Visionstekst
Note: er med for at vise sammenhængen. Derfor ikke til vedtagelse, men med for at vise hvordan hele uddannelsesområdet tænkes, som respons på ønsker fra høringen.
Alternativet vil sætte skolerne fri. Det vil vi, fordi vi ønsker at skabe forudsætningerne for et mangfoldigt spektrum af forskellige grundskoler rundt om i landet. Vi skal skabe rum for, at den enkelte skole selv kan træffe beslutning om, hvordan den ønsker at være skole, herunder indholdet af hverdagen, de strukturelle rammer for skoledagen og egen profil.
Grundskolen skal være en skole, hvor både boglige færdigheder, håndværksmæssige, kunstneriske og kreative kundskaber samt de personlige og åndelige evner, tildeles lige stor vægt og betydning i skolens hverdag. Det betyder, at elevernes læring og udvikling i de forskellige fag skal have lige stor vægt og anerkendelse. En ny evalueringskultur uden karakterer skal sikre, at eleverne får individuel feedback, så faglig udvikling og personlig indsigt understøttes i det brede felt af fag.
Grundskolen skal åbne sig for omverdenen og involvere en mangfoldighed af erfaringer fra lokalsamfundet. En skole er lokalt forankret og bør fungere som et samlingspunkt og åbent medborgerhus. Skolens bygninger skal være tilgængelige for lokalsamfundet og omvendt skal lokalsamfundet indgå som en del af elevernes læring. Det kalder vi forpligtende fællesskaber.
Uddannelse for en bæredygtig fremtid forudsætter en grundskole, hvor børn lærer naturen at kende, at bruge den og at agere med respekt for naturens præmisser. Alternativet ønsker obligatoriske forløb gennem hele grundskolen, der skal styrke elevernes forståelse af og praktiske erfaring med klimaforandringer, miljø og økologi.
Også den demokratiske bæredygtighed skal styrkes hos eleverne i grundskolen. Det betyder, at skolen skal eksperimentere med demokratiske processer i praksis, der udvikler elevens inddragelse og medbestemmelse. Eleverne skal som kollektiv enhed have mulighed for at sætte deres aftryk på skolens profil, indretning og organisering.
Elevernes livsdannelse, åndelige indsigt og udsyn skal udvikles gennem erkendelsesundervisning, der skal styrke elevernes evne til at mærke sig selv som mennesker og deres forhold til omverdenen. Der skal undervises i forskellige livssyn, i demokratisk forståelse og deltagelse, i menneskelig empati og udfordringer af etablerede fordomme.
Eleverne skal ikke bare lære at indgå i samfundet, men skal også rustes til at være medskabere af det. Derfor skal iværksætteri, entreprenant tænkning og skaberkraft være en del af grundskolen sammen med opbygningen af den faglige viden. Eleverne skal lære at udfordre og omskabe de eksisterende rammer og være forandringsskabende og handledygtige.
Tre konkrete forslag
-
- Indførelse af et obligatorisk forløb i bæredygtighed, klima og økologi fra 0. – 9. klasse, som skal styrke elevernes forståelse af og praktiske erfaring med klimaforandringer, miljø og økologi. I forløbet skal eleverne både undervises i og med naturen, dvs. at en stor del af forløbet skal foregå i naturen, således at eleverne helt fra 0. klasse får et intuitivt tilhørsforhold til naturen.
-
- Indførelse af et erkendelsesfag fra 0. – 9. klasse, som til dels skal erstatte kristendomsundervisningen, men bredere skal skabe forudsætninger for udvikling af elevernes livsdannelse, åndelige indsigt og udsyn, samt evnen til at mærke sig selv som mennesker og medborgere i og gennem samfundet. Faget skal også give eleverne viden om og praktisk erfaring med demokratiske processer og grundlæggende menneskerettigheder.
-
- Indførelse af en ny evalueringskultur, hvor eleverne får individuel feedback på alle præstationer, såvel de fagfaglige som de personlige og relationelle, og hvor succes eller fiasko ikke står og falder med en god placering i en test. En ny, formativ evalueringskultur i alle fag sikrer, at de kreativt stærke elever anerkendes efter samme parametre som de bogligt stærke og at faglig personlig udvikling og personlig indsigt understøttes i det brede felt af fag og kundskaber.
Tre ulemper
-
- Afskaffelse testkultur kan skabe modstand hos nogle aktører, f.eks. forældre, fordi vi er blevet så vant til at vi gerne vil vide, hvor vores børn er placeret
-
- Hvis vi ændrer på feedback-struktur og skaber mere åbne rammer for anerkendelse af præstationer og kundskaber, vil det måske være særligt svært for børn fra uddannelsesfremmede hjem at navigere i dette nye, mere ikke-lineære univers af feedback.
-
- Når vi giver mere frihed til skolerne, kræver det meget af lokalsamfundet og skolebestyrelserne, da det er et stort ansvar, de skal tage på sig. Derfor kan en overgang fra et skolesystem, som er meget styret ovenfra til et mere lokalt forankret styringssystem bliver en udfordring.
Baggrund for visionen
Ikke med her pga. allerede vedtaget af Politisk Forum i foråret 2016, se note indledningsvist.
Hvordan er visionen udarbejdet
Ikke med her pga. allerede vedtaget af Politisk Forum i foråret 2016, se note indledningsvist.
Hvem har været inddraget
Ikke med her pga. allerede vedtaget af Politisk Forum i foråret 2016, se note indledningsvist.
Hvordan har visionen ændret sig efter høringsprocessen?
Denne sammenfatning af den vedtagne grundskolepolitik, er netop et resultat af ønsket om en sammenhængende uddannelsespolitik, udtryk af flere i høringsprocessen.
Visionsstillere
- Amalie Villesen
- Carolina Magdalene Maier
- Hans Ahlmann-Ohlsen
- jesper bach christensen
- Katrine Vestergaard
- Nafisa Fiidow
- Niels Christiansen
- Thomas Jeambaire-Hansen
- Torben Nybo Steffen-Nielsen
Status på visionen
Status: Videreudvikling
Forslaget er under videreudvikling efter det har været behandlet i Politisk Forum.