Vision for arbejdspladserne i grundskolen

Visionstekst

Sådan ønsker Alternativet at arbejdet skal være organiseret i skolen, for at den kan løse sine undervisningsopgaver:

Alternativet vil sætte skolerne fri. Det vil vi, fordi vi ønsker at skabe forudsætningerne for et mangfoldigt spektrum af forskellige grundskoler rundt om i landet. Vi skal skabe rum for, at den enkelte skole selv kan træffe beslutning om, hvordan den ønsker at være skole, herunder indholdet af hverdagen, de strukturelle rammer for skoledagen og egen profil.

Stress rammer både elever og lærere. Vi vil skabe en grundskole, der er fri for stress. En grundskole, hvor respekt og mangfoldighed er en selvfølge. En grundskole, hvor fejlfinderkultur erstattes af en undersøgende kultur.

Vi vil bringe tillid og respekt tilbage i skolen. Respekt for faglighed og udførelsen af kerneopgaven. Tillid til at fagpersonalet ved, hvad de gør.

Ved at nedbringe antallet af målinger, elevtest, trivselsmålinger, lederevalueringer mm, frigøres tid til kerneopgaven. Uden karakterer vil eleverne bliver frisat fra den ufrugtbare sammenligning. Stræben efter det forventelige og nødvendige for at opnå 12, vil blive erstattet af læring, der udvikler og dermed styrker innovation og iværksætteri. Når standardiserede målinger og evalueringskrav erstattes med elev- og fagrelevante målinger frigøres energi hos både lærer og elev. Dermed elimineres en væsentlig stressfaktor. Altsammen til gavn for øget faglighed og bedre læring. Lærerens faglige stolthed får næring når eleven oplever læring i forhold til nærmeste udviklingszone.

Ved personlig og vedkommende feedback skabes den gode relation mellem lærer og elev. Denne relation vil styrke læringen, men også det faglige miljø og arbejdsglæde. Med en god relation og ingen karakterer, kan læreren fokusere på det, der er vigtigt for den enkelte elev og ikke hvad der er nødvendigt for at opfylde testkrav.

Det er af afgørende betydning for udvikling og god læring, at samarbejdet mellem alt fagpersonale har de bedste rammer. De er lige så vigtigt, at ledelsen er en del af dette samarbejde og er med til at sætte rammer og retning. Fra forvaltning og politisk side skal der være tillid til at lederen løser opgaven uden at skulle beskrive og udfylde formularer.

Tre konkrete forslag

  1. Det faglige miljø på Skolen afgør hvilke målinger der anvendes og hvordan de anvendes.

  2. Der skal etableres rum/tid til samarbejde imellem alle fagpersoner incl. ledelsen

  3. Der skal gives mulighed for at arbejde karakterfrit i samarbejde med forældrene.

Tre ulemper

  1. Forældrene kan føle sig sat uden for indflydelse, hvis deres børns resultater ikke måles og sammenlignes. Der kan skabes en kløft mellem forældre og skole.

.

  1. Det koster penge at sætte undervisningstiden for elever ned og give mere tid til forberedelse og samarbejde. Det er modsat Moderniseringsstyrelsens anbefalinger. Såfremt man vælger at sætte elevernes undervisningstid ned (kortere skoledag) vil det være udgiftsneutralt.
  2. Det vil vække modstand at gå fra et sammenligneligt feedback system til et system der beror på andre værdier. Forældre og udd. institutioner vil være imod. Der vil formodentligt også være modstand blandt grundskolens personale.

Baggrund for visionen

Besparelser forklædt som effektiviseringer har betydet, at kritikken af de offentlige ydelser er stigende og medarbejdernes arbejdsglæde er faldende. Mange borgere flytter fra offentlige til private tilbud. Omstruktureringer blevet påbegynd inden den foregående er afsluttet.
Fokus er over en årrække blevet fjernet fra faglig ledelse og opgaveløsningen, til jagten på kvantitative måltal der oftest ikke ”tæller det der virkelig tæller”. Registreringer, målinger og håndteringen af standardiserede ydelser mv. tager tid fra kontakten med borgerne, og er trådt i stedet for ledernes og medarbejdernes kendskab til borgernes behov og udfordringer.
Visionen er udarbejdet på dette tidspunkt, fordi regeringen har varslet et politisk udspil til december 2017 for dette område.

Hvordan er visionen udarbejdet

Forslaget er blevet til gennem tre politiske laboratorier, som er blevet afholdt i juni og august, i København, Odense og Rebild. Desuden er en række rapporter og artikler fra blevet gennemgået.
POLAerne er arrangeret af en visionsgruppe med følgende deltagere: Ken Petersson, Theresa Dall Helth, Tine Busk, Susanne Zimmer, Holger Delfs og Helge Uggerholdt som facilitator.

Hvem har været inddraget

Deltagerne på de politiske laboratorier har hovedsagelig været medlemmer af alternativet med arbejdserfaringer fra velfærdsarbejdspladser – ca. 35 i alt.

Visionsstillere

  1. Catharina Sveistrup Damgaard
  2. Erling Groth
  3. Holger Delfs
  4. Johan Delfs
  5. Jørgen Allan Petersen
  6. Ken Patrick Petersson
  7. Kim Hjerrild
  8. Susanne Zimmer
  9. Theresa Dall Helth
  10. Tine Jeanette Busk

Status på visionen

Status: Behandles i Politisk Forum

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.

I Nordjylland holdt vi et åbent høringsmøde om Visioner for velfærdsarbejdspladser generelt / og om Visioner for grundskolen søndag den 24. september kl 17.00 – kl. 19.55.

Til stede Minna Sadjani, Jeanette Dahl, Gustav Sieg Sørensen, Mette Wulff, Ditte Sørensen, Elena Smith

Visioner for arbejdspladser i Grundskolen.

Vi var enige i at grundskolen skal sættes fri. Ditte, som er folkeskolelærer, fortalte om hvordan arbejdet som lærer forpestes af uproduktive og tidskrævende kontrol- og målingsopgaver. Hertil en påtvungen lang og tung skoledag både for elever og lærere.

Vi var derfor stort set enige med Alternativets visioner og forslag , men havde diskussioner om følgende:

Er trivselsmålinger nyttige og i så fald i hvilket omfang ? Der var argumenter for at man ville svigte eleverne, hvis man helt udlod dem.
Det er deres mulighed for at give udtryk for hvordan de har det, så der kan gribes ind, hvis det er nødvendigt. Et andet argument var, at trivsels målinger udsendes fra forskellige instanser, og at eleverne bliver spurgt og stort set det samme mange gange, og at de bliver en belastning både for lærere og elever.

Diskussion om karakterer : De bør ikke helt afskaffes, dels fordi eleverne har glæde af en gradvis indføring i den måde at blive evalueret på som forberedelse til videre skolegang;
De kan skaber en vis disciplinerning i forhold til at eleven kan målrette sin indsat ; Både forældre og elever efterspørger dem- og man kan derfor frygte at folkeskolen fravælges til fordel for privatsskolen, hvor karaktergivning er standard.

Forslag til tekstændring: Vi vil lade det være op til den enkelte skole at planlægge hvordan lærer ressourcerne bedst anvendes, samt nedsætte skoledagens længde, der hvor det giver mening.

Det bør være muligt at tilfører ekstra ressourser og frihed til arbejde, som det findes mest gavnligt især i skoler i sociale brændpunkter.

(Bemærkning: I Tyskland har man for længst oprettet heldagsskoler i de såkaldte ‘‘Sozialer Brennpunkt’’ (kvarterer med problemer, på dansk: Ghetto’er). Det er frivillige (fx pensionerede lærere og husmødre), der arbejder i de tyske heldagsskoler. Pointen er, at de tyske heldagsskoler er en del af civilsamfundet, og at de kun findes, hvor de er nødvendige – ikke som i Danmark, hvor de lange skoledage findes overalt. )

Omkring “ Tre ulemper “

Forslag: Uddybe, hvorfor det koster penge at nedsætte arbejdstiden.

For Alternativet Nordjylland.
Ordstyrer: Gustav Sieg Sørensen. Referent: Elena Smith

Sjællands Storkreds

Delvisioner

Se kommentarer til den overordnede vision.
Når undervisningen skal tilrettelægges, sker det ud fra det grundlag, der er beskrevet i visionen.
Krav til lærernes kompetencer afgøres ligeledes af visionen. Det samme gælder krav til lærernes arbejdsvilkår, uddannelse og efteruddannelse

Hvorfor iøvrigt bruge udtrykket grundskole og ikke folkeskole. Folkeskolen er den offentlige arbejdsplads, grundskolen som begreb, eksisterer både i offentlig og privat skole.

Ruth Johnsen og Thomas Hanoman
Politisk Forum

Visionen er under udvikling efter høringsprocessen.

Visionen har været til høring blandt medlemmerne og er nu under behandling i Politisk forum.

I Politisk Forum bliver visionen enten vedtaget som skrevet, vedtaget med forbehold for mindre omskrivninger eller sendt tilbage til stillerne med ønske om større udviklingsarbejde.