sparring.
• At den mundtlige dialog om opgaveløsningen opprioriteres ift. skriftlig kommunikation og rapporter – inden for institutionen, mellem enheder, forvaltningen og med samarbejdspartnere. Institutionerne skal tage stilling til hvad der skal føres mundligt dialog om og hvornår er skriftlighed nødvendig.
• At kritik og forslag til forbedringer efterspørges.

Alternativet ønsker at sikre de nødvendige ressourcer på følgende måde:

• Ved den nødvendige skattefinansiering og ved styring af institutionernes overordnede økonomiske rammer.
• Ved at begrænse styringskrav, regler, registreringer, rapporteringer mv. til det fagligt og styringsmæssige absolut nødvendige, for at skabe mest mulig borgerrettet tid.
• Ved fokus på effekt og kvalitet for borgerne der nedsætter behov for efterbehandlinger. Dette skal sikres i dialog med borgeren, så kassetænkning modvirkes.
• Ved at institutionen selv får del i gevinsten ved rationaliseringer og metodeudvikling og dermed motiveres til at udvikle metoder, ydelse og arbejdsgange til gavn for borgerne.
• Ved at bruge og udvikle borgernes egne ressourcer, og inddrage pårørende og frivillige i opgaveløsningen.
• Ved samarbejde med andre institutioner, sektorer, private virksomheder, frivillige foreninger, brugerorganisationer om opgaveløsningen – med et forpligtende samarbejde frem for konkurrence.

Alternativet ønsker, at de offentlige velfærdsinstitutioner sættes fri for kontrol og styring, inden for ovennævnte rammer, med henblik på at skabe nye løsninger, nye rammer for arbejdsdagen, udvikle samarbejdet med eksterne og skabe en egen profil for institutionerne. Vi ønsker en tillidsbaseret tilgang og fagligt stærke og brugercenterede miljøer, som alternativ til New public management og ”Djøficeringen”.

Denne vision kræver, at vi fra politisk hold tør slippe tøjlerne og give større frihed til frontmedarbejdere og -ledere.

Tre konkrete forslag

  1. Vedtagelse af nye politiske rammer for styringen af de offentlige velfærdsarbejdspladser og deres opgavevaretagelse, jf. Alternativets bud ovenfor, herunder udvikling af en mere transparent og opgaveorienteret økonomisk styring i kommuner og regioner til afløsning af NPM. Der skal samtidig udarbejdes en indfasningsplan hvor de nye rammer afprøves inden de iværksættes og de gamle styringsmetoder afvikles.
  2. Etablering af et uafhængigt kvalitets- og evalueringsråd inden for hvert af velfærdssektorerne, som skal følge udviklingen og hvert år komme med anbefalinger om nye tiltag, herunder til afbureaukratisering, til sektoren og det politiske system. Rådet skal bestå af aktører og organisationer fra sektoren, forskere, repræsentanter fra centraladministrationen og fra brugerorganisationer.
  3. Alle kommuner og regioner skal for hvert velfærdsområde formulere en ekstern netværksstrategi, som identificerer og tager stilling til hvilke bidrag og aktører der kan medvirke til den bedst mulige opgaveløsning, fx brug borgernes ressourcer, inddragelse af pårørende og frivillige, samarbejde mellem offentlige institutioner og med private virksomheder, frivillige foreninger og brugerorganisationer.

Tre ulemper

  1. Som udgangspunkt er der penge nok i velfærdssystemet til at sikre gode løsninger, når de kontraproduktive elementer i den nuværende styringsmodel fjernes, der skal skabes helhedsløsninger for borgerne på tværs af sektorer og der, med øget fokus på fagligheden, udvikles alternative løsningstiltag. Men Alternativets model med at sætte institutionerne frit, og fokusere på kvalitet og effekt for borgerne, vil også være udfordret ift. styringen af de økonomiske ressourcer. God velfærd er som elasti
  2. Omstillingen fra new public management til at institutionerne frit kan fokusere på kvalitet og effekt for borgerne, er som at ændre kursen for en supertanker: Det tager tid. Der skal ændres i systemer, ledelsesformer og vaner, som er indarbejdet gennem årtier.
  3. Der er på en del områder et efterslæb ift. opdaterede kompetencer. Når standardydelser, instrukser og styringskrav falder bort, skal fagligligheden og fagetikken tage over. Men efteruddannelse er i stigende grad blevet forsømt - især de sidste 10-15 år. Det vil i en omstillingsface give et stort ressourcetræk til både omstilling og efteruddannelse.

Baggrund for visionen

Besparelser forklædt som effektiviseringer har betydet, at kritikken af de offentlige ydelser er stigende og medarbejdernes arbejdsglæde er faldende. Mange borgere flytter fra offentlige til private tilbud. Omstruktureringer blevet påbegynd inden den foregående er afsluttet.

Fokus er over en årrække blevet fjernet fra faglig ledelse og opgaveløsningen, til jagten på kvantitative måltal der oftest ikke ”tæller det der virkelig tæller”. Registreringer, målinger og håndteringen af standardiserede ydelser mv. tager tid fra kontakten med borgerne, og er trådt i stedet for ledernes og medarbejdernes kendskab til borgernes behov og udfordringer.

Visionen er udarbejdet på dette tidspunkt, fordi regeringen har varslet et politisk udspil til december 2017 for dette område.

Hvordan er visionen udarbejdet

Forslaget er blevet til gennem tre politiske laboratorier, som er blevet afholdt i juni og august, i København, Odense og Rebild. Desuden er en række rapporter og artikler fra blevet gennemgået.
POLAerne er arrangeret af en visionsgruppe med følgende deltagere: Ken Petersson, Theresa Dall Helth, Tine Busk, Susanne Zimmer, Holger Delfs og Helge Uggerholdt som facilitator.

Hvem har været inddraget

Deltagerne på de politiske laboratorier har hovedsagelig været medlemmer af alternativet med arbejdserfaringer fra velfærdsarbejdspladser – ca. 35 i alt.

Visionsstillere

  1. Erling Groth
  2. Holger Delfs
  3. Johan Delfs
  4. Karen Delfs
  5. Ken Patrick Petersson
  6. Kim Hjerrild
  7. Lars Bloch
  8. Susanne Zimmer
  9. Theresa Dall Helth
  10. Tine Jeanette Busk

Status på visionen

Status: Behandles i Politisk Forum

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.


(Gustav Sieg Sørensen) #2

I Nordjylland holdt vi et åbent høringsmøde om Visioner for velfærdsarbejdspladser generelt / og om Visioner for grundskolen søndag den 24. september kl 17.00 – kl. 19.55.

Til stede Minna Sadjani, Jeanette Dahl, Gustav Sieg Sørensen, Mette Wulff, Ditte Sørensen, Elena Smith

Vision for velfærdsarbejdspladser – overordnet.

Generelt om visionen: Der er hovedsaglig enighed om at visionens indhold er relevant, og i overensstemmelse med Alternativets værdigrundlag.

Der udtales kritik i forhold til sproget i teksten. Det er tungt og svært tilgængelig med mange akademiske udtryksformer og et højt lixtal. Der er mange punkter og det, sammen med sproget, gør at man let taber tråden, inden man kommer til slutningen. Visionen kommer til at lyde som en kommunal skrivelse, og det er med til at sløre de gode pointer og ideer.

Vi har følgende ændringsforlag:

Begrebet velfærds arbejdspladser defineres.

Pointerne i “baggrund for visionen” rykkes frem til begyndelsen af teksten og skærpes, så det står klart, at det vi ønsker er sætte arbejdspladserne fri af kontrol og styring, og at vi ønsker en tillidsbaseret tilgang og fagligt stærke og brugercenterede miljøer. Ønsket om at gå væk fra NPM og Djøficering bør fremhæves.

Teksten i visionen lettes med et mere hverdagsagtigt dansk.

Kunne nogle af de mange punkter skrives sammen?

Specifikt til de enkelte dele af teksten:

Vi har for overskuelighedens skyld nummereret punkterne og delt afsnittet op i to.

Første afsnit angår: Alternativet ønsker at at sikre de nødvendige rammer på følgende
måde. Her er 12 punkter.

Andet afsnit hedder: Alternativet ønsker at sikre de nødvendige ressourcer på følgende måde…Her er 6 punkter.

Kommentarer til:
Afsnit 1: Sikring af de nødvendige rammer

punkt 1 : uddybning af hvem der skal styre og måle, og hvordan.

punkt 2: Sammenhængende forløb. Der er mange eksempler på at dette allerede nuforsøges for at udgår silotænkning. Hvordan vores forsalg anderledes end den måde, det gøres på nu.?

punkt 3. Helt enig.

Punkterne 4.-7. Her vil man indvende at dette allerede forsøges praktiseret.
Hvordan er vores forslag anderledes?

punkt 8. Hvad betyder “ facilitere samskabelsesprocesser”
på mere jævnt dansk, og hvordan gør man det? Er i øvrig enige i forslaget.

punkt 9. enig

punkt 10: enig

punkt 11: Kan det beskrives hvornår det er nok med mundligt dialog og hvornår er skriftlighed nødvendig.

punkt :12: Enig

Afsnit 2: Sikring af de nødvendige ressourcer:

punkt 1. Hvem skal styre, er det institutionerne selv?

punkt 2. enig

punkt 3: Ønske om at det præciseres dette fokus skal sikres i dialog med borgeren, så man undgår unødvendig kassetænkning.

punkt 4: God idé, hvis det er til gavn for borgeren.

punkt 5: enig

punkt 6 : enig

Kommentarer angående de tre konkrete forslag.

Vi diskuterede punkt to : Etablering af et uafhængigt kvalitets- og evalueringsråd inden for hvert af velfærdssektorene: Der var uenighed om det var en god idé: Et argument i mod var at det nedsættelsen af endnu et råd vil være eller opfattes som endnu et forsøg på styring og kontrol på en sektor, vi ønsker at frisætte.

Et argument for var at et sådant råd kunne sikre, at der virkelig skete noget med kontrollen og bureaukratiet, og at de gode hensigter forblev hensigter og ikke handling.

Vi mente dog alle, at et sådan råd kunne bruges som rådgivningsbase for institutionerne, hvor de kunne hente hjælp og bistand til at skabe de ønskede ændringer

For Alternativet Nordjylland.
Ordstyrer: Gustav Sieg Sørensen. Referent: Elena Smith


(Ruth Johnsen) #3

Storkreds Sjælland

Vision for velfærdsarbejdspladser.

Vi har ikke holdt møde, eller fået tilsendt kommentarer fra medlemmerne. Så følgende er vore egne kommentarer.

Overordnet vision.
Ideen med at formulere en vision for de offentlige arbejdspladser er god.
Der er lagt et stort arbejde i dette, mange har været involveret, tiden har været knap.
Den gode intention og det store arbejde til trods, lever teksten efter vores vurdering ikke op til de officielle krav.
I stedet for en vision, er der i højere grad tale om en lang huskeliste, end om en beskrivelse af et politisk ønske for fremtidige arbejdsvilkår på de offentlige arbejdspladser.

De officielle krav til alternativets politiske visioner er beskrevet således:
" en politisk vision er en meget kort beskrivelse af hvad Alternativet ønsker inden for et afgørende politisk område, formuleret som et politisk ønske, der umiddelbart er uden for rækkevidde, men inden for synsvidde. Det er en hensigtserklæring om en fremtid, som Alternativet vil arbejde hen imod. Visionen bygger helt grundlæggende ovenpå Alternativets manifest, værdier og debatdogmer og taler ind i det eksisterende partiprogram. Visionen skal kunne fungere som fundament for konkrete forslag, ideer og mærkesager."

Der er altså tale om overordnede mål. De har med forestillingen om det gode liv at gøre. Disse mål, skal give retning for vore bestræbelser og støtte os, når vi skal reflektere over, om vores politiske praksis lever op til de værdier, vi ønsker at gøre gældende. Man kan også sige, at den valgte vision skal informere refleksionen. Den skal også hjælpe os, så vi kan redegøre for, hvilke konsekvenser det kan have for den politiske praksis og begrunde dem. Kort sagt, visionen er et retningsgivende perspektiv.

Den lange liste der er opregnet i det fremsendte forslag er konsekvenser af en vision, der ikke er udfoldet.

Det samme gælder delvisonen for skolen.
Der står,f.eks. ” at stræben efter 12-tallet erstattes af læring og udvikling der styrker innovation og iværksætteri mv. samt den gode relation mellem lærer og elev som fundament for læring istedet for karakterer”
Fint nok, det er dog
Ikke en vision men en konsekvens af en vision, som ikke er beskrevet…
Måske vi skal vælge, at visionen er den samme for alle kategorier, men at konsekvenser er forskellige, fordi de forskellige kategorier har forskellige opgaver og vilkår ?

Et praktiske spm:
Ideen om at erstatte ordet offentlige arbejdspladser med ordet velfærdsarbejdspladser børe gentænkes. Velfærd finder jo sted andre steder end i det offentlige( håber vi). Så vi foreslår, at vi fastholder udtrykket offentlige arbejdspladser for at være mere præcise.

Ruth Johnsen og Thomas Hanoman
Politisk Forum


(Anne Gerd) #4

Forstår ingenting ?.. hvad er dette for en side ?
Hvorfår stå det på engelsk .?..


(Alternativet) #5

Visionen er under udvikling efter høringsprocessen.


(Alternativet) #6

(Alternativet) #7

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.