Visionstekst
Alternativet ønsker, at ungdomsuddannelserne skal understøtte, styrke og udfordre elevernes faglige og personlige engagement og nysgerrighed. Derfor skal vi skabe fleksible ungdomsuddannelser, hvor eleverne har friheden til vælge de studieretninger, der passer til deres interesser og drømme om fremtiden. Og så skal der være plads til både at vælge og at vælge om igen. Alle ungdomsuddannelser skal understøtte et helhedssyn på faglighed, så kundskabslære og kreative processer forstås og praktiseres i en uadskillelig sammenhæng. På ungdomsuddannelserne skal kreative processer, projektarbejde, kunst og kultur og tværfaglighed gå hånd i hånd med den dybe kundskabslære.
Trivsel og et godt fysisk og psykisk undervisningsmiljø er forudsætningen for god faglig og personlig udvikling. Fokus på karakterer skal begrænses, og der skal eksperimenteres med flere karakterfrie forløb. Karakterer bør alene anvendes som pædagogisk værktøj og ikke som styringsinstrument. Derfor er det nødvendigt at eksperimentere med alternative optagelseskrav til de videregående uddannelser – f.eks. i form af optagelsesprøver. Det er elevernes faglige og personlige udvikling, mål og drømme, der skal være i centrum for deres ungdomsuddannelse, ikke ønsket om en høj karakter.
Ungdomsuddannelserne skal være et sted, hvor også elever med håndværksmæssige evner og ambitioner kan videreudvikle sig på erhvervsskoler præget af faglig stolthed. Valget af en erhvervsuddannelse skal ikke være grundet i en mangel af andre muligheder, men være et valg præget af ambitioner og talent. Erhvervsliv og civilsamfund skal være modige i samarbejdet med erhvervsskolerne og de øvrige ungdomsuddannelser, så eleverne kan komme ud i samfundet og lære i praksis under deres uddannelse. Flere praktikforløb samt et styrket fokus på håndværk i folkeskolen er sammen med obligatoriske netværksstrategier elementer, der kan bidrage hertil.
Ungdomsuddannelserne skal uddanne de unge til at være medskabere af det bæredygtige samfund på et socialt og miljømæssigt plan. Derfor skal alle ungdomsuddannelser sætte deres undervisning i en miljø- og klimamæssig kontekst, der skal styrke elevernes forståelse af og handlekraft over for klimakrisen, jordens knappe ressourcer og det ansvar den enkelte har for at bidrage til en grønnere jordklode.
Og så skal dannelse have en central plads i alle ungdomsuddannelser. Med dannelse mener vi evnen til at blive menneske i og gennem samfundet. Ungdomsuddannelserne har en betydning for den enkelte elevs dannelsesrejse. Derfor ønsker vi at indføre et fælles dannelsesfag på alle ungdomsuddannelser. Faget skal styrke og udvikle elevernes selvberoenhed, såvel som deres evner til at udfordre etablerede fordomme og strukturer og til at lytte til og samarbejde med andre. Det kalder vi Kritik og empati.
Herudover skal eleverne sættes i stand til at være aktive og handledygtige medborgere i samfundet, gennem en udvikling af deres demokratiske forståelse, kreativitet og entreprenante tænkning. De unges iværksættertalenter og skaberkræfter skal styrkes, så de evner at møde en uvis fremtid med en stærk selvbevidsthed, forandringsevner og handledygtighed.
Tre konkrete forslag
- Oprettelse af KKX: Ny oprettelse af kunstnerisk og kreativt gymnasieuddannelse
- Medborgerskabsfag: Faget skal styrke og udvikle elevernes evner til at udfordre etablerede fordomme og strukturer og evner til at lytte til andre. Herudover skal eleverne sættes i stand til at være aktive og handledygtige medborgere i samfundet, gennem en udvikling af deres demokratiske forståelse, deres kreativitet og entreprenante tænkning.
- Karakterfrie forløb og justering af karaktersystemet: Elevernes faglige og personlige udvikling, mål og drømme skal være i centrum for deres ungdomsuddannelse.
Tre ulemper
- Praktiske forløb på ungdomsuddannelse ud fra en 4 sektor tanke kan blive en udfordring ift. indrettelsen mellem arbejdsmarkedets parters og kan skabe modstand fra fagforeninger og erhvervsliv
- Frihed til de studerendes studiesamnensætninger på tværs kan skabe udfordringer ift. uddannelsernes opbygning progressivitet.
- Friere rammer i uddannelse kan være mere problematisk og kan kræve mere af elever fra uddannelsesfremmede hjem
Baggrund for visionen
Ideen med at lave en vision på dette område opstod delvist af, at Alternativet Aarhus valgte at afholde en POLA på området, og delvist af, at der inde på Christiansborg var et ønske om at lave en ”uddannelsespakke”, som inddrager medlemmerne i udviklingsprocessen mere end vores nuværende uddannelsespolitik. Behovet for visionen udspringer fra, at Alternativets nuværende uddannelsespolitik ikke er konkret nok ift. de emner der tages op i salen og diskuteres i den offentlige debat.
Hvordan er visionen udarbejdet
Arbejdsgruppen er ikke en fasttømret gruppe, men består af forskellige grupperinger rundt om i landet, der har været med til at udvikle politikken i en koordineret proces. Processen startede i sensommeren og består af en gruppe fra Alternativet Aarhus, herunder tovholdet Katrine Vestergaard, uddannelsesordføreren Carolina Maier og hendes team, samt hjælp og fra en gruppe fra Aalborg. Der er afholdt 5 politiske laboratorier om ungdomsuddannelse. Først på 4 forskellige ungdomsuddannelser i Aalborg, Kolding, Herning og København. Ca. 120 unge deltog i den del af processen, samt ca. 25 voksne, ansatte og frivillige. Derudover har Alternativet Aarhus afholdt en POLA omkring ungdomsuddannelser, hvor omkring 20 personer deltog. Der er også afholdt tre politiske laboratorier om videregående uddannelser og forskning i henholdsvis København, Århus og Aalborg i løbet af september. I alt har omkring 60 personer deltaget i disse. Materialet fra POLAerne har ikke blevet sorteret, men primært kategoriseret i temaer, som så har inspireret til det som skulle stå i visionerne. Dette gælder dog ikke grundskolepolitikken, som udelukkende er et sammenskriv af den eksisterende vision, vedtaget i foråret 2016. Da grundskolepolitikken er et meget langt dokument, og medlemmerne i den digitale polaproces udtrykte ønsket om en samlet uddannelsespolitik, har vi valgt at opsummere grundskolepolitikken, så den indgår her. Når visionerne er på plads vil vi udarbejde en uddannelsespakke, hvor vi sorterer i de ideer der er, ud fra den vedtagne vision. De ideer vil derefter gå til medlems-afstemning.
Hvem har været inddraget
Ud over de åbne politiske laboratorier, er der afholdt et fagligt laboratorium, som en ”trygtest”, for ungdomsuddannelserne med 10 deltagende. Nedenstående oversigt viser, hvem der har været inddraget i processen.
- Keld Skovsgård,
- Torben Nybo Steffen-Nielsen, Gymnasielærer,
- Jens Mariager,
- Nanna Jordt Jørgensen,
- Jeppe Læssøe,
- Jonas Lieberkind, Lektor, Ph.d., DPU
- Lars Kunov, Direktør, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (paraply organisation)
- Tor Nørtrander
Hvordan har visionen ændret sig efter høringsprocessen?
Der er blevet lavet et sammenskriv på baggrund af alle politiske laboratorier, og delvisionerne for hhv. ungdomsuddannelse og videregående uddannelse og forskning, samt en overordnet vision for begge, er blevet lagt på dialog, som en digital POLA/høring. På baggrund af kommentarerne på dialog er vi blevet inspireret til følgende:
- Vi taler (næsten) ikke negativt om nuværende systemer, da dette ikke er konstruktivt. Vi undlader at nævne ”problemerne” i vores vision, og fortæller i stedet hvad vores vision er – altså uden at tale det nuværende ned.
- En af kommentarerne gør opmærksom på, at vi ikke benytter os nok af vores eksisterende uddannelsespolitik og dets visioner. Dette har vi taget til efterretning, og visionen bygger i højere grad på de progressive elementer fra det eksisterende
- Der blev af flere efterspurt en samlet vision, med ”under visioner”. Det har vi efterkommet, ved omstruktureret vores visionerne, så vi har én overordnet vision for uddannelse, og konkrete visioner til hvert af de tre områder.
- Og så har vi brugt nogle af de konkrete forslag, som nogle af medlemmer er kommet med på dialog. Bl.a. forslaget om pop-up uddannelser i lokalsamfundet. Det fulde overblik over medtagede forslag fremgår dog ikke her, da der kun er plads til tre eksempler.
Visionsstillere
- Carolina Magdalene Maier
- Amalie Villesen
- Hans Ahlmann-Ohlsen
- jesper bach christensen
- Katrine Vestergaard
- Nafisa Fiidow
- Niels Christiansen
- Rebecca Berthelsen
- Thomas Jeambaire-Hansen
- Torben Nybo Steffen-Nielsen
Status på visionen
Status: Politisk program
Visionen er vedtaget og er derfor en del af Alternativets politiske program.